Troels Trier og Alberte Winding: Sådan styrker du dit barns kreativitet

Kunsterne kommer sammen med en professor her med fif til at støtte og styrke dit barns kreativitet.

(Foto: © Sarah Christine Nørgaard, Scanpix)

Kreativitet for børn er godt for så meget. Både for de børn, som får lov til at boltre sig i kastanjedyr og kaste om sig med pailletter - og det land - Danmark - der skal leve af det i fremtiden.

“Kreative børn skal redde Danmark” lyder artikler - og de små poder skal gerne komme igang med at lade kreativiteten blomstre allerede fra vuggestuen og børnehaven af, kan man forstå.

Men hvad nu, hvis man ikke selv er til kastanjedyr, til papmachékreationer eller til fimo-ler-landskaber? Hvad nu hvis man slet ikke selv er kreativ? Er det så ude med barnet, med udsigten til et liv som kreativt, fantasifuldt, stimuleret menneske?

Slet ikke, mener Lene Tanggaard. Hun er Danmarks første professor i kreativitet og professor ved Institut for kommunikation og psykologi ved Aalborg Universitet.

- Alle børn er i udgangspunktet kreative. Det klassiske billede af kreativitet er, at barnet tegner og maler og syr og laver collager og måske en lille video på ipad - men der er en mangfoldighed og måder, som barnet kan være kreativ på, siger hun.

Sammen med Alberte Winding og Troels Trier - der begge selv kommer fra kunstnerhjem og som har opdraget børn, som i dag arbejder i kreative erhverv - kommer Lene Tanggaard her med en række fif til at støtte og styrke dit barns kreativitet.

Troels Trier

Troels Trier er musiker, kunstner - og far til tre børn, der arbejder som blandt andet kunstmaler, musiker og journalist.

Troels Trier. (Foto: © Claus Fisker, Scanpix)

- Hvis jeg skal komme med et godt tip, så handler det om at lade børnene opleve kultur. Man skal slæbe sin børn med på museer, lade dem opleve koncerter, udstillinger og alt sådan noget. Det er vigtigt, for så giver man sine børn en god ballast - så kan de selv bestemme, hvad de vil bruge den til.

- Når det gælder mine egne børn, har jeg forsøgt at præge dem. Det har hele tiden ligget i kortene, at vores børn fortsatte den kreative vej. Jeg har købt instrumenter til min dreng Tobias, og jeg hyrede også en trommelærer til ham, så han fik et godt fundament at arbejde videre med. Hans mor, Dea, sørgede også for at undervise børnene i tegning - så det er klart, at mine børns kreative liv er et resultat af den opdragelse.

- Jeg er selv tredje generation af kunstnere, og man følte jo nærmest en forpligtelse til at lave kunst - det, tror jeg, er noget, man giver videre til sine børn.

Alberte Winding

Alberte Winding er musiker og forfatter, datter af Thomas Winding og Lulu Gauguin og søster til blandt andre Kasper Winding.

Sangerinde og musiker Alberte Windig. (Foto: © Jens nøRgaard Larsen, Scanpix)

- Mine forældre opdrog helt sikkert mig og mine søskende kreativt. De opmuntrede til kreativitet. Jeg kan huske, at min far altid roste mine tegninger meget. Han optog også engang et bånd, første gang jeg kom hjem og sang, hvor han syntes, jeg sang godt. Man kunne godt mærke en interesse.

- Hvis jeg havde et barn nu, ville jeg søge alt det, der er sjovt og ikke alt det, der er dygtigt. Man skal passe på med ikke at have for stramme former, når det gælder kreativitet. Det er kreativt bare at have en leg, hvor man siger: “så siger vi, jeg sagde sådan, og du sagde sådan” og blande alle mulige verdener sammen. Det er jo den slags, vi søger tilbage til som voksne, som kunstnere - den direkte tappen ind i følelser og evnen til at omforme det til noget poetisk.

- Helt overordnet handler det om at dele det, man selv synes er sjovt. Sæt en masse musik på, du selv synes er fedt, uanset hvor dårligt det er. Bare det er noget, du elsker, så sæt det på og del det med dine børn. Det er et godt udgangspunkt, synes jeg. At dele noget kunst med sine børn.

Professoren - Lene Tanggaard

Lene Tanggaard er Danmarks første professor i kreativitet og professor ved Institut for kommunikation og psykologi ved Aalborg Universitet.

(© Fotograf: Jannie Stentoft)

- Nogle gange tænker man, at det kræver et ekstremt overskudsagtigt, stimulerende, fuldstændig nøje afstemt miljø, hvis ens børn skal ende i et kreativt fag - men i virkeligheden må vi sige, at der altså er en anden side.

- Det, man skal gøre, er at være nysgerrig på barnets interesser. Man skal understøtte de udspil, der kommer fra barnet, følge op uden at forsøge at styre processen. Noget af det sværeste for moderne forældre er, at vi vil så gerne gøre det godt og rigtigt - og det kan faktisk være med til at forhindre barnet i at udtrykke sig kreativt. For så bliver det noget med, at “så skal du gå til den aktivitet og den aktivitet, og du skal lære at spille klaver, når du er fire.” Og det er i den bedste mening, men det er et spørgsmål om at fornemme sit eget barn. Man skal ikke lade dem gå til for meget.

- Jeg har syv råd, jeg gerne vil give videre:

  • Inspirér børnene frem for at instruere. Sig: “har du set, hvordan man også kan gøre” i stedet for “nej, nej - nu skal du gøre sådan her.

  • Eksperimentér sammen. Det kunne for eksempel være i køkkenet, hvor man siger: “Okay, vi har en opskrift på en tiramisu, men skal vi ikke prøve at putte en anden ingrediens i, eller kunne man ikke gøre sådan her” sammen med barnet. Børn elsker at have en rolle, hvor der er ansvar, og de bidrager til fællesskabet.

  • Rammesæt børnenes egne idéer. Det er et forsøg på at sige, vi skal ikke styre – men hvis barnet nu er vild med at save i træ - så kunne man godt ligge en anden slags sav til rette eller tage ud at kigge på vikingeskibe af træ med barnet.

  • Støt børnene med aktiv deltagelse. Har I noget, som er vigtigt for jer som familie, så få barnet til at være med. Lad barnet spille musik med jer, arbejde i haven sammen med jer - være en form for legitim deltager.

  • Skab en tryg atmosfære. Så barnet helt grundlæggende føler, det hører til og tør begå nogle fejl.

  • Inspirér gennem fejl. Det smitter at være sammen med voksne, der siger: “pyt med det, det finder vi ud af” eller “nå, det var ikke lige meningen, vi prøver igen.” Så børnene kan se, at selv de voksne laver fejl.

  • Giv plads til fordybelse. Hvis barnet er fordybet i noget, kan det, den voksne har i tankerne, tit godt vente fem minutter. Voksne og pædagoger har det med at afbryde børns leg - og det er klart, at det bliver man nødt til nogle gange - men det er godt at være opmærksom på, om det kan vente.