Alexander og Anders sprang ud som 15- og 17-årig: Det var en befrielse

Anders på 22 år er homoseksuel, og Alexander på 19 år er biseksuel. De fortæller om deres erfaringer med at springe ud til 'Tværs'.

Alexander: Jeg sprang ud, da jeg var 15 år, men det var ikke sådan rigtig at springe ud. Jeg følte bare, jeg satte ord på det overfor min mor og mine venner, for alle vidste godt i forvejen, at jeg ikke var straight.

Da jeg skulle sove samme aften, fik jeg et angstanfald, fordi det var grænseoverskridende for mig. Jeg tænkte: 'Fuck, hvor sindssygt. Nu ved alle det virkelig.' Det var lidt noieren.

Det var ikke sådan, at jeg var bange for ikke at blive accepteret. Men det var bare grænseoverskridende, fordi jeg havde holdt det hemmeligt på en eller anden måde, og så satte jeg pludselig ord på det overfor andre.

Anders: Jeg turde ikke fortælle det til mine forældre. Så jeg skrev et brev, lagde det i postkassen og tog så til Pride, uden mine forældre vidste det.

I brevet skrev jeg, at jeg var taget til Pride, og at jeg efter lange overvejelser havde fundet ud af, at jeg var homoseksuel, og at jeg håbede, at det ikke ville ændre noget. Fordi jeg jo stadig var den samme.

Efter mine forældre havde læst det, skrev de en lang besked til mig om, at de havde talt om det, og det var cool, men at vi kunne tale om det, når jeg kom hjem igen. Men da jeg kom hjem, talte vi mere om mine oplevelser under Priden, så vi har egentlig aldrig rigtig talt om det.

Anders Ugilt på 22 år sprang ud overfor sine forældre som 17-årig ved at skrive det i et brev. Da han havde lagt det i sine forældres postkasse, tog han direkte til pride. (Foto: Martin Fält © dr)

Følelsen efter at have sagt det

Alexander: Det var ret befriende og nice, fordi jeg så kunne begynde rejsen med at finde mig selv og acceptere mig selv. Man bruger ret meget energi på at tænke over det, inden man får det sagt, og det er ret drænende.

Anders: Jeg brugte lang tid på at benægte det. Jeg blev kaldt Homo-Anders i folkeskolen, og derfor brugte jeg meget tid på at benægte det. Jeg trak mig nærmest væk fra det, for at vise at jeg ikke var homoseksuel, fordi det blev omtalt som en negativ ting.

Da jeg fortalte det, føltes det klart som en lettelse. Hovedet føltes lettere, fordi det at springe ud fyldte så meget i mit hoved. Når man er sprunget ud, så har du tid og overskud til at tænke over, hvem du er, og hvad du egentlig har lyst til.

Det bedste ved at springe ud

Alexander: Efter man er sprunget ud, kan man leve mere autentisk og være den, man har lyst til. Så behøver man ikke rette sig ind efter de konservative, heteronormative kønsroller, og det er fedt.

Hvis man i forvejen skiller sig ud, så kan man lige så godt skille sig lidt mere ud, når man er sprunget ud. Og det er fedt.

Anders: Jeg synes, det er dejligt at kunne have sin kæreste med hjem til ens forældre for at spise sådan en helt almindelig søndagsmiddag. Reaktionerne hos mine forældre har været rigtig gode. Det har været ligesom, hvis jeg havde taget en pige med hjem.

Det værste ved at springe ud

Alexander: Jeg føler ikke, jeg har haft nogen slemme oplevelser. Selvfølgelig er der den daglige homofobi med kommentarer, når man f.eks. er på vej hjem fra byen, og nogle råber bøsserøv eller sådan noget. Men der har ikke været supermange negative oplevelser. De mest negative ting har mest været i mit eget hoved.

Alexander på 19 år mener ikke, at man skylder nogen at forklare om ens seksualitet. (Foto: Martin Fält © dr)

Anders: Det værste for mig var klart, inden jeg sprang ud, og jeg holdt det hemmeligt. Jeg følte det som om, at det var mit svage punkt og et slags hul i min rustning.

Råd til andre, der overvejer at spring ud

Alexander: Begynd at udforske det lidt. Begynd at tænke over, hvorfor man synes, det er skamfuldt, og arbejd på at nedbryde den skam. Og så synes jeg, at man skal forsøge at finde andre mennesker, som har samme seksualitet.

Man skal huske på, at man ikke skylder nogen at forklare om ens seksualitet, og man ikke skylder nogen at springe ud over for dem.

Anders: Start med den, du føler dig tryggest ved, så du gør det i små skridt, og lad være med at melde det ud i et opslag på Facebook. Og så bør man tænke over, hvilken slags queer-person man vil være. Bare fordi man springer ud, behøver du ikke at være som dem, der er i medierne. Det behøver jo ikke have betydning for, hvem du er.

Ønsker til omverdenen

Alexander: Behandl queer-folk, som om de er normale mennesker. Vi er ikke aber i et bur, der skal observeres, eller som man bare kan spørge om hvad som helst. Ligesom mange andre mennesker vil vi også gerne have et privatliv. Så man behøver f.eks. ikke spørge om, man er aktiv eller passiv, når man har sex.

Anders: Den vigtigste pointe er, at man som LGBT-person også har et privatliv. Bare fordi vi har en anden seksualitet, betyder det ikke, at man kan spørge os om hvad som helst. Vi er jo almindelige mennesker, som også godt vil have et privatliv.

Facebook
Twitter