Alt styrtede sammen for 24-årige Nicolai efter et kærestebrud: Jeg har svært ved at knytte mig til andre

I de seneste måneder har Nicolai skåret i sig selv og været i antabusbehandling, fordi han føler sig alene.

Mange af mine problemer stammer fra følelsen af at være ensom.

Inden min ekskæreste og jeg gik fra hinanden for syv måneder siden, bøvlede jeg med en form for depression, der ikke blev taget hånd om. Jeg var begyndt at drikke, var ludoman og har nu en gæld på omkring 400.000 kroner.

Men det startede for alvor efter bruddet. Jeg fik tvangstanker, og jeg kunne ikke længere styre mine følelser.

Når jeg drak, havde jeg ikke lyst til at leve mere, og i en kort periode skar jeg mig selv i armene.

Det er værst, når jeg føler, at andre svigter mig. Det sker mest, når jeg i de seneste syv måneder har forsøgt at finde en ny kæreste.

Når jeg drak, havde jeg ikke lyst til at leve mere, og i en kort periode skar jeg mig selv i armene. (Modelfoto) (Foto: Betina Garcia © dr)

Jeg har været i en rigtig god familiepleje, siden jeg var spæd. Men der er nogle hændelser i min biologiske familie, som stadig mærker mig rigtig meget.

En af de episoder fandt sted, da jeg var barn. Dengang var min morfar mit allerstørste idol. Han kunne godt lide af fiske, og jeg syntes, det var rigtig hyggeligt at fiske sammen med ham, når jeg besøgte min mor. Men min morfar var ikke en mand, der var til at stole på. Han var alkoholiker og røg hash.

Han kørte i en rød bil, og jeg har mange gange ventet på ham og talt alle de røde biler, der kørte forbi, når vi havde aftaler. Men det var sjældent, at han holdt, hvad han lovede.

Når jeg boede hos min biologiske mor hver anden weekend, savnede jeg min plejefamilie. Tit havde jeg ikke lyst til at være hos min biologiske mor, og hun havde svært ved at trøste mig.

Som barn har man svært ved at sætte ord på sådanne ting, og så græder man i stedet. Men jeg mærker det nu ved, at jeg har svært ved at knytte bånd til andre. (Modelfoto) (Foto: Betina Garcia © dr)

Som barn har man svært ved at sætte ord på sådanne ting, og så græder man i stedet. Men jeg mærker det nu ved, at jeg har svært ved at knytte bånd til andre, hvor jeg kan føle mig helt sikker på, at de er der for mig.

Hvis jeg møder en pige eller en ny ven, så går jeg all in. Jeg skal hurtigt teste dem for at se, om de er der 100 procent for mig. Selvom jeg ikke har kendt personen i så lang tid, så stiller jeg helt urimelige krav til dem.

En pige, jeg havde set i en måned, var egentlig rigtig sød. Men en dag, jeg havde det skidt, fortalte jeg hende om alt det, jeg tumlede med, og det kunne hun tydeligvis ikke kapere. Alligevel fortsatte jeg med at fortælle hende om mine problemer. For i mit hoved skulle hun kunne klare at høre det.

Bagefter droppede hun mig. Jeg ved godt, jeg stillede helt urealistiske krav til hende, men det ligger bare så dybt i mig, at jeg skal teste, om personen virkelig er der for mig.

Jeg har mange gange forsøgt at få følelsen af ensomhed til at gå væk ved at drikke mig fuld og tage i byen med nogle venner. Da det var værst, drak jeg hver aften fra onsdag til lørdag. Men dagen efter, at jeg var blevet droppet af pigen, gik det helt galt.

Jeg har ikke drukket i omkring to måneder nu, og siden har jeg ikke haft selvmordstanker. (Modelbillede) (Foto: Betina Garcia © dr)

Jeg havde en lortedag og var til samtale hos min psykolog. Jeg følte engang, det var helt urimeligt, at hun havde droppet mig, og det gik sindssygt dårligt hos psykologen. Da jeg gik derfra, vidste jeg, at jeg ikke kunne tage hjem og være alene. Så jeg købte en flaske vodka og noget saftevand og tog i skole, hvor vi skulle lave gruppearbejde.

Ude på toilettet blandede jeg vodkaen med saftevandet, og da jeg ud på dagen havde drukket over halvdelen af vodkaen, fortalte jeg, at jeg havde det rigtig dårligt, og at jeg var fuld.

Da en af mine tættere venner fandt ud af det, tog han mig med ind i et andet lokale. Der eskalerede det. Jeg truede med at springe ud ad vinduet på fjerde sal. Og så husker jeg ikke mere. Senere fortalte mine venner mig, at politiet kom, og jeg ikke ville med dem på stationen, og at jeg tog mit tøj af.

Derefter startede jeg på antabus.

Jeg har ikke drukket i omkring to måneder nu, og siden har jeg ikke haft selvmordstanker. Dårlige dage har jeg stadig. Der har jeg ikke lyst til at stå op og tage ud at møde nogen.

Der er mange ting, jeg stadig skal arbejde med, før jeg bliver den gamle Nicolai igen. Jeg skal lære, at jeg ikke hele tiden skal være social, før jeg er sikker på, at folk kan lide mig. Jeg skal kunne lære at slappe mere af, når jeg møder en pige, og så skal jeg betale de penge tilbage, som jeg skylder mine venner.

Jeg ved, hvad jeg skal arbejde med, men det irriterer mig, at det tager så lang tid at komme igennem det.

Hvis jeg møder en pige eller en ny ven, så går jeg all in. Jeg skal hurtigt teste dem for at se, om de er der 100 procent for mig. (Modelbillede) (Foto: Betina Garcia © dr)
Facebook
Twitter