Ditte på 20: Jorden forsvandt under mig, da jeg fik angst

Ditte Engqvist kæmper en pinefuld kamp for at slippe af med den angst, der ramte hende for tre år siden. Ved at gå ud og konfrontere angsten.

Det er tre år siden, at Ditte Engqvist fik sit første anfald af panikangst.

En sommeraften på Roskilde Festival foran Orange Scene, hvor den sydafrikanske hiphop-gruppe Die Antwoord blæste en mur af lyd og lys ud over dyrskuepladsen.

Midt i festen faldt Dittes verden pludselig sammen.

- Jeg blev så bange. Jorden forsvandt under mig. Mine venner kunne ikke forstå, hvad der skete. Jeg fik ikke nogen hjælp og måtte få mig selv i sikkerhed, fortæller den nu 20-årige Ditte Engqvist i en ny dokumentar, du kan se i DR TV.

Siden har hun kæmpet med agorafobi, der opstår på store, åbne områder med mange mennesker, og panikangst, der kommer ud af det blå og kan være enormt voldsomt både psykisk og fysisk for den, der bliver ramt.

- Det er med til at opbygge en angst for angsten, som næsten er det værste af det hele, fortæller Ditte.

Mød angsten

Angsten sniger sig ind på Ditte, når hun skal ud. Er der mange mennesker? Kan jeg komme hurtigt hjem igen, hvis jeg får det dårligt? Spørgsmålene og afsøgningen af flugtveje står i kø.

-I en periode, hvor jeg havde det rigtig dårligt, var jeg faktisk nødt til at køre i bil ned til Netto, som ligger to minutter herfra, netop så jeg kunne flygte ud i min bil og lukke mig inde der, hvis jeg pludselig fik det rigtig dårligt. Min bil er en forlængelse af min tryghedszone, for jeg kan lukke mig inde i den og slappe af. Den er mit helle, fortæller Ditte.

Men hun skal ud i verden og udsætte sig selv for det, der kan fremkalde angsten. Eksponering, som det hedder i psykiater-sprog.

DR har fulgt Ditte på et par af de angstfremkaldende udflugter.

Inden turen til Kødbyen på Vesterbro i København har Ditte garderet sig ved at ringe til sin mor for at bede hende om at være klar ved telefonen. Hvis angsten nu skulle ramme, og Ditte skulle strande ude i verden uden overskud og overblik til at komme hjem igen.

- Der er meget solskin. Det er jo dejligt, hvis man ikke har angst, konstaterer Ditte på vej til Kødbyen.

- Men det kan godt være lidt svært for mig, når der er rigtig meget lys. Min angst kan godt påvirke mit syn. Kontrasterne og overeksponeringen godt være endnu mere irriterende, når der er meget sollys.

Jorden forsvinder

En tur på motorvejen kan også være voldsomt uoverskueligt for den 20-årige angstramte kvinde, for:

- En motorvej er ensrettet, og det betyder, at jeg ikke bare kan vende om eller dreje væk og komme hjem, når jeg lige har lyst til det, fortæller Ditte.

Men Ditte kæmper imod, så angsten ikke overtager kontrollen over hendes liv fuldstændig.

- Jeg prøver at erstatte de negative tanker med tanker om, hvor langt jeg egentlig er nået, hvor meget jeg kan, og hvor godt det går mig, siger hun.

Og det går godt nok til, at hun tør udfordre sig selv gradvist mere.

En tur på Bakken og i rutsjebanen med veninderne kan give Ditte et boost af selvtillid og rykke hendes egne grænser for, hvad hun tror, hun kan.

- Men det er skridt for skridt, og det skal nok også blive udfordrende næste gang.

Mere respekt, tak!

- Det kan være rigtig svært for mange at forstå alvoren af angst og tro på mig, når jeg siger, at jeg har det dårligt nogle gange, for jeg ligner ikke én, der har det dårligt.

- Der er jo aldrig nogen, der ville vælge at have angst. Det er rædselsfuldt. Der bliver nødt til at være mere støtte og mere respekt om, at det altså kræver noget at styre angst.

Facebook
Twitter