Frederik og Kristian synes, det skal være nemmere at bede om hjælp: Derfor har fyre svært ved at tale om følelser

Fyre har tit svært ved at tale om deres problemer, fordi mange ser det som en svaghed at tale åbent om det.

Mange af dem, der kontakter 'Tværs' er kvinder. Derfor forsøger Sara Bovin, der er vært på ’Tværs’ på P3, i denne uge at finde mere frem til, hvad fyre egentlig gemmer på af følelser.

Her fortæller Frederik Hjerrild og Kristian Lindhardt, der begge er praktikanter på P3, og som også er med i denne uges ’Tværs’, hvorfor fyre har så svært ved at tale om følelser, og hvilke konsekvenser det kan have.

Frederik, 22 år

Det er som om, at vi fyre forsøger at opretholde vores maskuline omdømme og ikke vil vise os som sårbare, siger Frederik. (Foto: Kasper Månsson © dr)

Jeg tror, at vi fyre gerne vil fremstå lidt maskuline, og at det at tale om følelser ikke rigtig er noget, man taler så meget om blandt fyre.

Jeg synes selv, jeg er okay til at tale om følelser, men jeg gør det mere med mine veninder. Når jeg gør det med mine drengevenner, er det sjovt nok mest med de venner, jeg ikke ser så tit.

Det skete for eksempel for tre uger siden, da jeg en aften var alene hjemme i mine forældres hus. Der spurgte jeg en gammel kammerat, som jeg ikke havde set i lang tid, om han ville komme over for at få en øl. Og så begyndte vi stille og roligt at tale om kærester, og hvordan vi egentlig havde det.

Nogle gange kan det være svært at få ordene frem, hvis der er noget, man egentlig gerne vil tale om.

Måske kan det også være, at det spiller ind, at man ikke har lyst til at virke skrøbelig overfor dem, man ofte ser.

Det er som om, at vi fyre forsøger at opretholde vores maskuline omdømme og ikke vil vise os som sårbare. Så på den måde har ligestillingen ikke slået igennem.

Jeg tror, der er rigtig mange fyre, der render rundt med kærestesorger og ikke taler om det med deres drengevenner. Nogle kan godt gå helt alene med det, fordi de kan føle det som et nederlag, hvis kæresten går fra en. Men hvis man tør tale om det, så får man det 1000 gange bedre.

Kristian, 27 år

(Foto: Kasper Månsson © dr)

Jeg værdsætter meget at kunne snakke med mine venner om, hvordan vi har det.

Jeg tror, at nogle fyre synes, at det er noget meget privat og forbinder det at tale om sine følelser med noget feminint. Det er ærgerligt, for jeg tror, at begge køn har lige stort behov for at deale med det, der går os på.

Jeg kan mærke, at nogle fyre ikke altid er helt klar på det, hvis jeg begynder at snakke om nogle lidt dybere ting. Jeg tror, at mange kan få en fornemmelse af, at det ødelægger den gode stemning, hvis man begynder at tale om det.

For nylig havde jeg en ret fed oplevelse, hvor vi faktisk talte om følelser i en stor gruppe. Jeg var sammen med syv-otte gode venner, som jeg også spiller fodbold med. Det var en hyggelig aften, hvor vi skulle spise pizza og drikke bajere. På et tidspunkt lagde jeg mærke til, at to af gutterne snakkede om noget lidt mere alvorligt.

Pludselig begyndte den ene at græde, og alt stoppede bare. Han undskyldte først, men vi sagde alle sammen, at der ikke var noget at undskylde for. På en meget rolig måde skiftede hele flokken mellem at lytte og stille spørgsmål og komme med opløftende ord - og i det hele taget bare snakke med ham om det, der var svært for ham.

Det var ret imponerende, hvordan alle drengene bare trådte til og vidste lige præcis, hvad de skulle gøre. Og det ødelagde på ingen måde stemningen, men gjorde bare aftenen endnu bedre, fordi vi kom tættere på hinanden.

Jeg har selv på et tidspunkt været igennem en periode med hele paletten af stress, angst, depression og brud med en kæreste, hvor jeg sagde mit studiejob op og tog en pause fra studiet, fordi jeg havde det ad helvede til.

Dengang havde jeg bare brug for, at der var nogen, der sad ved siden af mig og snakkede med mig om det. Det er farligt, når man sidder alene med det, fordi man som fyr hurtigt kan tænke, at ens følelser er forkerte.

Det at starte samtalen og sige, man har det fucking nederen, er nok det sværeste. Men jeg tror også, at det har store konsekvenser, hvis vi ikke gør det.

På samfundsplan er der en lang liste af meget alvorlige problemer, som kan blive mindre af, at vi tager fat om det her: fra overgreb og vold mod kvinder til en højere rate af ensomhed og selvmord blandt mænd. Det er selvfølgelige de ekstreme tilfælde, men jeg tror meget fast på, at det alt sammen peger tilbage på nogle psykiske og følelsesmæssige problemer hos den enkelte fyr, som der ikke er blevet taget hånd om - af ham selv og dem omkring ham. Sårede mennesker, sårer mennesker, som et gammelt ordsprog siger.

Løsningen er, at vi fyre finder vores eget sprog for det og bliver bedre til at tale om det. Vi skal ikke nødvendigvis bare kopiere det, kvinderne gør. Og så er det afsindigt vigtigt, at vi som samfund imødekommer og værdsætter, når mænd viser sårbarhed. Det kan være ekstremt følsomt for mænd at åbne op, så der skal vi være ekstra opmærksomme på ikke at komme til at nedgøre det, selvom det kan virke nyt og overraskende.

Vi skal i det hele taget smide vores berøringsangst - den der velmente, men misforståede hensyntagen og høflighed - og blive bedre til at se hinanden, spørge, hvordan det går og følge op på det.

Facebook
Twitter