Frederikke på 18 skammer sig: 'Det er megapinligt, at jeg altid skal låne penge af andre'

Frederikke fik en stor arv, da hendes mor døde. Nu har hun brugt pengene og har overvejet et forbrugslån.

Jeg har det megasvært med at håndtere mine penge. Der er så mange ting, jeg gerne vil være med til, så det ender altid med, at jeg skal låne penge af min far og bror sidst på måneden.

Det er så megapinligt at havne i den situation hele tiden, og jeg skammer mig både over for min familie og mine venner.

Det er som om, at jeg ikke helt er klar over, hvor mange penge jeg har. Så ender det med, at jeg nærmest lever af vandgrød de sidste to uger i hver måned. Og så bliver jeg nødt til at låne penge. Det er nederen, og det samme sker om og om igen. Hver eneste måned.

Jeg gider ikke, at min familie og venner forbinder mig med dem, der ikke kan styre deres økonomi og er med i 'Luksusfælden'.

Hvis man ikke har styr på sin økonomi, så fremstår man som en, der ikke har styr på noget som helst i livet – ikke engang det mest basale. Alligevel ender det bare på en eller anden måde med, at min konto går i nul, selvom jeg prøver at undgå det.

(Foto: Illustration: Oliver Seppo © (c) DR)

Jeg er flyttet hjemmefra og kan rigtig godt lide at gå i byen. Det ender med, at jeg bruger rigtig mange penge, når jeg går ud. Jeg vil bare gerne være en del af festen, men det er som om, at jeg får en hjerneblødning, når jeg er ude. Jeg ved jo godt, der ikke står særlig mange penge på min konto, og at jeg skal have penge til toiletpapir og rugbrød. Alligevel tænker jeg ikke over, hvad jeg køber, når jeg er ude.

Jeg har indset, at jeg ikke kan være med til alt, fordi det er for dyrt hele tiden at tage ud med mine venner. Men min FOMO spiller megameget ind. Jeg vil ikke gå glip af noget, og jeg vil gerne have det fedt og have friheden til at købe ting og hygge mig.

Min far og jeg har snakket om det. Både han og min bror siger, at jeg ikke rigtig har styr på det med penge. Men de vil jo heller ikke have, at jeg står i en situation, hvor jeg ikke har nogen penge, og derfor hjælper de mig, selvom det også er en byrde for dem.

(Foto: Illustration: Oliver Seppo © (c) DR)

Jeg har ikke før været vant til, at min konto stod i nul. Da jeg gik i 8. klasse, fik jeg en kæmpe arv, fordi jeg mistede min mor. Det har givet mig et helt vildt fordrejet syn på penge. Jeg har hele tiden haft penge til rådighed, men over det seneste halve år er jeg gået i nul halvvejs inde i måneden, fordi pengene er brugt.

Jeg tror, min far gav mig lov til at bruge pengene, fordi han tænkte, at jeg ville få det bedre, hvis jeg brugte nogle af pengene til noget, der gjorde mig glad. Jeg købte nok også meget nyt dengang for at dulme mine smerter og for at gøre mig glad. Det virkede i hvert fald for en kort stund, indtil tingene ikke var så nye længere, og jeg så igen købte noget nyt.

En måned glemte jeg at betale min husleje, og næste måned fik jeg en dobbeltregning på 5.000 kroner, som jeg overhovedet ikke havde. Det skete lige efter, at jeg havde aftalt med min far, at jeg skulle tage mig sammen og få styr på min økonomi. Jeg var så langt ude, at jeg overvejede et kviklån, selvom det jo er helt sindssygt, fordi jeg ikke er sikker på, hvad konsekvenserne for et kviklån vil være i fremtiden.

Jeg valgte at fortælle det til min far alligevel. Det gjorde ham ked af det. Men han hjalp mig igen, og det gav mig endnu engang dårlig samvittighed.

(Foto: Illustration: Oliver Seppo © (c) DR)

Nogle kan mene, at jeg bare skal tage mig sammen, og jeg har forsøgt at sætte mig et mål om at spare på mine penge, så jeg ikke står i den samme situation næste måned. Jeg ved også, at jeg skal blive bedre til at lægge et budget. Men det er noget, jeg bare ikke er vant til, og når jeg ikke sparer penge, selvom jeg forsøger, så bliver jeg skuffet.

Mit problem er, at mit forbrug er for stort. Hvis jeg tjener flere penge, så vil mit forbrug også bare blive større. Det er nok min livsstil, der spiller ind. For jeg vil bare rigtig gerne nyde hvert sekund.

Jeg føler, at mit forhold til min far er blevet rigtig godt, efter jeg er blevet ældre. Voksenforholdet mellem os har fået os til at kunne tale om voksenting og om mine drømme om fremtiden. Men jeg føler, at min far igen ser mig som lidt af et barn, når jeg vil låne penge. Jeg kan mærke, at han får mindre tillid til mig, når jeg fortæller ham om, hvad jeg senere vil i mit liv.

Jeg kunne virkelig godt tænke mig at ændre mit forhold til penge. Jeg skal blive bedre til at lægge penge til side hver måned. Jeg har faktisk lavet et væddemål med min veninde om, at jeg skal halvere mit forbrug af ting til mig selv i denne måned.

Facebook
Twitter