Grønlandske Sascha stillede op til Folketinget for at redde klimaet: 'Indlandsisen smelter, og det gør mig bange'

Vi risikerer, vi ikke længere kan køre i hundeslæde, fortæller Sascha.

Sneen faldt meget sent i år. Normalt kommer den første sne i slutningen af september, men i år kom den først i slutningen af november.

Det er aldrig sket før, mens jeg har boet i Nuuk.

Sommeren var også varmere i år. I Sydgrønland kunne man plukke blåbær og sortebær indtil september og endda i begyndelsen af oktober. Normalt plejer sæsonen at være i august.

Der er flere ting i naturen, der opfører sig anderledes her i Grønland. Det gør mig bange for vores fremtid og for min egen generation, når det er blevet varmere på så kort tid.

Sascha Blidorf ved Cirkussøen, der ligger tæt på Nuuk. (Foto: Christian Klindt Sølbeck)

Klimaændringerne påvirker os i Grønland rigtig meget. Alt hænger sammen med naturen, og når indlandsisen smelter, så ændrer hele vores kultur og dyreliv sig. Dyrene flytter andre steder hen. Fangerne bliver nødt til at tage længere væk. Og når isen smelter, risikerer vi, at vi ikke længere kan køre i hundeslæde, som er en historisk del af vores kultur.

Vi er kun 58.000 mennesker i Grønland, og vi er ikke betydningsfulde nok til selv at stoppe klimaforandringerne. Det bekymrer mig, at de store lande som USA og Kina, der forurener mest, ikke gør mere, når det påvirker os i Grønland så meget.

Første gang, jeg hørte om global opvarmning, var i fjerde klasse. Jeg kan huske, at jeg spurgte min lærer, om vi ville opleve indlandsisen smelte. Hun svarede nej, og at det først ville ske, når vi var døde. Men alligevel smelter isen sygt hurtigt lige nu, og det var et wakeup-call for mig om, at det sker her og nu, og at vi bliver nødt til at handle med det samme.

Der er flere ting, jeg selv har gjort for at bremse klimaforandringerne.

Jeg bruger ikke længere plastikposer, men stofposer. Jeg fjerner ikke min makeup med vatrondeller længere, men med rondeller, som jeg selv hækler og derfor kan genbruge.

Jeg har været med til at starte et grønt udvalg på gymnasiet i Nuuk. På vores opfordring har gymnasiet fjernet plastikbestik og plastikkrus i kantinen.

Jeg har været med til at lave skoleklimastrejken Fridays for future i Grønland, og sidste år stillede jeg op til folketingsvalget.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville stille op, overvejede jeg først at lade være. Jeg syntes, jeg var alt for ung. Demokraterne, som jeg stillede op for, og jeg vurderede, at jeg nok ville få 50 stemmer. Men så indså jeg, at jeg ved at stille op kunne få flere til at blive opmærksomme på den globale opvarmning. Og hvis jeg blev valgt ind, kunne jeg endda være med til at bremse klimaforandringerne.

Klimaet var fra starten af valgkampen min mærkesag. I begyndelsen var jeg den eneste kandidat, der talte så meget om klimaet. Det var som om, at det også rykkede ved de andre kandidaters holdninger, så de også begyndte at diskutere det. Nogle af kandidaterne begyndte endda at dele stofposer ud som en del af deres valgkamp.

Sascha stillede op til Folketinget i Danmark, fordi hun ville bekæmpe den globale opvarmning. (Foto: Christian Klindt Sølbeck)

Jeg fik 131 stemmer og blev ikke valgt ind. Alligevel er jeg tilfreds, fordi jeg var med til at skabe fokus på klimaforandringerne.

Plastikposerne er nu blevet dyrere, så de koster seks kroner per styk. Det er en start i kampen for miljøet og klimaet.

Der var rigtig mange, der sagde, at de var glade for, at der endelig var nogen, der havde klimaet på dagsordenen, og jeg fik også støtte fra mange af de andre kandidater. Det var superdejligt at opleve det – og det giver mig håb.

Men det chokerer mig, at der stadig er nogen, der bare skider på global opvarmning. Hvis vi ikke gør noget nu, så bliver det sværere at bremse det.

Jeg drømmer om en fremtid, hvor vi alle vil prøve at gøre noget for at stoppe klimaforandringerne. Hvor vi alle bare gør et eller andet for at redde vores alle sammens planet. Man kan starte med at de små ting: Måske lade være med at købe nyt tøj hver eneste måned og i stedet købe ting, der kan holde i længere tid.

Mit håb er, at de børn, som jeg og min generation får, vil kunne opleve den smukke natur, som der er i Grønland i dag. Og det kan vi kun, hvis klimaet ikke ændrer sig lige så ekstremt, som det gør lige nu.

Sascha frygter mest, at grønlandske dyr får det sværere på grund af det varmere klima. (Foto: Christian Klindt Sølbeck)