Hannah Melissa på 26 er psykopat: Min største frygt er at ende i fængsel igen

Hannah Melissa Ginic, der er kendt fra ’De unge mødre’, føler, det er en befrielse, at hun nu har fået diagnosen dyssocial personlighedsstruktur.

Jeg har altid vidst, at der var noget galt, fordi jeg altid har reageret voldsomt.

Mine følelser sidder meget uden på tøjet. Når jeg bliver ked af det, så bliver jeg ikke kun ked af det. Jeg bliver rigtig sur og meget udadreagerende. Men jeg har ikke vidst, hvad der var galt med mig, før nu.

I psykiatrien fik jeg at vide, at jeg lider af narcissistisk personlighedsforstyrrelse og dyssocial personlighedsstruktur, så jeg gik hjem og googlede det. Der stod det sort på hvidt, at jeg var psykopat. Det var noget af et slag at få.

Jeg blev meget overrasket, fordi jeg synes, det lyder meget voldsomt, men det er også en kæmpe byrde, der er forsvundet fra mine skuldre.

Lovens grænser er ikke noget, der siger mig noget som helst. (Foto: Betina Garcia © dr)

Heldigvis har jeg de personer omkring mig, som jeg behøver, og de er der uanset hvad. Mine fire børn elsker mig uanset hvad. Min kæreste elsker mig uanset hvad, og det samme gør mine venner, min familie og min svigerfamilie.

For min svigerfamilie har det endda betydet, at de har fået mere forståelse for, hvorfor René og jeg blandt andet kom i fængsel for to et halvt år siden. For jeg har handlet meget uhensigtsmæssigt.

Mit første lange forhold var med en fyr, som havde et barn med en tidligere kæreste. Det var hende, René og jeg kom i fængsel for at have overfaldet.

I de situationer tænker jeg ikke over, at det er forkert. Lovens grænser er ikke noget, der siger mig noget som helst. Jeg er helt ligeglad, og jeg føler, jeg kan gøre, hvad jeg vil, når jeg vil, og det er der ingen, der skal forhindre mig i.

(Foto: Betina Garcia © dr)

Det er nok det, der er mit største problem. Det er, når der kommer de store udsving, for det er noget, der påvirker mine børn, og det skal det ikke. Det er derfor, jeg skal have noget hjælp, og det er derfor, jeg vælger at stå frem.

Første gang, jeg blev opmærksom på, at jeg handlede anderledes end andre, var, da jeg som 16-årig fik Cecilya. Jeg skulle lære at sætte hendes behov foran mine egne. Det havde jeg rigtig svært ved. Mange andre mødre sætter deres børn først, men det gjorde jeg ikke. Men det har jeg gudskelov fået hjælp til at kunne.

Jeg har været meget ligeglad med andre. Hvis en ven har gjort noget, der har gjort mig sur, så reagerede jeg rigtig voldsomt. Jeg har brændt min ekskæreste ting. Jeg var meget voldelig overfor ham, og jeg har smidt ham på gaden.

Når nogen har trampet på mig, så fik de igen. Bare meget mere end andre ville gøre.

Jeg kunne aldrig finde på at overfalde nogen igen. Det er på grund af mine børn. Når jeg ser i bakspejlet, kan jeg godt se, at det var forfærdeligt, det jeg gjorde. (Foto: Betina Garcia © dr)

Det, der er så sindssygt, er, at jeg har følt en tilfredsstillelse ved det. Jeg blev glad, når jeg gjorde det, fordi de fik, hvad de fortjente. Når jeg når dét punkt, så bliver jeg ligeglad med, hvordan andre har det.

Jeg mærker det f.eks. også, hvis en venindes kæreste lige er gået fra hende, og hun fortæller mig, at hun er megaked af det. Så kan jeg sidde og tænke: ’Hold nu kæft. Hvad fanden rager det mig.’ Det er sådan, jeg har det med andre, som ikke er virkelig tæt på mig.

Der er sket rigtig meget siden, René og jeg var i fængsel. Vi har endelig fået ro på. Vi lever et stille og roligt liv, og det er jeg glad for.

Jeg kunne aldrig finde på at overfalde nogen igen. Det er på grund af mine børn. Når jeg ser i bakspejlet, kan jeg godt se, at det var forfærdeligt, det jeg gjorde.

At René og jeg var i fængsel, har været en øjenåbner for mig. Det var den dummeste måde at lære det på, men det har lært mig, at jeg mister mine børn, hvis jeg ikke tager mig sammen.

Jeg frygter nogle gange, at jeg kommer til at begå nogle dumme handlinger, der risikerer at få konsekvenser for mine børn. Hvis jeg kommer i fængsel igen, ville det være det værste. Det er min største frygt.

Han var en del af overfaldet, og han viste mig, at han ingenting havde til overs for hende, som jeg i så mange år havde været jaloux på. Det betød alt for mig. (Foto: Betina Garcia © dr)

Det med ikke at kunne have sympati for andre skyldes nok, at jeg tidligt i min barndom skulle beskytte mig selv og derfor har sat mig selv først for ikke at blive svigtet. Men alt er blevet meget bedre nu.

Der er ikke længere vold i René og mit forhold. Inden vi kom i fængsel, kunne jeg blive sygeligt jaloux. Det resulterede i daglige skænderier.

Jeg fandt ud af, at René var villig til at gøre alt for mig, og så gik det op for mig, at vi måtte få det til at fungere på den ene eller anden måde. Han var en del af overfaldet, og han viste mig, at han ingenting havde til overs for hende, som jeg i så mange år havde været jaloux på. Det betød alt for mig, og jeg tror også, at det er det, der gør, at René og jeg har det forhold, vi har i dag.

Nu prøver vi at se fremad og skabe en god og sikker fremtid for vores børn.

Facebook
Twitter