Lea på 17 har angst: Frygteligt at se, det æder hele hendes personlighed

Familien Jensen fra Nexø savner det normale liv. Almindelige madpakker. Almindelige lektier. Almindelig teenageproblemer. I seks år har datterens angst lagt et tungt, sort slør over familien.

Det er knap seks år siden, at angsten rykkede ind i det lille svenske træhus på Sverigesvej 29 i Nexø.

Duften af sol, træ og kaffe blev skiftet ud med 'generaliseret angst' og OCD.

Diagnoserne væltede den lille families verden. Ikke kun for den dengang 11-årige Lea Jensen Paulsen, der fik svar på, hvad hun fejlede. Også for mor Yvonne. Og søster Gry.

- Da Lea fik angst, var hun ikke i skole i fire måneder, og hun har stort set ikke været i skole i de seneste to år, fortæller moren.

Nu er Lea 17 år og ved at afslutte 9. klasse.

- Lea er stadig dybt afhængig af mig, og jeg når hun har det dårligt bliver jeg stadig nødt til at køre hjem fra arbejde. Når hun har det skidt, tjekker jeg telefonen 8-10 gange om dagen.

På en skala fra 1-10 fylder Leas angst ifølge hendes mor, Yvonne Majbritt Jensen, 10 på de dårlige dage. Seks på de gode.

Tvillingesøsteren, Gry, føler, at "hun har levet på Leas angst".

Leas psykiske sygdom fylder stort set alt i familien, men har ifølge Gry også gjort sammenholdet mellem de tre stærkere.

DR har talt med mor Yvonne om datterens angst og den indflydelse Leas angst har på hende og søster Gry. Og vi har optaget en samtale fra teenageværelset i Nexø mellem tvillingesøstrene om Leas angst.

Læs og lyt under billedet:

Fra venstre: Gry Jensen Paulsen (foto: Martin Fält), Lea Jensen Paulsen og Yvonne Majbritt Jensen (foto: Martin Fält).

Yvonne fortæller om nogle af de mange frustrationer, der er forbundet med at have et barn, der kæmper med angst:

- Det værste er, når man ikke bliver mødt med bare lidt forståelse. Når folk siger, at Lea bare skal tage sig sammen. Der er der folk i familien, der har sagt. ”Du skal bare sige til hende, at hun skal tage sig sammen”, siger de til mig. Det trigger en følelse af at være utilstrækkelig, og de skulle bare vide, hvor meget jeg kæmper.

- Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at sætte sig ind, men man kan godt prøve at være lidt nysgerrig på, hvad det er.

- Jeg føler mig dybt frustreret og har lyst til at blive hjemme ved Lea. Jeg er jo hendes mor, og jeg vil hjælpe hende igennem angsten.

- Det er frygteligt smertefuldt at se, hvordan angsten æder hele Leas personlighed, når den rammer. Hendes blik bliver stift og koldt. Hun bliver helt kold, men samtidig sveder hun.

Yvonne fortæller om Gry og Leas forhold:

- Det kan godt gøre ondt på mig at se, når Lea fravælger Gry af frygt for at få det dårligt. Det er nok der, det fylder mest i mig. Der kan jeg se, hvor begrænset Lea er.

- Mens Gry har været på efterskole, har Lea har savnet hende mere, end hun havde regnet med. Da Gry kom hjem på weekend efter to uger, begyndte de begge to at græde. Der gik det op for mig, hvor tæt knyttet, de har været. De fortæller hinanden, at de elsker hinanden og Gry fortæller, når hun er stolt af Lea.

- Mens Gry har været væk på efterskole, har Lea været enebarn og har ikke skullet tænke på Gry. For hvad nu hvis Gry hoster? Så bliver Lea bange for, at hun er syg og skal kaste op. Og for at hun selv skal komme til det. Og jeg måske bliver syg.

- Hvis Gry har haft det dårligt, så lyver jeg for Lea. Ellers begynder hun også at få det dårligt, og så kan angsten ramme hårdt.

Yvonne fortæller om, hvor hjælpeløs Lea er:

- Lea er dybt afhængig af mig, og det ved hun. På et tidspunkt kunne jeg kun berolige Lea om natten ved at køre rundt i bil med hende. Så sov jeg måske kun tre timer i løbet af en nat.

- Nogle gange er jeg bange for, at Lea bliver så angst, at hun kan finde på at gøre noget ved sig selv. Hvad nu hvis hun har taget sit eget liv, når jeg kommer hjem? Jeg tjekker mobiltelefonen 8-10 gange i løbet af en dag, når hun ikke har det godt.

Yvonne om håb for sin datter og fremtiden:

- Lige nu ser jeg noget af den gamle Lea. Hun har klaret fem eksamener, selv om hun har næsten ikke har været i skole i to år. Hun kæmper mere nu, end hun har gjort de seneste to år.

- Jeg savner det normale liv. Det gør Gry og Lea helt sikkert også. Jeg savner, at vi står op til en helt almindelig morgen og smører helt almindelige madpakker. At Lea går i skole og laver helt almindelige lektier. At hun er helt almindelig teenagesur.

Facebook
Twitter