Liv på 25 troede ikke, hun fortjente kærlighed: Nu tør jeg tro på mig selv

Liv Dupont var lokket af utilregnelige fyre, som aldrig ville noget seriøst. Men DR3-dokumentaren, hvor hun fortæller sin historie, hjalp hende videre.

Jeg har altid været draget af de her utilregnelige fyre, som aldrig vil noget seriøst. Det er de her mystiske, farlige fyre, som jeg typisk starter med at få en seksuel relation med, og som jeg med det samme bliver indstillet på, at jeg skal være kæreste med.

Det sker tit, at jeg sender 25 sms’er til fyren, uden at han svarer tilbage. Jeg kan bare ikke kontrollere det. Derfor føler jeg nogle gange, at jeg aldrig får en kæreste.

(Foto: Kasper Månsson © dr)

Min første rigtige kæreste var en fra min efterskole. Det var dér usikkerheden med fyre for første gang kom.

Alle følelserne eksploderede i mig, og jeg havde ingen selvrespekt og fandt mig i alt. For nu havde jeg endelig fået opmærksomhed fra en anden, og så skulle jeg bevare den, koste hvad det ville.

Da han slog op med mig, skrev jeg flere hundrede beskeder. Jeg ringede og skrev til ham hele tiden, og han nåede at blokere mig på Facebook. Vi var sammen i tre år, men det var først, da jeg blev 20, at jeg helt kunne slippe ham.

Sidste år mødte jeg en ny fyr. Han slog virkelig benene væk under mig. Igen satte jeg mig selv helt til side og opførte mig nærmest som en lille hundehvalp. Når han var hos mig, sørgede jeg for alt. Jeg vaskede hans tøj. Jeg købte ind og lavede mad. Jeg lånte ham penge, når han ikke havde nogen selv. Men jeg fik intet tilbage.

(Foto: Kasper Månsson © dr)

Jeg føler nærmest, jeg har været i en psykose i det forhold, for selvom jeg var vildt draget af ham i starten, så begyndte skeletterne at vælte ud af skabet. Imens var jeg bange for at miste ham. Jeg kunne kaste op bare af angst, når han var ude, og hans mobil var slukket.

Forholdet har virkelig gjort mange trælse ting for mig. Han flyttede endda ind hos mig nogle måneder, hvor jeg bare accepterede det, selvom jeg ikke havde spurgt min egen roomie. Men jeg ville bare have ham.

Jeg mistede tilliden til ham, og derfor valgte jeg at smide ham ud.

(Foto: Kasper Månsson © dr)

Mit selvbillede, min selvtillid og det at være mig har i min barndom været et kæmpe morads, som jeg ikke kunne finde ud af.

Min far var misbruger af stoffer og alkohol. Da jeg var helt lille, blev mine forældre skilt, og min far fik en fængselsdom. Da han kom ud af fængslet, blev jeg weekendbarn hos ham, men weekenderne var præget af hans misbrug.

Vi lavede altid ting, som var relateret til det. Han tog mig med på bodega. Jeg var med henne hos hans ven, hvor der blev dyrket hamp, og hvor han kunne ryge.

Jeg har følt, at jeg ikke var i sikkerhed, uanset hvor jeg var. Jeg kunne blive bange, når telefonen ringede, fordi jeg frygtede, hvad der var sket med min far.

Jeg har været et barn i alarmberedskab, og som har været forberedt på kaos, der kunne komme når som helst.

Jeg har følt, at jeg ikke har været berettet til den ubetingede kærlighed. Jeg har følt, at den ikke er skabt til mig, og jeg ikke har fortjent den. Men efter programmet er blevet optaget, har jeg fundet ud af, at jeg også har fortjent kærlighed.

Jeg har ikke fået en kæreste, siden optagelserne sluttede. Men jeg er ikke længere i panik, som jeg var, da optagelserne begyndte. At optage programmet var nærmest som en terapeutisk proces, hvor jeg er blevet klar over, hvad det egentlig er, jeg vil.

Samtalen med min mor i dokumentaren, hvor jeg for første gang fortalte min mor om, det jeg føler, åbnede ret meget for mig. For selvfølgelig skal jeg nok finde en kæreste, hvis jeg bare holder fast i, hvor jeg står lige nu.

Jeg kan også huske at min roomie, mens vi lavede programmet, sagde: ’Liv, det kan godt være, at der er krav til dig fra en partner, men du skal også have lov til at stille krav til dem, for at du kan være i det.’

(Foto: Kasper Månsson © dr)

Jeg har aldrig tænkt før, at jeg kunne tillade mig at stille krav til andre. Bare det, at andre vil give mig opmærksomhed, var kæmpestort for mig i sig selv. Jeg har fundet ud af, at jeg også er noget værd i en relation med en partner.

Jeg er stolt over, at jeg nu kan sige, at jeg ikke for enhver pris kaster mig ud i noget nyt med en fyr. Jeg gider ikke havne i en ny seksuel relation og tro på, at det udvikler sig til et forhold. For det gør det ikke.

Jeg skal finde en fyr, som jeg kan opleve livet med, og som kan acceptere min baggrund. Men jeg ved, at det kommer til at tage et stykke tid.

(Foto: Kasper Månsson © dr)
Facebook
Twitter