Hvordan går det?

Minoo på 26: Angst er som køresyge gange 10. Med frygten for at dø oveni

Ukendt, overvældende og ubehageligt. Sådan oplevede Minoo Kristiansen det, da hun blev ramt af angst. Nu prøver hun at styre angsten, så den ikke styrer hende.

Jeg brød helt sammen, da psykologen spurgte, hvad jeg var så vred over.

Det var jo lige præcis det, det handlede om. Jeg var så vred. Mest af alt på mig selv.

Jeg følte ikke, at jeg havde opnået nok i mit liv. At jeg ikke var nået lige så langt som alle de andre. Jeg følte ikke, at jeg var ikke slank nok, smuk nok, dansk nok, klog nok, motiveret nok, sjov nok eller udadvendt nok.

Det gik op for mig, at der i hele mit liv – hver dag, hvert sekund – havde kørt en destruktiv tankegang på repeat oppe i mit hoved. Intet, jeg gjorde, var godt nok. I hvert fald ikke i mit eget hoved.

Se Minoo fortælle sin historie:

Jeg arbejdede så hårdt på at være sød og imødekommende over for alle, men jeg satte ingen grænser og sled mig selv ned.

Lige indtil det gik galt sidste sommer.

(Foto: Martin Fält © Dr)

Jeg ville bare væk

Jeg var på Roskilde Festival med mine venner, og vi var til koncert med The Weeknd. Jeg plejer altid at være helt oppe foran til koncerter uden at tænke på, hvor mange mennesker, der er.

Lige pludselig fik jeg det virkelig skidt og havde slet ikke lyst til at være der. Jeg kunne ikke rumme alle de mennesker og al den larm. Jeg kiggede på min øl og kunne slet ikke overskue at tage en tår af den. Tænk, hvis jeg blev svimmel. Men jeg blev svimmel og begyndte at hyperventilere. Jeg havde bare lyst til at flygte. Jeg ville hjem i seng.

Jeg blev pludselig bange for alt. Det var en meget ukendt, overvældende og ubehagelig følelse.

Det kan måske sammenlignes lidt med køresyge. Gang det med 10. Og læg frygten for at dø oveni.

Jeg tog hjem til min mor og var der i flere uger.

Jeg blev undersøgt af flere læger. Først troede jeg, at det var noget med balancenerven. Det gav mening, syntes jeg. Men det var faktisk en ørelæge, der spurgte, om jeg havde følt mig stresset på det seneste.

Der gik det op for mig, at det hele foregik inde i mit hoved. Det var mine egne tanker, der gjorde mig fysisk dårlig. Jeg blev meget skuffet over, at min hjerne kunne gøre det. Det var lidt af et chok.

Jeg fandt ud af, at det var angst, og i månederne efter blev det meget værre. Jeg kunne kun være hjemme hos min mor og blev nødt til at sige mit arbejde op. Jeg måtte bruge noget tid på at finde ud af, hvad jeg skulle gøre med studiet. Heldigvis var det sommerferie, så jeg havde nogle måneder til det.

Jeg havde det virkelig skidt. Selv da jeg var hjemme hos min mor, som er det mest sikre og trygge sted i verden, havde jeg det dårligt. Det var som om, jeg ikke kunne være i min krop, og jeg brugte rigtig meget tid på at bare ligge og trække vejret.

(Foto: Martin Fält © Dr)

Godt klaret, Minoo!

Jeg begyndte til psykolog og traf et valg. Jeg ville ikke lade angsten styre mit liv.

Men jeg kunne ikke noget. Det var ligesom at være et lille barn igen. Jeg skulle lære det hele forfra. Så det begyndte jeg på. Jeg var sindssygt bange for at komme ud af min lejlighed, og i lang tid kunne jeg kun gå en tur omkring blokken eller ned i Netto.

Jeg bliver nødt til at eksponere mig selv for de ting, som angsten siger, at jeg ikke kan. Så finder jeg ud af, at det ikke er farligt. Men jeg tager små skridt ad gangen og må ikke skubbe for meget til mig selv. Så får jeg det bare dårligere.

Jeg bruger al min energi på at gøre noget positivt, i stedet for at fokusere på alle de ting, jeg ikke kan. Og så roser jeg mig selv. For eksempel når jeg har været i Netto.

Det var godt, at du kunne gå i Netto, Minoo, siger jeg til mig selv.

Det kunne godt virke lidt mærkeligt i starten. Men det virker.

- Du er ikke god nok!

Jeg tror, at min psykolog har ret, når hun siger, at angsten blev udløst af al den vrede, jeg havde ophobet i mig.

Jeg var så hård ved mig selv, og jeg havde hele tiden rigtig meget at se til.

Arbejde. Studie. Kærlighedsliv. Venner.

Og så var der hele tiden den her stemme, der sagde, at jeg ikke gjorde det godt nok. Alt var negativt, og jeg havde ikke lyst til meget af det, jeg lavede.

Men det skulle jeg jo. For jeg skulle prøve at følge med alle de andre og alle de fede ting, som de havde gang i.

Det er ret nemt at give alle andre og samfundet skylden for, at det hele går for hurtigt.

At vi er alt for materialistiske. At vi har alt for travlt med at vise, hvor dygtige, kloge og smukke vi er. Men det drejer sig jo også om, hvordan man selv håndterer det. Der vil altid være smukke kvinder på Instagram. Så må man nyde, at de har det godt uden at blive påvirket af deres succes.

Minoo har brugt bagning til at fjerne fokus fra sin angst. (Foto: Martin Fält © Dr)

Okay at være sig selv

Ved at sætte forventningen til, hvor fantastisk man skal være, ned, så finder man faktisk ud af, at man er ret fantastisk.

Jo mere, jeg hang ud med mig selv og slappede af, jo mere plads fik jeg til de ting, jeg elsker. Så kunne jeg være sammen med mine forældre eller familie og nyde at være sammen med dem. Det handlede ikke om alt muligt andet. Det handlede bare om at ses.

Lige så snart jeg tænkte, at jeg bare skulle være derhjemme og være kedelig, asocial, indadvendt og gennemsnitlig, så begyndte jeg at lave kreative ting, som faktisk ikke er særlig gennemsnitlige. Det kom ud af et naturligt sted. Det blev ikke tvunget frem, fordi jeg skulle leve op til en eller anden vanvittig standard for, hvad man skal være i stand til.

Det handler også om at sige til sig selv, at det er ok, at man bare er sig selv. Så finder man ud af, at det er bedre end hele tiden at prøve at være noget, man ikke er.

(Foto: Martin Fält © Dr)

Jeg er ikke et offer

Min historie om angst passer ikke til en historie på Facebook eller Instagram, for den fortæller om menneskelighed og sårbarhed.

Jeg har ikke brug for medlidenhed eller sympati, fordi jeg har angst.

Jeg har ikke brug for, at nogen siger, det er synd for mig eller forsøger at passe på mig. Du kan ikke hjælpe mig af med min angst. Det skal jeg selv gøre. Eller jeg skal lære at leve med angst.

Men du kan respektere, at jeg har angst og give mig plads til at have angst.

Sympati kan være en dejlig ting, men når nogen har ondt af mig, så hjælper det mig ikke. Jeg kan bedre lide, folk siger, det er sejt, at jeg kæmper.

Sympatien gør mig bare til et offer, og det vil jeg ikke være.

Jeg har kæmpet virkelig hårdt for at komme hertil, hvor jeg kan sige, at jeg har angst. Og at angsten ikke har mig.

Jeg stoppede op

Jeg føler mig meget mere sikker i mig selv nu, end da jeg gjorde, inden jeg fik angst. Jeg har lært mig selv at kende rigtig godt.

Angsten kommer stadig. Og når den gør, så brækker jeg mig. Jeg får koldsved, rysteture og hjertebanken. Jeg hyperventilerer. Bliver svimmel. Kan ikke tale ordentligt.

Men jeg er kommet til den konklusion, at det måske ikke var så skidt, at angsten kom. Den har fået mig til at stoppe op, mærke efter og fokusere på flere af de ting, jeg elsker.

Jeg nægter at tro på, at jeg har fået angst, fordi jeg er svagere end andre. Jeg tror, at vi har misforstået, hvad det vil sige at være normal. Hvis du ikke kan klare presset, så er du ikke unormal eller svag. Du er bare et menneske. Vi kan jo ikke forvente veludviklede, tilpassede mennesker, når vi sætter standarden for almindelighed så absurd højt. Hvad er der dog galt i at være gennemsnitlig? Indadvendt? Kedelig?

Jeg arbejder stadig på at komme af med den stemme, der kritiserer mig og planter giftige tanker i mit hoved.

Angst for at få angst

Angsten påvirker mig stadig til daglig, men selv hvis den ikke går helt væk, så tænker jeg, at jeg kan håndtere det her.

Jeg kan skubbe igen, og jeg kæmper imod de instinkter, angsten har givet mig. Jeg kæmper hårdt for at få det bedre, og jeg kan godt mærke, at jeg er træt.

Lige nu er det angsten for at få angst, der fylder. Altså angsten for at få angst, når jeg kommer ud af min comfort zone.

Derfor er eksponering vigtigt. Så finder jeg ud af, at det ikke er farligt. Og så kan jeg prøve igen.

Så lærer jeg mig selv, at jeg ikke behøver være bange for at få det dårligt.

Facebook
Twitter