Forestil dig, at du sidder i et fly og piloten fortæller, at motorerne er gået ud, og I styrter ned om få minutter.

Dit hoved fyldes med tanker om, at du skal dø. At du aldrig kommer til at kramme din familie og venner mere. At det hele er slut lige om lidt.

Du går formentlig i panik. Alt andet vil være mærkeligt.

Forestil dig så, at den følelse kommer pludseligt, uden du reelt er i fare, og holder fast i dig i 20 minutter. Måske en halv time. Og følelsen kommer igen dag efter dag i flere måneder. Måske år.

Så har du et problem, som formentlig vil få en psykiater at tage den store bog om angst ned fra hylden.

Et urgammelt instinkt

Det sker stadig oftere. Flere børn og unge får en diagnose, der peger på, at han eller hun har angst af den ene eller anden slags.

Men hvad er angst egentlig for en størrelse? Det ved Pia Jeppesen en hel del om. Hun er overlæge, ph.d. og seniorforsker i Region Hovedstadens Psykiatri og spoler tiden tilbage til dengang, mændene gik med køller, og kvinderne blev trukket henad jordens overflade i håret for at starte sin forklaring.

- Det er en naturlig ting at føle sig bange. Det er en urgammel respons, når man kommer i en situation, som opfattes farlig. Det er jo en god refleks, for det betyder, at kroppen kommer i alarmberedskab og gør sig klar til at kæmpe eller flygte, så det er faktisk rigtig farligt, hvis vi holder op med at være ængstelige, siger Pia Jeppesen.

Men der er en væsentlig forskel på at være ængstelig og angst.

Se Minoo på 26 fortælle om at have angst:

- Når det bliver til en sygdom, bliver angsten overdrevet. Man gør sig overdrevne forestillinger om de katastrofer, er kan ske. Og om hvor forfærdeligt det vil være, hvis det frygtede sker.

Eller som Psykiatrien i Region Midtjylland skriver i en pjece om angst hos børn og unge, så bliver det urgamle instinkt et problem, når angsten ”så at sige er ’løbet løbsk’ og griber forstyrrende og uhensigtsmæssigt ind i dagligdagen”.

En ond cirkel

Og det gør angsten, når den betyder, at den angstramte ikke kan gøre ting, der bør være naturlige, for eksempel gå i skole eller på arbejde.

- Det bliver en ond cirkel, hvor man typisk forsøger at flygte fra det farlige, fortæller Pia Jeppesen.

Faren ved det, er at man ikke finder ud, at det rent faktisk ikke er farligt at gå i skole eller udsætte sig selv for det, som angsten siger, at man ikke skal gøre.

- Når man undgår det farlige, så hænger man fast i de tanker, der siger, at det er farligt, siger Pia Jeppesen.

Stærkt invaliderende

Børn vil typisk være bange for at miste forældrene, hvilket er meget naturligt, men det bliver et problem, når barnet ikke kan undvære dem, hverken i kortere eller længere tid.

Hos ældre børn og unge er det ifølge Pia Jeppesen fra Region Hovedstadens psykiatri typisk den sociale angst, der rammer. Altså en angst for at gøre sig pinligt bemærket, og en angst for, hvad de andre tænker om en.

Se Klara på 20 fortælle om at have angst:

Det lyder måske ret uskyldigt, men:

- Det kan være meget invaliderende, og det kan være langvarigt. Hvis man er påvirket af angst i mange af sine unge år, er det i sig selv invaliderende, at man går glip af mange af de oplevelser, som andre unge har, siger Pia Jeppesen.

- De kommer måske ikke til fodbold og bliver i det hele taget derhjemme og putter sig ved computeren, hvor de ikke behøver at møde andre. Så kan de også blive overvægtige og begynde at føle sig utilstrækkelige. Der kan være mange dårlige følgevirkninger af angst.

Jeg skal dø!

Overlægen og seniorforskeren understreger, at angst kan opsluge hele ens liv, når man er bekymret hele tiden.

- Det påvirker også ens adfærd, så man trækker sig og undgår alt det, man ikke magter. Man bliver trist og irritabel og mister energien, og så bliver det en ond cirkel, hvor man føler sig utilstrækkelig, fordi man ikke kan alt det, som de andre kan, siger Pia Jeppesen.

Når angsten rammer, starter den ofte en tankerække, der slutter med en konklusion, der virker logisk i den angstramtes hoved. Nemlig at han eller hun skal dø.

Og så bliver urinstinktet udløst. Hjernen gør kroppen klar til flugt. Man får hurtig hjertebanken, spændte muskler og hurtig vejrtrækning. Dertil kan lægges ryste- og svedture samt risiko for at hyperventilere for blot at nævne nogle af de fysiske symptomer.

”Mentalt er man også ’på vagt’ og meget opmærksom på alt omkring sig. Et barn eller en ung med angst vil ofte klage over mave- og hovedpine, diarre, opkastninger eller træthed”, lyder det i Region Midtjyllands ’Information om angst hos børn og unge – sygdommen, behandling og forebyggelse’.

Den angstramte kan også reagere ved at græde eller få et vredesudbrud, blive opkørt eller febrilsk og vandre hvileløst rundt.

Svært at se

Angst er sjældent noget, den ramte går og taler højt om. Faktisk er der ifølge Psykiatrifonden rigtig mange unge, der ikke taler med andre om angst.

Sygdommen er først og fremmest noget, der foregår inde i den angstramte, hvor angsten også ofte dikterer, at den ramte ikke skal skabe opmærksomhed omkring sig selv, fordi det modsatte kan være den direkte vej til en katastrofe. I hvert fald oppe i hovedet.

Derfor er det ikke altid så let at opdage angst, pointerer Pia Jeppesen fra Region Hovedstadens Psykiatri.

- Det kan godt være svært at opdage det i skolen. Men forældrene kan som regel godt mærke, at der er noget galt, og jeg vil sige, at man er ikke i tvivl, når man arbejder med det ude i kommunerne, siger Pia Jeppesen og fortsætter:

- Når en pige kun vil ligge og putte derhjemme og kun kan være i skolen, hvis hun sidder og niver i sig selv eller kryber helt ind i sig selv, så er der noget galt.

Se angsten i øjnene

Heldigvis er der – med overlægens ord – et meget stort ”forebyggelsespotentiale”.

- Med børn er det ofte ret afgrænset, hvad de er bange for, og angsten udspringer ofte af ret specifikke situationer. Derfor er det forholdsvis let at afhjælpe angsten, hvis man tidligt og målrettet går ind og arbejder med den undgåelsesadfærd, som personen har.

Se Louise på 23 fortælle om at have angst:

Altså, at man sætter den angstramte i nogle af de situationer, som på grund af angsten kan virke fuldstændig uoverskuelige og i sidste ende fatale.

- Når du tror, at du vil dø af panikangst, når du skal fremlægge for klassen, så bliver det ikke bedre, hvis du lader være, siger Pia Jeppesen.

- Det er vigtigt at gøre det alligevel, blive i situationen og lade sig eksponere for den angst måske bare i 20 minutter, eller indtil man finder ud af, at det ikke er farligt.

Du kan finde information om angst hos blandt andre Angstforeningen, Psykiatrifonden og Landsforeningen for psykisk sundhed SIND.

Herunder er et overblik over nogle af de steder, man kan søge rådgivning om angst: