Nichole kæmpede med at finde ud af, hvem hun var: 'Jeg er stolt af at sige, jeg er en kvinde med en pik'

Nichole på 28 blev født som dreng, men har altid følt sig som en pige.

(Foto: Andreas Bro)

Jeg kan huske, at jeg sad og tegnede kjoler i børnehaven. Jeg har altid været fascineret af tøj og fashion. Så jeg tegnede tændstikmænd og pyntede dem med sløjfer og tøj.

Jeg kan også huske, da jeg fik min første Barbie-dukke. Der var jeg også omkring de fire år og lå på gulvet i Føtex og gik amok, fordi jeg i starten ikke måtte få den. Dukken kom med et køkken, hvor man kunne putte en lille kylling i ovnen.

Da jeg kom i folkeskolens mindre klasser, gik jeg i træsko. Lyden af træskoene mod gulvet føltes som om, jeg gik i stiletter. Selvom der ikke var noget stil over det overhovedet, så synes jeg, det var så fedt, at de sagde klik, klik.

Da jeg blev ældre og havde mere stil, gik jeg i stedet i cowboystøvler. De lavede også den samme lyd. Det var egentlig ikke for at skabe opmærksomhed, men mere for at vise, at jeg var glad for, hvem jeg var.

Første gang jeg bad til Gud om at blive en pige, var jeg otte år gammel. Det var der, det gik op for mig, at jeg var anderledes. Min mor stammer fra Brasilien, og mange i hendes familie er præster, så for mig var det naturligt at bede til Gud om at få det til at ske.

Nichole er single. Det er et bevidst valg, siger hun og fortæller, at hun har været i nogle voldsomme parforhold. Hvis hun tager på date, så har hun en regel om, at manden skal betale de to første middage. Og hvis hun bliver taget med på Jensens Bøfhus, så dropper hun dem. (Foto: Andreas Bro © DR)

Selvom jeg var anderledes, har min barndom og ungdom ikke været svær. Det svære kom først senere. I skolegården blev jeg da skubbet lidt, og jeg blev kaldt alt muligt. Men jeg var så glad for, at jeg kunne være mig selv, og jeg har altid haft mange venner.

Jeg fik rigtig meget støtte fra min familie og dem, der var tæt på min familie. Det er der mange andre, der ikke får, så derfor føler jeg mig heldig. Min mor hjalp mig med at lave dragkostumer, da jeg allerede som 12-årig klædte mig ud i kjoler.

Hun betalte hairextensions, og for at jeg kunne få ordnet mine negle, så jeg har altid følt mig tryg. Og min far fortalte mig, at jeg bare skulle sparke drengene i nosserne og så stikke af, hvis de chikanerede mig.

Jeg begyndte at klæde mig og bevæge mig mere feminint og seksuelt, da jeg blev teenager. I min blå bog fra 9. klasse står der, at jeg om ti år ville arbejde som prostitueret eller stripper. Det kunne de allerede se dengang.

Jeg begyndte at sælge sex, to måneder inden jeg fyldte 17. Jeg tror, det startede med, at jeg blev tilbudt betaling, mens jeg havde en profil på Boyfriend.dk. For mig har sexbranchen altid været fascinerende, fordi jeg har kendt flere voksne, som har arbejdet i den. Og så har jeg altid følt, at jeg var mere voksen end andre på min egen alder.

Nichole er født i Brasilien og hed oprindeligt Hairon. I hendes mors familie er flere præster. Af den grund er Nichole troende. Hendes mor fandt en dansk mand, og da Hairon var et år, flyttede de til Danmark. (Foto: Andreas Bro © DR)

Men sexbranchen er heller ikke nemt arbejde, og det er ikke alle, der er født til at kunne det – ligesom det heller ikke er alle, der kan have natarbejde. Jeg har også selv skullet være benhård for ikke at knække.

Selvfølgelig var jeg bange, første gang jeg skulle mødes med en. Men frygt har aldrig været noget, der har stoppet mig. Så da det gik rigtig godt første gang, havde jeg lyst til at fortsatte.

I starten var det meget tys-tys, at jeg solgte sex. Det var kun to af mine veninder, der vidste det. At sælge sex gav mig en følelse af anerkendelse, og så kunne jeg tjente gode penge. Jeg havde endelig fundet noget, hvor jeg følte mig forgudet, for den jeg var. Også af fyre. For der er en del fyre, der synes, at en shemale er frækt. Det var det, der var fedt ved det.

Da jeg var 17, følte jeg, Gud havde hørt min bøn, fra dengang jeg var otte år. Jeg kunne mærke en knude i mit bryst, så jeg gik til læge. Han mente, at jeg måske havde for mange kvindelige hormoner i min krop og var begyndt at danne bryster. Jeg så det som et tegn fra Gud.

Jeg ville have flere kvindelige hormoner, men lægen vidste overhovedet ikke, hvordan han skulle hjælpe mig. Så jeg gad ikke begynde en kamp for det, når lægen ikke forstod, hvem jeg var. Selvom jeg vidste, det var forkert, så skaffede jeg hormoner gennem en veninde i Brasilien.

Nichole arbejder i sexbranchen, hvor hun er såkaldt domina, hvor hun dominerer sine kunder psykisk. Blandt andet kan hun få mænd til at vaske sit undertøj. (Foto: Andreas Bro © DR)

Indsprøjtningerne virkede så hurtigt. Mine bryster blev større allerede efter første indsprøjtning, og mit ansigt blev mere kvindeligt. Men der kom også en masse hate. Dengang var der ikke så mange crossgender og transkønnede, som i dag. Derfor besluttede jeg mig for, at resten af verden skulle vide det. Så jeg meldte mig til 'Paradise Hotel'.

Det var dér, jeg besluttede mig for, at jeg ville kaldes hun i stedet for han. Mange af de andre deltagere ville have mig hjem i første afsnit, men jeg blev gode venner med alle ret hurtigt, og de var supersøde mod mig og kaldte mig hun.

Da jeg kom hjem, kom problemerne. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville ændre navn fra Hairon til Nichole og ville kaldes hun. Men herhjemme blev det ikke respekteret. Samtidig var jeg stoppet med at sælge sex og fik kontanthjælp, fordi jeg ikke ville have det frem i offentligheden, når jeg var med i Paradise.

Jeg havde ikke en eneste krone. Jeg kunne ikke få lavet negle, få nyt hår, og min hormonbehandling stoppede, fordi min veninde ikke længere kunne skaffe hormonerne fra Brasilien. Og da 'Paradise Hotel' blev vist, fik jeg så mange hadebeskeder om, at jeg var en skændsel og burde stenes. Jeg følte mig som et monster, når jeg så mig selv i spejlet uden hormoner. Hele min verden krakelerede for mig på det tidspunkt.

Nichole arbejder i hele Danmark. Hun fandt engang en kæreste i Oslo, som var med til at få hende til at lære at holde af sin krop. (Foto: Andreas Bro © DR)

Alt det, jeg havde kæmpet for, følte jeg var taget fra mig. Derfor forsøgte jeg selvmord. Få dage efter mit selvmordsforsøg nåede jeg frem til, at den eneste måde, jeg kunne komme videre på, var, at jeg blev en kvinde. Jeg ville have nyt cpr-nummer, jeg ville have min pik væk, have lavet bryster og tilbage på hormoner.

Jeg begyndte at arbejde i sexbranchen igen for at spare penge op, så jeg nogle måneder efter kunne tage til Thailand for at få lavet bryster og købe nye hormoner. Da jeg kom hjem, tog jeg til en gynækolog med mine store bryster og neglelak på neglene og forlangte at få hormoner herhjemme i stedet for at købe dem på det sorte marked. Det fik jeg – og det har fået det lige siden.

Mit mål var på det tidspunkt, at jeg skulle lukke kæften på alle dem, der kaldte mig en mand ved at få min pik væk. Men mens jeg var i gang med at spare op til operationen, skiftede jeg holdning. Det skyldes helt klart sexbranchen og en mand, jeg mødte.

Inden for de seneste fire-fem år, er der kommet så mange mænd, der gerne vil have en kvinde med en pik. Og fyren fra Norge, som jeg mødte, forgudede mig. Han elskede, at jeg havde en pik mellem benene, og han bad mig om aldrig at få den fjernet.

Det har gjort, at jeg er tilfreds med, hvem jeg er. Jeg føler mig 100 procent som en kvinde, og så føler jeg mig heldig. Jeg er stolt af at sige, jeg er en kvinde med en pik, og jeg ser det som en gave. Jeg har faktisk ikke haft det bedre i 15 år, end jeg har det nu.

Lyt til første og andet afsnit af Tværs med Nichole her:

- I dag giver jeg ikke en fuck for det, hvis nogen kommer til at kalde mig han. Før lod jeg mig påvirke af det, men det er jo bare et ord. (Foto: Andreas Bro © DR)
Facebook
Twitter