Regitze og Kush mødte hinanden på Tinder i Kenya – nu bor de sammen i Aarhus

En ferie med familien vendte op og ned på Regitzes liv.

(Foto: ASTRID DALUM © DR)

Jeg er lige blevet student. Kalenderen siger juli 2017. Som mange nok kan huske, er studentertiden en lidt rundtosset tid med fester, farver og fyre.

Jeg var også lige blevet single efter en række svære forhold. Forhold, som jeg egentlig havde haft det bedst foruden. Så nu er jeg endelig single.

Som studentergave fik jeg en rejse til Kenya sammen med mine forældre og søster. En uge i hovedstaden Nairobi. På et tidspunkt sidder min søster og jeg og fjoller og finder på et tidpunkt på, at vi skal en tur på Tinder.

Vi får swipet lidt rundt, og på et tidspunkt dukker der en super flot fyr op. Kush, hedder han.

På billedet ser jeg en glad fyr med store solbriller og et rigtig sødt smil. Som en tandpastareklame. Han er så flot. Jeg swiper, og vi matcher.

Vi skriver sammen uafbrudt i den uge, jeg er i Afrika. Vi forsøger også at finde et tidspunkt, hvor vi kunne mødes, men jeg har hundrede ting, som skal ses i Nairobi, så jeg finder aldrig tiden til det.

Efter ugen er gået, er ferien forbi. Men det er min samtale med Kush ikke. Vi fortsætter med at skrive til hinanden, selvom vi nu er flere tusind kilometer væk fra hinanden.

Efter en måneds skriveri frem og tilbage foreslår Kush, at vi skal prøve at ringe til hinanden.

Nej! Det kan jeg ikke! Jeg får fremstammet en undskyldning, men til sidst er der ingen vej udenom. En kedelig tirsdag aften ringer min telefon. Hjertet sidder helt oppe i halsen. Hvordan lyder hans stemme mon?

"Hey Kush," får jeg fremstammet. Vi ender med at snakke sammen i to en halv time den første aften kun afbrudt af mine tunge øjne, der lige så stille lukker i.

Regitze Schulz forelskede sig i Kush fra Kenya på en rejse med sine forældre. De bor nu sammen i Aarhus. (Foto: ASTRID DALUM © DR)

Det bliver hverdag, og vi snakker i telefon sammen stort set hver eneste dag. Det er fantastisk. Vi griner sammen, vi hygger os, vi har det bare godt. Vi begynder også at facetime sammen, og han viser mig, hvor han bor. Og det er nu, hvor jeg må erkende mine følelser. Det er ikke bare et crush længere. Jeg er forelsket i Kush.

Efter et halvt års tid skal jeg i byen med nogle veninder.

Kush og jeg har skrevet sammen hele dagen, og jeg står og driller ham lidt, mens jeg venter på at komme ind på klubben. På et tidspunkt spørger han, om vi ikke skal ud at rejse sammen, hvortil jeg i spøg spørger, om han stadig ville synes, jeg er sød, hvis vi skal på ferie sammen og være sammen hele tiden.

Til det svarer han, at man kun kan elske sådan én som mig. Jeg bliver målløs.

"Jeg elsker dig, Regitze," skriver han.

Jeg skriver, at jeg også elsker ham, og jeg prøver endda at ringe til ham, selvom han er lige ved at falde i søvn. Jeg er bare nødt til at sige det til ham. Han tager den, vi siger det til hinanden og så lægger vi på igen. Der sker en eksplosion inde i mig. En eksplosion af følelser og tanker, for jeg elsker også Kush.

Endelig er det ude, og jeg kan slet ikke holde det tilbage.

Men selvom det hele virker så rosenrødt, er det også forbandet svært. For selvom vores forhold hele tiden udvikler sig, er vi stadigvæk flere tusind kilometer væk fra hinanden.

Jeg kan ikke tage ham med til en familiefødselsdag. Jeg kan ikke gå en tur sammen med ham. Jeg kan ikke kramme ham eller kysse ham. Holde om ham. For han er i Nairobi. Jeg er i Danmark. 6.000 kilometer er imellem os.

Regitzes flybillet til Kenya, da hun skulle ned og besøge Kush for første gang. (Foto: ASTRID DALUM © DR)

Den distance tager på mig. Det bliver hårdere og hårdere at være i. Så jeg beslutter mig endelig for, at vi skal mødes. Jeg vil til Kenya. Det kommer jeg efter et lille år, hvor vi aldrig har mødt hinanden. I sommeren 2018 køber jeg en billet til Nairobi med velsignelse fra mine forældre.

De har støttet mig hele vejen, for de ved, at jeg ikke er til at stoppe.

Jeg lander i Nairobi lufthavn efter en 11 timer lang flyvetur. Jeg kommer ned ad rulletrappen, ned til bagagebåndet.

Gennem den store glasvæg, der skiller de ankommende fra folk uden for lufthavnen, ser jeg ham. Jeg vender mig instinktivt om, men jeg kan mærke de her to øjne stirre mig stift ind i nakken.

I et år har han været 6.000 kilometer væk. Nu står han 50 meter fra mig på den anden side af en glasvæg.

Jeg går igennem skydedørene, ud til terminalen. Jeg ser Kush i øjnene hele vejen. Jeg krammer ham. Dufter ham. Mærker ham. Endelig ser vi hinanden, møder hinanden. Efter et helt år.

Efter to fantastiske uger kommer jeg hjem til Danmark igen. Jeg besøger ham en gang til den efterfølgende efterårsferie. I juleferien kommer han til Danmark, hvor jeg viser ham, hvordan vi fejrer jul i Danmark.

I sommeren 2019 ringer han til mig. Han skal på udveksling i Danmark. Han flytter til København, og pludselig har det aldrig været nemmere at besøge ham. Vi bruger hver weekend sammen, og det er fantastisk at have ham så tæt på.

Efter en tumultarisk start, en lang distance og alt for mange nætter alene, bor vi nu endelig sammen i Aarhus. Det var hårdt og til tider helt forfærdeligt med den distance. Men til syvende og sidst klarede vi den.

For vi vidste, at kærligheden nok skulle vinde.

Lyden af kærlighed finder sted den 27. november i Koncerthuset. Vil du opleve showet, kan du købe billetter her.

FacebookTwitter