Rina på 16 flyttede 680 kilometer for at gå på gymnasium i Nuuk: En billet hjem koster 6.000 kroner

I Danmark kan man billigt besøge familie og venner, der bor i den anden ende af landet. Sådan er det ikke i Grønland.

Den første nat, jeg skulle sove her på mit kollegie i Nuuk, var lidt mærkelig. Jeg var vant til at ligge hjemme på mit værelse hos mine forældre i Tasiilaq, der ligger på Grønlands østkyst – næsten 700 kilometer herfra.

Jeg kan huske, at jeg tænkte: Her skal jeg bo i tre år. Det virkede mærkeligt, at jeg skulle bo her, indtil jeg bliver 19 år. Samtidig tænkte jeg, at min familie sad derhjemme og så tv sammen, som de plejer. Så føltes det virkelig som lang tid.

Jeg kommer fra Tasiilaq i Østgrønland. Det er en by, hvor der bor 2.000 mennesker. Vi har to supermarkeder, en købmand og en fastfoodrestaurant. Siden juli har jeg boet i Nuuk.

Det er ikke lige så nemt at komme rundt i Grønland, som det er i Danmark. Jeg kan ikke bare lige besøge mine forældre.

I Danmark kan I tage en bus eller et tog, hvis I skal besøge jeres familie. Det kan man ikke her på grund af indlandsisen.

Rina Kofoed fra Tasiilaq i Østgrønland flyttede til Nuuk for at gå på gymnasiet. Hun bor på kollegiet i Nuuk - cirka 700 kilometer fra hendes familie. (Foto: Christian Sølbeck)

Hvis jeg skal rejse tilbage til Tasiilaq, skal jeg først flyve fra Nuuk til Kulusuk. Derefter skal jeg flyve med helikopter til Tasiilaq. Selvom turen tager cirka to timer, så koster en enkeltbillet omkring 6.000 kroner, og hvis man køber en returbillet tidligt, koster den omkring 8.000 kroner.

Her i starten har jeg valgt ikke at have noget fritidsjob, så jeg kan koncentrere mig om skolen og falde til i Nuuk. Derfor bestiller man ikke bare lige en billet hjem.

Jeg har vidst, jeg ville gå på gymnasiet, siden jeg gik i 7. klasse. Mine forældre og mine venner syntes, det var en god ide, at jeg tog afsted. De fortalte mig, at jeg var stærk, og jeg godt kunne klare tre år i Nuuk.

Jeg ved, at min mor savnede mig meget, da jeg tog af sted. Hun græd, fordi jeg er den eneste pige i familien, og hun fortalte mig, at hun ikke havde lyst til at spise i nogle dage, efter jeg var taget af sted.

Nuuk er meget anderledes end Tasiilaq. Her bor 16.000, mens der kun er 2.000 i Tasiilaq. I Nuuk er der flere caféer, butikker og mennesker end derhjemme.

Derhjemme hilser man altid på hinanden, når man mødes på vejen. Det gør man ikke her. Her er det kun dem, man kender, man hilser på. Det var lidt mærkeligt i starten.

Rina vil gerne være trafikassistent. Derfor skal hun blive boende i Nuuk efter gymnasiet. (Foto: Christian Sølbeck)

Der er både gode og dårlige ting ved at bo så langt væk fra sin familie og venner. Det gode er, at man lærer at være voksen. Du skal selv lave mad, selv købe ind og planlægge dit forbrug, så du har nok penge til hele måneden. I Tasiilaq klarede min mor alt vasketøjet, gjorde rent og lavede mad.

Det sværeste er at savne sin familie. Med dem kan jeg tale om ting, som er mere svært. For eksempel hvis man er kommet til at begå en fejl og ikke har opført sig ordentlig overfor en veninde. Det svære er også, at man ikke kan føle kærligheden så meget fra ens forældre og søskende, når man er så langt væk fra hinanden.

Jeg savner mest min familie, når jeg føler mig alene, og mine veninder ikke er i Nuuk. Når det sker, så siger jeg til mig selv, at jeg selvfølgelig vil komme til at se min familie igen i Tasiilaq, og så beder jeg nogle gange til Gud.

Heldigvis har jeg fundet nogle gode veninder her. Min moster bor også i Nuuk, som jeg besøger en gang om ugen.

Rinas bedste råd er altid at kunne have nogen at tale med, hvis man har hjemve. (Foto: Christian Sølbeck)

Når jeg eller en af mine andre veninder har hjemve eller er triste, så mødes vi og går en tur, så vi får snakket det igennem og fortæller hinanden om vores hemmeligheder. Bagefter plejer vi at lave noget sjovt. Så shopper vi eller tager på café – eller overnatter sammen, som vi gjorde i går. Det hjælper rigtig meget. For så glemmer man, at man er ked af det.

Selvom jeg savner min familie og mine venner, så vil jeg videreuddanne mig i Nuuk. Jeg vil gerne være trafikassistent, hvor jeg kan arbejde med passagerer i lufthavnen i Nuuk eller måske i Kulusuk. Så kan jeg jo besøge min familie, når jeg holder ferie.

Til dem, der savner nogen eller har hjemve, er mit bedste råd at have nogle at tale med. Det kan være venner eller en eller anden kontaktperson. Hvis man holder følelserne inde i for lang tid, så bliver det for svært. Man risikerer, at man ikke fuldfører det, man egentlig tog af sted for. Jeg ved, det vil være en fejltagelse, hvis jeg ikke får min uddannelse i Nuuk, for så får jeg ikke nogen uddannelse.

Så hold ud, mød nye mennesker, og forsøg at give det en chance.

Overskrift rettet: Før stod der i overskriften, at gymnasiet i Nuuk var Grønlands eneste gymnasium. Det er ikke korrekt. Overskriften er derfor ændret.

Rina flyttede til Nuuk sidste sommer og går i 1.g. (Foto: Christian Sølbeck)