Sara blev udsat for seksuelt overgreb som 13-årig, men sagen kunne ikke bevises: Jeg føler stadig skam

’Tværs’-vært Sara Bovin synes, det er groteskt, at de mistænkte ikke blev dømt, da hun som 13-årig blev udsat for et overgreb.

Jeg var 13 år gammel og var lige startet i 8. klasse efter sommerferien i 1998.

Mine to veninder og jeg ville lave middag hjemme hos en af mine veninder. Men vi fandt ud af, at hendes mor var hjemme, så flasken med lambrusco, som vi havde købt, endte vi med at dele i en baggård.

Vi besluttede os for at tage hjem til mig i stedet, og derfor ville vi ringe hjem til min mor, for at høre om vi måtte. Dengang havde ingen af os mobiltelefon, så vi besluttede os for at gå ind i en kiosk for at låne en telefon.

En af mine to veninder kendte i forvejen kiosken, fordi hun havde arbejdet der engang. Så da vi havde drukket flasken og var lidt småberusede, gik vi derhen.

Sara Bovin er vært på 'Tværs'. I denne uge er emnet seksuelle overgreb. (Foto: Martin Fält © dr)

Jeg havde rigtig mange gode oplevelser med de andre kiosker, hvor man sagtens kunne få en god snak. Så da vi kom med ind i baglokalet for at få et glas rødvin, undrede det mig ikke så meget.

Jeg kan huske, at vi sad derinde i sorte lædersofaer, mens fjernsynet kørte. Da vi fik at vide, at vi kunne få vodka, når vi havde drukket rødvinen ud, og de valgte at lukke kiosken, begyndte jeg at tænke, at det var lidt underligt.

Derefter fik jeg blackout, og næste morgen vågnede jeg op på mit værelse ved at min mor ruskede i mig. Jeg blev helt forvirret. Jeg husker, at min lillesøster kom ind på mit værelse. Da hun så mig, begyndte hun at græde. Så kiggede jeg på mig selv og opdagede, at jeg havde hospitalstøj på.

Efter badet ringede jeg til en af veninderne. Hun spurgte mig, om jeg kunne huske, hvad der skete aftenen før, og så sagde hun, at vi aldrig skal sige det til nogen, fortæller Sara. (Foto: Martin Fält © dr)

På det tidspunkt vidste jeg ikke, hvad der var sket, og min mor troede kun, at jeg endte på hospitalet, fordi jeg havde drukket mig fuld, så derfor tog hun på arbejde.

Jeg husker, at jeg rejste mig op og gik i bad. Mens jeg stod i badet, opdagede jeg, at jeg havde sugemærker omkring mine bryster og sår på kroppen. Jeg blev totalt forskrækket, fordi jeg var jomfru, og så begyndte jeg at få flashbacks til aftenen. Jeg fik vildt ubehagelige billeder i hovedet, hvor jeg bliver tvunget til oralsex inde i baglokalet, og de skubber os ud af bagtrappen.

Efter badet ringede jeg til en af veninderne. Hun spurgte mig, om jeg kunne huske, hvad der skete aftenen før, og så sagde hun, at vi aldrig skal sige det til nogen.

Jeg valgte at sige det alligevel, da min mormor ringede på døren, fordi min mor havde bedt hende om at komme. Jeg kan huske, at min mormor satte sig ved siden af mig og sagde: Sara, nu skal du fortælle mig, hvad der er sket. Mens jeg fortalte historien, brød jeg helt sammen, og min mormor ringede til politiet.

Dagene efter var vi igen på hospitalet, talte med politiet og fik taget gynækologiske undersøgelser. De dage var forfærdelige. Det, at skulle sige til sine forældre, at man er blevet tvunget til oralsex som 13-årig er så skamfuldt og fuldstændig forfærdeligt. Og da vi et par dage senere blev indkaldt til gynækologisk undersøgelse på Rigshospitalet, husker jeg det som det mest nederen, jeg har oplevet. Der var så meget ubehag forbundet med det.

Den skyld og skam sidder der stadig, selvom det er latterligt, for man bør ikke skamme sig. (Foto: Martin Fält © dr)

Selvom mændene i kiosken blev sigtede, og politiet undersøgte kiosken, kunne de ikke finde beviser for noget overgreb. Derfor blev mændene frikendt.

Det var så enormt voldsomt, og tiden derefter var svær. Jeg følte, at jeg var gået fra at være glad til at være enormt ked af det. Som om at ens ungdom var blevet forandret. Det var som om, at jeg var i en boble, hvor der var en masse skyld og skam.

Den skyld og skam sidder der stadig, selvom det er latterligt, for man bør ikke skamme sig.

Selvom jeg har oplevet det her, og hændelsen hængte ved i mange år, så nægter jeg, at det bliver min historie. Den betød måske, at jeg var lidt længere om at finde ud af det med seksualitet, parforhold og kærlighed, men jeg føler, at jeg er så meget andet end denne her pisseubehagelig oplevelse.

Jeg kan desværre godt forstå, at mange kan have svært ved at anmelde de her sager, fordi man skal igennem så mange ubehagelige ting. Alligevel har jeg aldrig fortrudt, at jeg gjorde det.

Der er alt for mange, der har begået overgreb, som retssystemet ikke har kunnet dømme, mener Sara Bovin. (Foto: Martin Fält © dr)

Der er alt for mange, der har begået overgreb, som retssystemet ikke har kunnet dømme, fordi det var for svært at bevise. Selvfølgelig er der ingen, der skal dømmes for et overgreb, de ikke har begået, men chancerne for at nogen bliver dømt i de her sager er alt for små.

Hvis de her mænd, der stod bag overgrebet mod mig, da jeg var 13 år, igen blev anklaget, kunne det være, at chancen ville være større. Derfor opfordrer jeg alle, der har oplevet noget ligesom mig, til at anmelde det.