Stine, Line og Ciliane troede, deres sabbatår ville blive fedt: Vi endte i en livskrise

Da skoleskemaet blev afløst af sabbat, vidste Stine, Line og Ciliane ikke, hvad meningen var med deres liv.

Stine, Line og Ciliane blev studenter i 2016. Her tre år senere er de stadig på sabbat uden præcis at vide, hvad de skal i fremtiden. Her fortæller de om, hvilke udfordringer de har ved sabbatlivet, og hvad du skal tænke over, hvis du står over for et – eller flere – sabbatår.

Stine på 22: Lad os kalde det noget andet end sabbatår

Stine er en af de tre, der er med i DR3-serien 'Limbo - når sabbatår er fucked'. (Foto: Betina Garcia © dr)

Da jeg var færdig med gymnasiet, følte jeg, at mit liv rigtig skulle til at begynde. Jeg glædede mig til at se, hvad jeg kunne gøre med mit liv, og jeg forventede, at alt ville blive megafedt. Jeg skulle ikke længere bruge tid på gymnasiet og kunne i stedet gøre alle de fede ting. Men da det kom til stykket, gik det bare ikke sådan.

Jeg opdagede, at der var langt større pres på én under et sabbatår end i gymnasiet. Jeg skulle pludselig til at definere mig selv, og jeg skulle finde ud af, hvem jeg var, og hvad jeg skulle studere efter sabbatåret.

Et sabbatår er et kæmpe-privilegium, men jeg oplevede det som et stort pres og en frygt for, at jeg aldrig ville finde et eneste svar på nogen af spørgsmålene.

Det var som om, at jeg ramte en mur og fik min første eksistentielle krise. Jeg kunne pludselig ikke finde mening i noget som helst. Hvorfor giver det mening at stå op om morgenen? Hvad er det, jeg skal bidrage med, og hvad er det, der giver mening for mig? Pludselig var der ingen, der fortalte en, hvad det var, man skulle gøre.

Alle talte om, at sabbatåret skulle bruges på at gøre en studieparat, og man skulle tjene penge og tage ud at rejse. Men jeg kunne ikke spejle mig i brochurerne fra universiteterne eller reklamerne fra rejsebureauerne.

For mig er sabbatår meget mere end et år, der skal gøre en studieparat. Da jeg fik sabbatår, forventede jeg, at det var en pause fra det rigtige liv, hvor alt skulle være pissefedt med frihed og rejser. Da mit sabbatår ikke levede op til illusionen, troede jeg, at der var noget galt med mig, og at jeg ikke kunne finde ud af at have et liv uden at gå i skole.

Det er virkelig vigtigt, at vi stopper med at tale om sabbatår som noget, vi skal have noget bestemt ud af. Vi skal faktisk helst stoppe med at kalde det sabbatår.

Line på 23: Sabbatåret fik mig til at føle mig alene

Line var på Instagram og sammenlignede sig med sine venner, der også have sabbat. Nu har hun fundet ud af, at hun skal gøre, som hun selv vil. (Foto: Betina Garcia © dr)

Det var først et stykke inde i min sabbat, at jeg accepterede, at jeg ikke nødvendigvis skulle lave en hurtig beslutning om, hvilken uddannelse jeg skulle ind på.

Jeg begyndte at arbejde i en sandwichbar for at spare op til en rejse. Dengang havde jeg den traditionelle forestilling om, hvad et sabbatår skulle være. Efter et halvt år fandt jeg ud af, at det ikke var det, jeg ville. Det passede bare ikke mig at tjene en masse penge og tage på en lang rejse for at finde ud af, hvad jeg skulle studere bagefter.

Det fik mig til at føle mig alene. Det var som om, der ikke længere var noget formål med mit sabbatår, og det jeg gjorde. I stedet endte det med, at jeg smurte sandwich og tog i byen med mine venner i weekenden.

I min generation er vi hele tiden i konkurrence med hinanden, og vi forsøger hele tiden at vise, at vi har det helt perfekte liv. Vi sammenligner os ikke længere bare med kusinen eller naboen, men med hele verden på de sociale medier.

Når man sidder og sammenligner sig selv med andre på sabbat på Instagram, så føler man sig hurtigt utilstrækkelig.

De sidste tre år har været en lang læreproces for mig. Jeg har fundet ud af, at jeg skulle kaste den traditionelle ide om et sabbatår ud i toilettet. Jeg begyndte mit sabbatår med følelsen af at skulle leve op til en masse krav om, hvad jeg skulle. I stedet har jeg fundet ud af, at jeg skal gøre, hvad, jeg synes, er spændende lige nu og ikke tænke så meget på mit fremtidige studievalg.

Jeg prøvede at leve op til de forventninger, der var om, hvad man skulle i sit sabbatår. Men det fungerede ikke for mig. Så mit råd til andre er at slippe forventningerne og gøre det, man selv synes kunne være fedt at gøre. Og hvis man mærker et tomrum, som jeg gjorde, så tal med andre, som også holder sabbat. For jeg tror, at flere kan genkende følelsen.

Ciliane på 22: Find ud af, hvad der engagerer dig

Cilianes forældre ville gerne have hun fik en uddannelse. Derfor søgte hun ind på Journalisthøjskolen. Men hun havde ikke lyst alligevel og tog derfor endnu et sabbatår. (Foto: Betina Garcia © dr)

Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg ville studere, da jeg var færdig med gymnasiet. Så det blev automatisk til et sabbatår for mig. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg havde forventet af det, for der er ikke rigtig nogen, der forbereder en på, hvad det vil sige at være fritstillet på den måde, som man er det i et sabbatår.

Jeg havde nogle ideér om at tage ud at rejse, og at jeg ville være eventyrlysten. Men da det kom til stykket, så skete det bare ikke. Det fik mig til at føle, at jeg havde misforstået, hvad et sabbatår handlede om.

Mine forældre var meget støttende, men de var også bekymrede for, om jeg ville få en uddannelse. Det gjorde mig mere usikker, fordi jeg fik sværere ved at mærke, hvad jeg egentlig ville. Jeg endte med at søge ind på journalistuddannelsen, fordi jeg blev ængstelig og tænkte, at det ville gå galt, hvis jeg ikke valgte en uddannelse. For jeg ville så gerne leve op til mine forældres forventning om, at jeg havde styr på det hele.

Da jeg fik at vide, at jeg var kommet ind, skulle det have været fucking fantastisk. Men jeg endte med at sidde med bæfjæs, fordi det bare ikke var det, jeg havde lyst til - og det var bare ikke fedt. Jeg valgte derfor igen at holde sabbatår, og det var virkelig en kæmpe-lettelse.

For mig var der en stor meningsløshed i at være på sabbat, fordi man pludselig har sværere ved at få de succesoplevelser, som man fik i gymnasiet. Man får ikke længere en god karakter, som kan bygge ens selvtillid op, og det kan man mærke på ens selvværd. Det gjorde mig handlingslammet.

For mig hjalp det at finde noget, der engagerer mig. Da Line Stine og jeg begyndte at filme hinanden om vores sabbatkrise, gav det mening for os. Så mit råd er at spørge sig selv, hvad der engagerer en i stedet for bare at tjene nogle penge og tage ud at rejse.

Efter premieren på DR3-programmet ’Limbo – når sabbatår er fucked’ er Stine, Ciliane og Line gået i gang med at forberede en podcast om ungdomskultur, præstations- og perfekthedskultur. Planen er, at første afsnit skal komme til januar.

Facebook
Twitter