- Jeg har fortalt min historie om angst to gange foran store forsamlinger, og der er sket det samme begge gange. Bagefter kommer der mange over og fortæller, at de har oplevet det samme. Og de fleste af dem har aldrig fortalt det til nogen.

20-årige Klara Strand Mathiasens oplevelse sætter en fed streg under det, som forskningen også viser:

Angst er blevet en psykisk folkesygdom.

Godt 350.000 danskere kæmper med en eller anden form for angst, lyder skønnet fra Sundhedsstyrelsen. Og en undersøgelse fra samme styrelse underbygger Klaras fortælling om, at unge er hårdt ramt.

Flere unge med angst

I løbet af de seneste 10 år er antallet af børn og unge, der er blevet diagnosticeret med angst eller depression tredoblet: Fra 2.354 til 7.189, skrev Politiken i februar.

Den udvikling kan ifølge overlæge, ph.d. og seniorforsker i Region Hovedstadens Psykiatri Pia Jeppesen blandt andet tilskrives en større opmærksom omkring angst.

- I gamle dage var der også børn med angst, og noget af stigningen skal ses i lyset af, at vi er blevet bedre til at diagnosticere, siger hun.

Hør Klara på 20 fortælle om at have angst:

- Det er godt med øget opmærksomhed, men man skal jo også finde en balance, for der er jo også normal ængstelse, som kommer, når man skal ud i nogle nye udfordringer, og al udvikling er jo forbundet med en eller anden form for ængstelse.

Ikke kun flere diagnoser

Men der er – understreger Pia Jeppesen – flere unge, der bliver ramt af så meget ængstelse, at det kan diagnosticeres som angst.

Især blandt unge voksne, hvor de store følelser og valg fylder, ser hun et stigende problem.

Der er simpelthen for meget pres på børn og unge, mener Helge Toksvig Bjerre, der er formand for Landsforeningen for psykisk sundheds ungdomsafdeling, SIND Ungdom.

Flere børn og unge bukker under for de både de formelle og uformelle krav, de bliver mødt med i uddannelsessystemet og på de sociale medier, sagde han til Politiken i forbindelse med udgivelsen af rapporten fra Sundhedsstyrelsen.

-Vi lever i et præstationssamfund, hvor der er virkelig meget run på, sagde Helge Toksvig Bjerre.

20-årige Klara Strand Mathiasen hører samme historie, når hun taler med andre unge, der har haft angst inde på livet.

-Folk får angst på grund af et stigende samfundspres. Der er for mange muligheder og for mange valg at tage. Det skaber en angst for ikke at være god nok i det her sindssyge ræs for at komme til tops, siger hun.

Tabu

Netop presset og kampen for at leve op til krav og idealer om at kunne det hele – være social, klog og smuk – betyder, at det kan være utroligt svært at stå frem og tale om at have angst.

- Jeg kender mange, der ikke tør fortælle, at de har angst. De synes, det er flovt. Når man er ved at blive voksen, så burde man jo kunne finde ud af det, siger Klara Strand Mathiasen.

De erfaringer stemmer godt overens med de svar, en række unge gav til Epinion i en undersøgelse lavet for Psykiatrifonden.

37 procent af unge angstramte mellem 16 og 24 år synes ikke, at det er nødvendigt at fortælle om deres psykiske lidelse til andre. Godt en fjerdedel af dem synes, det er for privat en ting at dele med andre, og lige så stor en andel begrunder deres manglende videndeling med, at de ikke vil have, at andre skal bekymre sig om deres sygdom.

- Selv om angst berører så mange, så er der for mange en skam forbundet med at fremstå sårbar, har formand for Psykiatrifonden, Anne Lindhardt, sagt til mx.dk.

Ræk ud!

En af dem, der har det sådan, er 23-årige Louise Wohlert Kjær fra Århus. Hun har i mange år følt, at hun ikke havde nogen ret til at involvere andre i hendes angst-lidelse. Også fordi hun var flov over sin sårbarhed.

- Jeg skammer mig stadig over min egen menneskelighed. Det er blevet nemmere, men jeg synes selv, at jeg taler for meget om min angst, siger Louise Wohlert Kjær.

Hør Louise på 23 fortælle om at have angst:

Det er svært at fortælle, at man har angst, understreger hun, og kommer derfor med en klar opfordring:

- Vi er rigtig gode til at lade folk være i fred. Det skal vi ikke. Hvis folk ikke dukker op på arbejdet eller i skolen, så ræk ud efter dem og fortæl dem, at de er savnet.

Dyrt for samfundet

Der er åbenlyse menneskelige grunde til at række ud efter børn og unge med angst, men der er også økonomiske incitamenter.

For angst er dyrt for samfundet. Ikke kun målt på behandling og pleje, der løber op i 950 millioner kroner om året, men målt på de konsekvenser, det har, at rigtig, rigtig mange ikke bliver behandlet for angst.

Ifølge 2015-rapporten ’Sygdomsbyrden i Danmark’ fra Sundhedsstyrelsen har erhvervsaktive personer med angst hvert år 1,9 millioner flere sygedage end erhvervsaktive personer uden angst.

Ifølge Dansk Psykolog Forening er de samlede samfundsomkostninger forbundet med angstsygdom på cirka 9,5 milliarder kroner årligt.

Typer af angst: