Victoria gjorde skade på sig selv, mens alle så på. I dag har hun ét vigtigt budskab

En selvskadende adfærd på nettet kan handle om kontrol, siger psykolog.

Hun var blevet mobbet så meget i skolen, at hendes selvværd var i bund. Og nu fortsatte hadet på nettet.

"Dø."

"Hop i havnen."

"Brænd op i helvede"

"Du fortjener ikke at leve"

Det var blot nogle af de kommentarer på nettet, Victoria Wolsing fik, da hun gik i 8. klasse.

Men der var bare ét problem.

Det var Victoria Wolsing selv, der havde oprettet de falske profiler. Og det var hende selv, der havde skrevet de hadefulde beskeder til sig selv på nettet, hvor alle kunne læse dem.

I dag er Victoria Wolsing 24 år, og selvom den digitale selvskade stoppede for flere år siden, har hun stadig svært ved at sætte ord på, hvorfor hun gjorde det.

- Mobningen havde været en del af mit liv i så mange år. Så da jeg skiftede skole i 7. klasse, og det stoppede, var det mærkeligt, det ikke var der mere. Jeg vil ikke sige, jeg savnede det. Men det var blevet en så stor del af mig, at jeg havde brug for at blive ved, siger Victoria Wolsing.

Victoria Wolsing har skadet sig selv både online og fysisk og har flere gange oplevet, at folk råber efter hende, når de ser hendes ar: - Det ødelægger mig fuldstændig, når folk skal råbe nedladende efter mig. Der er så mange fordomme om selvskade og ingen forståelse. Det er virkelig gået op for mig, hvor stort et tabu selvskade og psykisk sygdom er, og det skal brydes. (Foto: PRIVATFOTO)

Dengang vidste hun ikke, at det bliver kaldt for "digital selvskade". Hun gjorde det bare.

- Det var en måde at få det ud, som foregik indeni mig. Jeg kunne mærke, at jeg var på vej til at skade mig selv fysisk, så jeg tror, det var en måde at forsøge at stoppe mig selv og få smerten ud, før jeg endte der, forklarer hun.

Lettere at forholde sig til følelser på skrift

Og Victoria Wolsing er ikke den eneste, der har brugt nettet som forum til at skade sig selv.

Psykolog Lotte Rubæk er ekspert i unges selvskadende adfærd og digitale risikoadfærd. Hun forklarer, at hvis man har svært ved at forstå følelser på et mentalt plan, kan det være lettere at forholde sig til dem på et mere konkret plan.

Det gælder, når man udtrykker følelserne ved for eksempel at skære sig i armen, hvor man oplever en fysisk smerte - og formentlig også, når følelserne kommer til udtryk digitalt på mobilen.

- Det kan være en måde at få de svære følelser indeni ud på skrift – sort på hvidt. Følelserne opleves pludselig "eksternt" fra en selv, forklarer hun.

Der er ingen undersøgelser eller tal for, hvor mange danskere, der skader sig selv digitalt.

- Det er først indenfor de seneste år, at vi i børne- og ungdomspsykiatrien for alvor har fået fokus på børn og unges onlineliv, siger Lotte Rubæk, som er projektleder i det nyoprettede 'Team for selvskade' under Region Hovedstaden.

Psykolog Lotte Rubæk har et godt råd, hvis du mistænker din ven for at have en selvskadende eller på anden vis sårbar adfærd på nettet: - Det er ikke vigtigt at få optrevlet, hvad der er sandt eller falsk i det her. Få det indre liv bragt i spil og spørg: "Hvordan har du det egentlig?" uden at dømme.

Ifølge Lotte Rubæk anslås det, på baggrund af udenlandske studier, at op mod halvdelen af alle unge i psykiatrien er selvskadende. Man ved, at der er en sammenhæng mellem at være fysisk selvskadende og digitalt selvskadende. Man ved også, at cirka en tredjedel af unge selvskadende opsøger ligesindede på nettet.

- For mange starter det som en måde at få støtte på, når man eksempelvis lægger et billede af sin selvskade op og straks får fællesskabets omsorgsfulde kommentarer. Uden at nogen ønsker det, kan dynamikkerne i et sådant fællesskab komme til at vedligeholde selvskaden.

- Samtidig gør man sig afhængig af et publikum for at få den her nedregulering af de svære følelser, man har indeni, påpeger hun.

Et andet fænomen er self-baiting. Det går ud på, at man bruger sig selv som lokkemad (bait) på sociale medier for at få hadefulde kommentarer på alt fra sit udseende til sin person.

Det kan være at opsøge steder på nettet, hvor man ved, at ens kommentarer står i kontrast til andres, og hvor man poster indhold med det formål at få hadefulde kommentarer retur.

Det kan også være ved at bruge sin egen profil på sociale medier til at lave et opslag med et statement, som andre med al sandsynlighed vil finde upassende og kritisere.

Fie Laursen: 'Instagram knækkede mig'

En af dem, der kender alt til hate på sine opslag på sociale medier, er 24-årige Fie Laursen. Hun er lige nu aktuel i den nye DR3-serie 'Fie', hvor vi helt ufiltreret følger hendes op- og nedture i livet som influencer, realitystjerne og youtuber.

Hun er også kendt som en, der ofte får massiv kritik for at poste "upassende" indhold på sociale medier til sine unge følgere, som plastikkirurgi, online-casino, salg af sine brugte trusser og sugardating.

- Alt det reality-tv, jeg har lavet, har været meget fake og opstillet. Når jeg for eksempel har råbt ad en pige i 'Ex on the Beach', var det, fordi min borderline gik amok over, at tv-holdet skulle bestemme, hvad jeg kunne holde til. Jeg skal aldrig nogensinde lave reality-tv igen, lyder det fra Fie Laursen. (Foto: Amanda Seeberg © Dr)

Sidste efterår lukkede Instagram hendes konto, efter hun havde reklameret for sin nye profil på det sociale medie OnlyFans, hvor hun laver "nøgenbilleder og videoer og underholder mænd", som hun selv beskriver.

Reklamen blev mildest talt ikke taget godt imod, fordi en stor del af hendes over 330.000 følgere var børn og unge, og hun havnede i endnu en shitstorm.

I dag er hun glad for, at kontoen blev lukket, lyder det fra Fie Laursen, som bor i Spanien med sin bror og sin kæreste.

- Instagram knækkede mig. Jeg kan ikke holde til, hvad folk skriver. Hver og en kommentar gik ind og satte sig under huden.

Hvorfor blev du ved med at poste på din profil og gøre ting, som du vidste ville give negative kommentarer?

- Jeg tror, jeg håbede, at jeg en dag blev lavet så meget om, at folk ville skrive, jeg var okay.

Hvad mener du med at blive lavet om?

- Hvis et flertal skrev: "Du er tyk, du har for små læber, du er for drenget i din tøjstil." Jamen så gik jeg ud og fik stiletter, fik lavet mine læber og tænder. På sekundet fik jeg lavet alle operationer, jeg kunne. Men så blev det værre. For så var jeg fake og lignede en Barbie-dukke. Og så fik jeg kritik igen.

I den nye DR3-dokumentar ser man Fie Laursen uden filter: - Det er den mest ærlige og rå Fie, jeg nogensinde har delt ud af. Når jeg græder, er det første gang, at det er mine ægte følelser. Det, folk ser, er selvfølgelig hårdt og slemt, men det er min virkelighed. Derfor er det blevet så ægte. (Foto: Fra dokumentaren 'Fie' © Dr)

Handler om at genvinde kontrol

Psykolog og ekspert i selvskadende adfærd, Lotte Rubæk, vil ikke udtale sig om Fie Laursens personlige situation. Men hun forklarer, at en digital adfærd, hvor man poster noget, der med al sandsynlighed resulterer i massiv kritik, kan handle om kontrol.

- Vi ved, at mange unge med digitale selvskadeformer har været udsat for mobning af andre. Igen og igen har de oplevet, at lige meget hvad de gør, kommer der hadefulde kommentarer, uden at de forstår hvorfor. Så kan det her blive en måde selv at iscenesætte det på og genvinde kontrol.

Hvordan kan man det?

- Fordi her er det mig, der bestemmer, at jeg fredag klokken 20 lægger et opslag op, der med sikkerhed afføder massiv kritik af mig som person. Nu er de hadefulde kommentarer ikke tilfældige og uforudsigelige længere, men det er derimod mig, der har kontrollen, mig, der vælger at starte noget, der giver kritik - ikke andre.

Hvem er det typisk, der bliver selvskadende på nettet?

- Den sparsomme forskning, der er på området, peger på, at det er unge, som i højere grad end andre er udsatte og sårbare. De er mere triste og depressive og har typisk andre former for selvskade, som at skære, brænde eller slå sig selv.

- Statistisk set er flere afhængige af stoffer eller alkohol og har en eller flere psykiske lidelser, forklarer Lotte Rubæk.

Borderline, PTSD og selvmordsforsøg

Alle boksene tikker Fie Laursen af. Hun har åbent fortalt om sin personlighedsforstyrrelse borderline, og at hun er diagnosticeret med PTSD (posttraumatisk stresssyndrom) fra et voldeligt forhold. Hun har haft et kokainmisbrug, lidt af spiseforstyrrelser, skåret i sig selv og prøvet at begå selvmord.

Tror du, noget i dig bevidst har søgt at få kritik og blive nedgjort på sociale medier? Det, man kan kalde for digital selvskade?

- Jeg kan godt se, hvad du siger, men jeg kan kun sige, hvordan jeg har følt det. Og for mig handlede det mere om, at jeg håbede, at lige om lidt ændrede alt sig, og så blev jeg endelig god nok i folks øjne. Derfor blev jeg ved med at være på Instagram, siger Fie Laursen.

- Og så var det også mit arbejde som influencer at være der. Jeg havde regninger, jeg skulle betale og kom til at indgå nogle forkerte samarbejder. Så selvom det gjorde ondt at være på Instagram, var jeg nødt til at blive.

Da hendes Instagram-konto så blev lukket i 30 dage sidste år, fik hun abstinenser.

- I mange år havde det været en afhængighed, så den første måned var benhård. Jeg var vant til at have min Instagram og følte, jeg mistede min identitet. Men da jeg så aktiverede den igen efter karantænen og loggede ind, tænkte jeg bare: "Hvad er det for et shitshow? Fuck det her, det er ikke et rart sted for mig at være." Så jeg deaktiverede den igen.

Hvorfor gjorde du det?

- Jeg følte, jeg havde været på rehab fra min personlighed, og nu var det slet ikke genkendeligt længere. Instagram er en dybt ubehagelig platform, og jeg har brug for en lang pause fra den.

- Man mister sig selv til Instagram. Jeg klippede mit hår kort, men så fik jeg extensions i, fordi det var det, folk pressede mig til. I dag føler jeg slet ikke et pres for, hvordan jeg ser ud længere. Nu har jeg kort hår igen, fordi jeg gerne vil have kort hår, siger Fie Laursen, som bor i Spanien. (Foto: Fra dokumentaren 'Fie' © dr)

I stedet mener hun, at hun har fundet det, hun søger, på OnlyFans. Først havde hun undertøj på, fordi hun ikke turde vise sig frem af frygt for, hvad folk ville sige. Indtil det gik op for hende, at ingen på OnlyFans kritiserede hende, som hun var vant til.

- Jeg opdagede, at folk er helt anderledes, fordi det er en platform, hvor de betaler penge for at se mig. Det er det fedeste i hele verden. Hver gang jeg forklarer det, forstår folk det ikke.

Er der noget, du savner på Instagram?

- Slet ikke. Jeg lever stadig som influencer, bare på en anden måde. Bare uden alt det hate.

Færdig med at skade sig selv

Efter at have skrevet hadefulde beskeder til sig selv fra falske profiler begyndte Victoria Wolsing at ty til andre former for selvskade. Det hele kulminerede i sommeren 2019, da hun blev indlagt på hospitalet.

I dag vil Victoria Wolsing gøre en forskel ved at bryde tabuet omkring digital selvskade. - Hvis jeg havde vidst dengang, at der var noget, der hed "digital selvskade", havde det været lettere at forholde mig til. Jeg troede jo, det var noget, jeg selv havde opfundet. (Foto: PRIVATFOTO)

Men efter syv år som selvskadende fandt hun viljestyrken til at sige stop. I dag har hun ikke haft ét eneste tilbagefald i over et år - blandt andet takket være hendes to kontaktpersoner, Majken og Maria, som betyder alt for hende.

Den 18. november 2019 vil altid være en helt særlig dato for Victoria Wolsing. Det er nemlig den dag, hun sidst så indersiden af en psykiatrisk afdeling, som hun har været i kontakt med siden 2013. - Hver dag er en sejr, og jeg har aldrig været mere stolt af mig selv, siger hun. (Foto: PRIVATFOTO)

Hun er begyndt at studere igen og er ambassadør i den nationale oplysningskampagne 'EN AF OS', hvis formål er at bryde tabuer omkring psykisk sygdom i Danmark.

Det har krævet enorme kræfter at nå hertil, og derfor er hun ikke meget for at "kradse for dybt i gamle sår", som hun siger om sin fortid. Men alligevel deler hun sin historie, fordi hun vil vise andre, at det er muligt at komme videre fra en selvskadende adfærd.

- Hvis jeg havde vidst, at andre havde det på samme måde, havde det nok været lettere at opsøge eller tage imod hjælp, siger Victoria Wolsing.

- Så mit vigtigste budskab er, at du ikke er alene.

Otte timer efter Fie Laursens udtalelser til dr.dk oprettede hun en ny profil på Instagram. Hun er ikke vendt tilbage på efterfølgende henvendelser.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter