Virtuelle lys, facebookgrupper og hjemmealtre: Sådan sørger vi i dag

Der er ikke længere, noget, der er rigtig og forkert, når du mister. Ritualerne er rykket op med rode og dyrkes også på internettet.

(Arkivfoto) (Foto: Tim Clayton - Corbis © (c) Getty images)

Af jord er du kommet, til jord skal du blive og på Facebook skal du genopstå.

Eller i hvert fald mindes.

Når vi har sagt det sidste farvel til mor, far, ven, søster, bror, barn eller en helt syvende søger vi blandt andet trøst på internettet. I fora, hvor vi kan finde andre sørgende og dele erfaringer med. Eller på hjemmesider, hvor vi kan købe et minde, eller tænde et virtuelt lys.

Sorgen er rykket fra de faste ritualer og forudsigelige faser, som man tidligere har brugt til at håndtere og forstå den til et langt mere uhåndgribeligt og uoverskueligt rum med langt større mulighed for at sørge på sin helt egen måde.

- Tidligere var der de her faser og ritualer, man skulle igennem, når man mistede, men nu er der ved at sprede sig en opfattelse i befolkningen af, at sorg er noget individuelt, siger Ester Holte Kofod, der har en phd. i psykologi og er tilknyttet forskningsprojektet ’Sorgens Kultur’ på Aalborg Universitet.

- Der er ikke længere faste retningslinjer for, hvad der er rigtigt og forkert, når vi sørger. Det betyder jo også, at vi ikke længere har noget kendt at støtte os til. Og hvad skal man så gøre, når man selv skal ud og opfinde den dybe tallerken?

Balance mellem indre og ydre

Mange søger svaret i en browser.

- Det er tydeligt, at mange bruger internettet som et sted, hvor man kan dele og udtrykke sin sorg. Der sker rigtig meget på Facebook, hvor folk bruger deres egen væg til for eksempel at dele billeder af og tanker om den, de har mistet, for eksempel i forbindelse med en fødselsdag eller en højtid. De appellerer ikke til nogen bestemt, men lader folk engagere sig, hvis de vil, siger Ester Holte Kofod.

Hun henviser til en nordamerikansk undersøgelse fra 2010, som viser, at mere end halvdelen af de efterladte har søgt støtte på nettet.

Ester Holte Kofod forsker i sorg som et kulturelt fænomen. Heriblandt hvordan vi bruger ritualer – som vi i stigende grad selv opfinder – til at dulme smerten over tab.

- En af de personer, jeg har mødt i forbindelse med min forskning, siger det egentlig ret godt, nemlig at ritualerne handler om at skabe balance mellem det indre og det ydre, siger Ester Holte Kofod og fortsætter:

- Ritualerne giver os mulighed for at gøre noget konkret og inddrage de døde i vores fortsatte liv.

Hjemmealtre, souvenirs og mindebøger

Og det er ikke længere kirken eller gammel skik, der dikterer, hvordan en afdød skal mindes.

- Den røde tråd er nu, at sorgen og ritualerne er personliggjort og tilpasset den enkelte. Man ser det allerede ved begravelser, hvor man bliver involveret i alle de praktiske beslutninger og omsorg for den dødes krop op, siger Ester Holte Kofod.

- Kirkerne er religiøse rum, men det er kapellerne sådan set ikke, så der kan man tilpasse det, som man vil, og det gør folk, fortsætter hun.

Ritualerne bliver også hevet med hjem, når det sidste farvel er sagt.

- Jeg har set hjemmealtre med billeder, symboler, souvenirs, breve fra venner og pårørende og mindebøger, hvor man kan skrive en hilsen til den døde, fortæller forskeren.

Sorgsider og tabsgrupper

Så det er altså ikke kun på internettet, at der sørges. Der er stadig et hav af fysiske sorggrupper, hvor efterladte mødes for at tale sammen.

Men mange vælger at dele deres sorg i den virtuelle og ikke særligt religiøst afhængige kirke.

- Der bliver lavet grupper for efterladte på Facebook, hvor grupperne kan være oprettet efter den måde, de efterladte har mistet på. Om det er på grund af sygdom, selvmord eller noget helt tredje, siger Ester Holte Kofod.

Nogle vælger at bearbejde sorgen ved at lave hjemmesider, hvor andre i samme situation kan finde hjælp eller genstande til at mindes eller sige ordentligt farvel til den døde. Som for eksempel MindMyAngel.com eller mindet.dk.

Okay at komme videre?

Nedbrydningen af normen for, hvordan man sørger, åbner op for andre udfordringer, som ikke er ukendte på nettet.

- Der sker nogle gange det samme, som der sker i andre netfora, hvor brugerne kan komme op i det røde felt. Der kan opstå debat og spændinger i fora, hvor det ellers er meningen, at man skal være støttende og omsorgsfuld, siger Ester Holte Kofod.

- Det er tydeligt, at der er en eller anden form for normdannelse i de her fora. Der opstår en netetikette for, hvad man må og ikke må. Og så kan der komme konflikter og irettesættelser for eksempel i forhold til, hvorvidt det er okay at sige, at man er ”kommet igennem sorgen”.

Ester Holte Kofod har blandt andet talt med en kvinde, der har fået meget negative reaktioner, efter hun foreslog en anden bruger at søge hjælp til at håndtere sorgen.

- Hendes oplevelse var, at det i gruppen var mere okay at sige, at man havde det dårligt end at sige, at man syntes det gik fremad. Måske handler det om, at mange oplever et stort pres fra omverdenen i forhold til ”at komme videre”. Så kan der i grupperne opstå en modreaktion, som nærmest går på, at det ikke er okay at komme videre, siger Ester Holte Kofod.

Er det så godt eller skidt, at normerne for, hvordan man sørger, er brudt så meget op?

- Det er svært at sige. På den ene side er der vel ingen, der mener, at vi bør gennemtvinge ensrettede normer for, hvordan man håndterer sorg. På den anden side er der mange, der savner netop nogle klare retningslinjer, normer og ritualer at læne sig op ad i sorgen. Det er vel også en af grundene til, at mange er glade for at kunne dele erfaringer med andre, som har lignende erfaringer.

Facebook
Twitter