<b>Camille kæmper for at få løn:</b> ’Jeg kan ikke betale husleje med knækbrød’

Det <i>er</i> et rigtigt arbejde at være influencer, mener eksperter og influencerne selv. Men ofte vil virksomhederne ikke betale i penge.

Camille kæmper for at få løn: ’Jeg kan ikke betale husleje med knækbrød’

Det er et rigtigt arbejde at være influencer, mener eksperter og influencerne selv. Men ofte vil virksomhederne ikke betale i penge.

  • Af Christina Toustrup Eriksen og Mette Mohr Martensen
  • 3. jan. 2021
Scroll for at læse

De er der i tusindvis, og de er eftertragtede. Influencerne. De seneste år er antallet af små influencere eksploderet, og det samme er virksomhedernes interesse for at bruge dem som menneskelige reklamesøjler.

De er det nye sort indenfor markedsføring, for virksomhederne har set et lys i den nære og relaterbar reklame, som de små influencere ofte står for.

Eksperter kalder branchen for et nyt arbejdsmarked, men påpeger at virksomhederne på ét punkt mangler at anerkende influencere som rigtige arbejdstagere. For i stedet for løn bliver de betalt i bodystockings, mel og mascaraer – som de skal betale skat af. Sådan gør man bare.

Men det bør stoppe nu, lyder det fra flere eksperter og influencere, som DR har talt med. Influencerne kræver løn for deres arbejde. En rigtig løn.

Èn af dem er den 28-årige influencer Camille Maja Christensen. Hun var influencer i et års tid, før hun definitivt tog en beslutning om ikke at tage imod produktbetaling.

Ét opslag og tre sekvenser i en story på Instagram for et gavekort på 500 kroner.

Det er ofte sådanne tilbud, der lander i influencernes indbakke, når virksomheder ønsker reklame for deres brands. Men den slags reklame bør virksomhederne betale for, lyder opfordringen fra Janne Gleerup, der er lektor på Center for Arbejdslivsforskning ved Roskilde Universitet:

- Virksomhederne bør hanke op i sig selv og anerkende det som en vare, de køber, siger hun.

Det er nemlig et strukturelt problem for samfundet, at virksomhederne i mange tilfælde ikke betaler influencerne andet end produkter. Sådan lyder ét af kritikpunkterne fra Janne Gleerup samt andre eksperter, som DR har talt med.

- Det begynder måske i det uskyldige. Det er fedt at få en kasse med gratis produkter. Men når influencermarkedet vokser, og det udvikler sig til et arbejdsmarked, bliver det et større problem. Jeg synes, det er en glidebane og en uskik på arbejdsmarkedet, siger Janne Gleerup og uddyber:

- Det vænner unge mennesker til andre forhold, end dem vi er vant til på det danske arbejdsmarked, hvor vi leverer en ydelse og får løn for det.

Flere tusinde af små influencere er tilknyttet danske influencerbureauer, som agerer mellemled mellem virksomheder og influencere. En håndfuld af bureauerne lønner udelukkende de små influencere i produkter og gavekort, og det er derfor også den præmis, som influencerne siger ja til, når de indgår samarbejder via bureauerne.

DR har talt med bureauer og virksomheder, som har betalt influencere i naturalier.

Men ifølge Lisbeth Kiel, der er formand for foreningen Danske Bloggere, er det et kæmpe problem, når virksomheder udelukkende tilbyder produkter som betaling.

- Det er et vanvittigt stort stykke arbejde, som influencerne ikke bliver betalt for. Og så er det lige meget, om det er influencernes hobby eller primære arbejde. Jeg kan også godt lide at lave havearbejde i min egen have, men det betyder ikke, at jeg gratis vil ordne bede hos andre.

Lisbeth Kiel er selv blogger og influencer. Hun har været med til at stifte Danske Bloggere, som i dag har 45 medlemmer. Medlemmerne er alle influencere, som primært modtager betaling for deres arbejde.

Men faktum er, at flere andre influencere også selv henvender sig hos virksomheder og efterspørger produktsamarbejder.

- Det undergraver hele branchen, når nogen vil arbejde gratis for et par flasker hårshampoo eller et par vinglas. Det gør det svært for andre at tage penge, lyder det fra Lisbeth Kiel.

At det er svært at forhandle sig til andet end produkter, har influenceren Camille Maja Christensen oplevet flere gange.

Selvom Camille afviste knækbrød som betaling, er det langt fra alle, der siger nej tak.

DR har talt med en række influencere, der modsat Camille tager imod produkter. De er splittet.

Mens en gruppe af dem bare synes, det er fedt at få gratis produkter for et par posts, fortæller en anden gruppe at de kun siger ja til at blive betalt i gavekort i håbet om at opbygge en profil, de på sigt kan tjene penge på og dermed forvandle knækbrød, skønhedsprodukter og gavekort til tal på bankkontoen.

Ifølge Louise Yung Nielsen, der forsker i digitale medier med særligt fokus på blandt andet influencere, er det ikke usædvanligt at tænke sådan indenfor denne branche.

- Det kaldes aspirational labour. Arbejde, man udfører i forventning og forhåbning om, at man på et tidspunkt, potentielt, måske, måske ikke, kan komme til at tjene penge på det. Der er en masse ulønnet arbejde, der skal udføres, inden man kan tjene penge, siger hun.

- Nogle af de små influencere siger ja til produkter, fordi det simpelthen er attraktivt at blive udpeget af virksomhederne.

Én af dem, der stadig tager mod produkter, er den 27-årige influencer Ninna Hede Madsen. Hun mener ikke nødvendigvis, at det er problematisk at blive aflønnet i produkter - så længe produktet står mål med det arbejde, hun lægger i det.

Hun bruger mellem 12 og 16 timer ved siden af sin uddannelse og sit job, vurderer hun.

- Det er ikke princippet i, hvad jeg bliver tilbudt. Det er mængden i forhold til, at jeg bliver brugt som en gratis eller meget billig reklamesøjle ved at få nogle produkter kastet i nakken. Jeg gider ikke sælge mig selv for hvad som helst, siger Ninna Hede Madsen.¨

- Det er billig arbejdskraft, når jeg får tilbudt for 100 kroner ost eller et gavekort på 150 kroner til pølser.

Hun har blandt andet sagt ja til nogle gryder, fordi hun dér mente, at værdien af gryderne var passende i forhold til de antal timer, hun skulle lægge i samarbejdet.

Selvom hun tager imod produkter, når værdien er høj nok, er det målet at få en reel løn. På sigt drømmer Ninna Hede Madsen om en dag at gøre hendes ”helt store hobby” til en levevej.

- Det ville betyde meget for mig, hvis jeg kunne blive aflønnet for det arbejde, jeg faktisk laver for en virksomhed.

Hun har i dag 3.100 følgere på Instagram, og hun ved godt, at hun endnu ikke er stor nok til at inkassere de helt store checks. Men det kræver også mere end pølser og ost, hvis drømmen skal blive til virkelighed.

- Jeg har ikke en følgerskare, der gør, at man bare vil betale mig i hoved og røv. Men det er ikke engang en timeløn, jeg får tilbudt, siger hun.

Credit


Tekst: Mette Mohr Martensen og Christina Toustrup Eriksen

Kode: Jonas Halgren Nielsen

Grafik: Mathias Jacobsen

Foto: Jeppe Bruun Christensen, Colourbox