Det er en revolutionerende - og udskældt - opfindelse, som vi slubrer i os. Og så er den populær som aldrig før.

Riv, hæld, rør, spis.

For nogen er kopnudler en ultrahurtig og billig genvej til lækker nudelsuppe spækket med umami. Et lille færdigmadsmirakel, som alle kan være med i - selv den mest uduelige amatørkok.

Andre mener, at de er et tarveligt industriprodukt, som lister en hulens masse salt, tilsætningsstoffer og forarbejdede ingredienser ind i dig med luftige løfter om asiatisk smagsoplevelse og bekvemmelighed.

Men uanset, hvad man synes om fænomenet, kan man ikke komme udenom, at den skamløst nemme ret har været en kæmpe kommerciel succes.

Faktisk spiser vi flere instantnudler nu end nogensinde.

På globalt plan er salget af kopnudler og andre instantnudler i stigning med 116 milliarder solgte enheder i 2020, og ifølge Coop Analyse spiser vi dobbelt så mange som for 10 år siden.

Men hvorfor er folk – og især de unge under 35 – så vilde med et produkt, der lover smagen af noget, det knap nok har været i nærheden af?

- Du får en kompakt nudelsuppe på tre minutter. Det er nemmere end både makrelmadder og parisertoast, lyder svaret fra August Fenger Janson, der har været discipel af instantnudlens lyksaligheder i små tyve år nu.

Han har slået sit navn fast som medstifter af Cheff Records og som musikproducer og dj. Men når August Fenger Janson ikke laver musik, så bruger han en stor del af sin fritid i køkkenet på at lave mad – en japanofil amatørkok kan man kalde ham.

Kimen for den interesse blev lagt, da han opdagede instantnudlerne i asiatiske specialbutikker i start-00’erne.

- Jeg synes bare, de smagte vildt godt. Det var en anderledes smag på det tidspunkt. Og så var det meget lige til, hvad man skulle gøre, fortæller August Fenger Janson, der hurtigt gik fra at få sit instantnudel-fix i stykvis til kassevis.

August Fenger Janson begyndte at opgradere smagsoplevelsen. Et skud soja her, et æg og lidt hjemmesyltet ingefær der. Så greb det om sig, og i dag nørder han ofte japansk cuisine derhjemme lavet fra bunden. Det gælder selvfølgelig også de japanske nudelsupper – ramen.

Men der går stadig ikke en uge, hvor han ikke spiser instantnudler. Forskellen er bare, at i dag går August Fenger Janson til sine instantnudler, ligesom en vinkender eller ostenørd ville gøre.

Han kender sine yndlingsmærker fra rejser til Tokyo – og bestiller nudler hjem i en slags abonnementskasser med udvalgte japanske specialiteter.

Køkkenchef og restauratør Philipp Inreiter opdagede også instantnudler i en ung alder. Helt tilbage til, da han sang i drengekor og gik på kostskole i Østrig. Han var solgt fra starten.

- Det er varme, salt og masser af umami. What’s not to like?! Det er bare virkelig, virkelig godt. Det er jo ligesom crack, lyder det med et grin fra den tidligere Noma-kok.

Som køkkenchef og medejer af Slurp Ramen Joint i København har han været en af frontløberne i den gastronomiske ramenbølge, der har skvulpet ind over de vestlige storbyers hippe segment i de seneste år.

Her fremstiller man nudelsuppen fra bunden med hjemmekogt fond med tang, fisk og hvad det ellers kræver for at få smæk på umamien. Selvom supperne er af en anden karat end instantversionen i kulørt plastemballage, der koster en tier, så er kernen stadig en nudelsuppe pakket med umami.

Philipp Inreiter har dedikeret det meste af sit vågne liv til at forfine og eksperimentere med ’rigtig’ ramen, men i sin fritid spiser han jævnligt den industrielt fremstillede udgave.

Instantnudler har bestemt deres berettigelse, mener han.

- Det er super convenient, billigt og nemt. Du hælder tryllestøvet i og tilsætter vand, der bringer det hele til live. For nogle få kroner kan du få stillet sulten, uanset om du er en fattig studerende, eller en succesfuld iværksætter, fortæller Philipp Inreiter.

- Det er jo en af de mest demokratiske spiser, du kan finde.

Netop den påstand ville nok glæde den japanske opfinder Momofuku Ando, hvis han stadig levede.

Momofuku Ando ville nemlig bruge sine nudler til at skabe verdensfred ved at stoppe sult.

Første stop var at løse et bespiningsproblem i efterkrigstidens Japan … og nok også skabe en succesfuld forretning på det.

Efter Anden Verdenskrig var store dele af Japan sønderbombet, og nationen var ramt af økonomisk krise og fødevareknaphed. Industrien kunne ikke håndtere efterspørgslen efter mad, og køerne var lange ved landets nudelshops var alenlange - for den del af befolkningen, der overhovedet kunne betale for hjemmelavede nudler.
Der måtte være en nemmere og billigere måde at få mad på, mente Momofuku Ando.

Han formulerede sin mission med den højstemte parole, ”Verden bliver først fredfyldt, når alle har fået nok at spise.”

Momofuku Ando tilbragte måneder i sit træskur i baghaven hjemme i Ikeda i Japan for at finde på en billig, velsmagende og hurtig måde at tilberede nudler på.

Efter måneders eksperimenter nåede han frem til sin banebrydende teknik.


Først blødgøres nudlerne med suppe, og derefter hurtigkoges de i varm olie i få minutter. Det presser vandet ud af nudlerne, så de bliver langtidsholdbare efter tørring. Samtidig skaber oliekogningen små huller, der effektiviserer tilberedningen, når de atter skal spises.

I 1958 ramte Momofuku Andos opfindelse markedet, og verden kunne for første gang prøve en instantnudel - med kyllingesmag. Den smag var ikke tilfældig, for modsat oksekød og svinekød havde kylling den bredeste appel på tværs af de store religioner, mente Momofuku Ando, der ikke var forretningsmand for ingenting.

Det var en succes. I 1963 solgte hans virksomhed, Nissin, 200 millioner portioner instantnudler årligt.

Succesen blev kun større, da Momofuku Ando den 18. september 1971, altså for præcis 50 år siden, gjorde sine nemme nudler endnu nemmere ved at sælge dem i en flamingokop med tilhørende gaffel.

Den innovative japaner havde set amerikanerne spise hans nudler af kaffekopper og fik på den måde idéen til den i dag legendariske kopnudel.

Instantnudlerne – i kop eller ej – passede perfekt til årtierne efter krigen. Her effektiviserede og industrialiserede man fødevareproduktionen, så flere mennesker kunne komme ud på arbejdsmarkedet fremfor at bruge tid i køkkenet. Det betyder, at konserves, frysermad og instantprodukter bliver det hotte nye.

Momofuku Ando døde i 2007. På det tidspunkt var hans opfindelse for længst blevet til en global eksportsucces.

I lande som Kina, USA og Sydkorea videreudviklede man Momofuku Andos simple teknik til at producere billige instantnudler tilpasset regionernes smagsløg.

Instantnudler blev ikke kun et billigt og hurtigt måltid for millioner verden over. Hurtigmaden er også blevet brugt som nødhjælp til ofre for naturkatastrofer og andre krisesituationer.

De er også blevet en succes på måder, som Momofuku Ando nok ikke havde forestillet sig.

I amerikanske fængsler handler indsatte mere nudler end med cigaretter. Tre pakker nudler ligger på en dollar, lyder kursen på skyggevalutaen.

I den kulørte ende havde han nok heller ikke forestillet sig fænomener såsom ’Fire noodle challenge’, der har fået hobevis af youtubere til at udfordre hinanden i at brænde svælget i instantnudler.

Men nogle mener, at instantnudler er mere end god forretning.

Ved en japansk rundspørge i år 2000 blev instantnudler kåret til den vigtigste opfindelse nogensinde i Japan. Vigtigere end skelsættende opfindelser som høretelefoner, videospil og cd’en (husk på, det er 21 år siden).

Selv karaoke måtte nøjes med en andenplads.

Men det er ikke alle, der synes industriforarbejdede nudler med aromapulver over en blok nudler er ’ligesom crack’.

Lektor i hjemkundskab og fødevareekspert Helle Brønnum Carlsen stiftede bekendtskab med nudlerne i starten af 80’erne på rejser til Japan. Hjemme i Danmark begyndte flere af de skoleelever, som Helle Brønnum Carlsen underviste, at spise dem i frokostpausen.

Hun var ikke en fan dengang og bliver det nok aldrig.

- Instantnudler i sig selv er jo ikke et dårligt produkt, men de billige udgaver du får i supermarkedet er jo ikke fem flade ører værd. Hvis du kigger på, hvad de indeholder, så er det jo det er forarbejdede ingredienser. Det er et underlødigt produkt, og der er noget galt rent næringsmæssigt. Så hellere en hotdog, hvis det skal gå stærkt. Den kan også mere rent smagsmæssigt, siger Helle Brønnum Carlsen.

Og hun er langt fra alene med kritik af instantnudler. Forbrugerbladet Tænk vurderer i en artikel, at den typiske instantnudel hverken er et særligt nærende, sundt eller mættende måltid. Typisk indeholder de høje mængder salt og knap så mange mættende kostfibre, forlyder det.

For køkkenchef og instantnudel-elsker Philipp Inreiter handler det om at have balance i sagerne. Derfor spiser han langt fra instantnudler dagligt, understreger han.

- Er instantnudler godt for mig ernæringsmæssigt? Nej, måske ikke, siger han og tilføjer:

- Men det giver mig en oplevelse og en følelse, der i dette tilfælde er vigtigere end den rigtige ernæring. Nogle gange er det lige så vigtigt.

Pep dine nudler op


Blandt mange instantnudel-fans er der gået sport i at dele kreative tricks til at opgradere nudlerne, hvilket lange Reddit-tråde og YouTube-videoer vidner om. På den måde kan du pakke mere smag, mundfølelse – og lidt vitaminer, bevares - ind i din næste kop.

Altid et friskt æg
- Jeg tilsætter altid et æg. Helt ferskt, så det bliver tilberedt i den varme suppe. Derudover også snittet skalotteløg, lidt chili og koriander. Og kimchi selvfølgelig! I Korea ville du aldrig spise en instantnudel uden kimchi.
Kala Sung, kok og kimchiproducent.

Svampe er godt
- Altid ristede sesamfrø og forårsløg. Det er rimelig standard. Svampe eller broccolini er også godt. Hvis man vil gå lidt længere, så spinat sauteret i smør med hvidløg og soja. Prøv dig frem. Der er ingen regler. Det er amatørkokkens paradis.
August Fenger Janson, musikproducer og ramen-fan.

Brug din egen olie
- Brug din egen olie fremfor fabrikkens lille oliepakke, hvis der følger sådan en med. Jeg stoler ikke på den, der følger med. Brug en god olivenolie eller hvidløgsolie til at åbne smagen. Gerne nogle friske sprøde grøntsager, såsom kinaradisse.
Philipp Inreiter, køkkenchef og restauratør

Credit



Billedkilder: WikiMedia Commons, Colourbox, Shilo Duffy og Andreas Raun



Udgivet 18. september 2021