'Ja, jeg har skizofreni - men jeg er ikke fucking sindssyg'

Mikkel nægter at lade sine stemmer styre sit liv.

'Ja, jeg har skizofreni - men jeg er ikke fucking sindssyg'

Mikkel nægter at lade sine stemmer styre sit liv.

Scroll for at læse

20-årige Mikkel Nielsen har det hele. En sød kæreste, gode venner, et fedt job i en stor digital virksomhed. I fritiden gamer han og spiller fodbold med vennerne.

Men på ét punkt er Mikkel ikke som de fleste andre. For han hører stemmer hver dag. Grusomme stemmer, som beder ham om at hoppe ud foran et tog. Som fortæller ham, at det bliver en forfærdelig dag. Som siger, at han er uduelig. At ingen elsker ham.

Han fik diagnosen paranoid skizofreni midt i 10. klasse og blev indlagt i så lang tid, at han kun vendte tilbage til skolen for at afslutte sine eksamener - og så måtte tilbage til psykiatrisk afdeling.

'Styret af stemmer' Du kan følge Mikkel og fire andre unge med skizofreni i det nye DR3-program 'Styret af stemmer'.

Første afsnit ud af seks ligger klar på DRTV her.

- I den periode var jeg meget langt nede og begyndte at se syner. Ting, som potteplanter og lygtepæle i rummet, som ikke var der. Jeg så også et lille barn, som sad i rummet på stue seks, hvor jeg var indlagt, husker han.

Ved at fortælle sin historie håber Mikkel at modbevise folks værste fordomme om skizofreni.

Da Mikkel havde det dårligst, begyndte han at tjekke alle modkørende biler og alle vinduer, som han passerede, for at være sikker på, at ingen ville ham ondt.

- Det var noget, jeg gjorde helt automatisk, som hvis du kigger til højre og venstre, før du går over en trafikeret vej. Jeg håber lidt, det så ud som om, jeg bare kiggede tilfældigt rundt, men nu kan jeg godt se, at det kan have set manisk ud.

Det begyndte at blive svært for Mikkel at høre sine klassekammerater, venner og bekendte brokke sig over deres normale hverdag med skole, gymnasiet, arbejde, mens han selv kæmpede for at klare sig igennem endnu en dag.

- Jeg synes, det er lidt øv, hvis man bare tager hverdagen for givet, når der er nogle, der ikke har mulighed for at tage en uddannelse, arbejde, gå til fester og alt muligt andet. Selvfølgelig kan alle have ekstremt stressende dage, men ligefrem at sige "jeg magter det ikke mere", uden at der egentlig er noget galt… det magter jeg ikke at høre på.

Blev mobbet og fik diagnose

For Mikkel var ikke særlig gammel, før hans barndom blev fyldt med minder, han ikke har lyst til at tænke tilbage på i dag.

Da Mikkel var to år, døde hans far af hjertestop efter en hård periode i sit liv. Faren var psykisk skadet af, at hans far havde begået selvmord, da han var barn. Få år efter farens død fik Mikkel konstateret ADD (ligesom ADHD uden H for hyperaktivitet, red.).

- Jeg har altid været et barn, der har haft vanskeligheder oppe i hovedet. Da jeg var helt lille og gik i børnehaveklasse og startede på fritidshjem, var det meget tydeligt. Jeg blev et kæmpe mobbeoffer. Både i skolen og specialskolen, hvor jeg blev drillet, fra jeg startede, til jeg gik i 7. klasse, husker han.

Mikkel havde en udadreagerende, aggressiv form for ADD, men i stedet for at reagere valgte han at slukke for sig selv.


- Følelser fandtes stort set ikke for mig. Jeg holdt mine følelser i mig selv og byggede en mur, siger han. Og tilføjer:

- Det er sjovt, for nu er jeg den mest overfølsomme person. Jeg kan ikke se en dyredokumentar, hvor en tigermor dør og en babytiger er alene tilbage, så stortuder jeg. Det er helt forfærdeligt.


Brian-stemmerne

Efter 7. klasse stoppede mobningen, men Mikkel fik stadig ikke fred. For nu dukkede stemmerne op - og en gang imellem også synerne.

Det startede med, at Mikkel selv fik nogle forfærdelige tanker, som fadede over i stemmer. De forsvandt aldrig, og nu har han dagligt tre dybe mandestemmer, som han kalder for "Brian-stemmer".

- Det lyder som sådan et stort brød med tatoveringer over det hele, en lidt ubehagelig type, forklarer han.

Uden undtagelse er de der hver morgen, når han vågner, og hver aften, når han skal sove, og de bliver typisk ved med at tale til ham i fem-ti minutter.

Luk øjnene og lyt. Stemmerne er lige så tydelige, som når vi to taler sammen lige nu.
Mikkel

Hvad hørte du i morges?

I morges var det helt standard som "hav en lortedag, hop ud foran et tog på vej til arbejde. Skad dig selv." Det er ikke andre, men mig, det handler om.

Hvor tydeligt hører du stemmerne?


- For at sige det ligeud. Luk øjnene og lyt. Stemmerne er lige så tydelige, som når vi to taler sammen lige nu.

Oplev en nat i Mikkels liv

Tryk play og luk øjnene. Tryk igen for at stoppe.


Hvad er dit forhold til stemmerne?

- Det er virkelig kompliceret. For hvis jeg mistede mine stemmer, ville jeg føle mig alene. Jeg kan virkelig godt trænge til et liv uden stemmer, men det er svært at forestille sig. Jeg har det også lidt sådan, at nu er de en del af mig, og så vælger jeg at acceptere det i stedet for at være bitter over det.

Den positive tilgang til livet var et nytårsforsæt, han gav sig selv for to år siden. Han ville vende sit liv til noget godt. Ville vise, han også kunne få et godt liv, selvom stemmerne var en del af ham.

Mikkel har et tip til, hvordan du bedst spørger, hvis du er nysgerrig. - Spørg ikke "hvordan har dine stemmer det", men spørg mig, hvordan det går. Respekter, hvis jeg ikke er i humør til at tale om det, eller sæt to minutter af, hvis jeg faktisk har lyst til at fortælle, hvordan jeg har det.

Ville ændre sit liv - og gjorde det

Så i januar 2018 gik han i gang med at ændre på sit liv. Han flyttede til et nyt bosted i København. Han lærte sig selv at kode data ved at se timelange videoer på YouTube. "Man kan lære alt på nettet, der er ingen grund til at gå i skole", som han siger.

Han var på det tidspunkt "en stor dreng", som han selv beskriver det, og vejede 127 kilo. Men takket være daglig træning i fitnesscenter og sund kost smed han 40 kilo og er nu helt normalvægtig.

Stemmer er bare stemmer, og følelser er midlertidige. Du kan være ked af det i dag, men glad i morgen. Det skal ikke gå dig for meget på, at du er trist lige nu, for om en halv time har du det måske bedre.
Mikkel


- Jeg ville gerne bevise over for min kæreste, at jeg kunne tage vare på mig selv, og at jeg kunne være anstændig, når vi var ude. Og så fortsatte jeg den positive attitude, forklarer han.


Han har et godt råd til andre, der er i lignende situationer.

- Stemmer er bare stemmer, og følelser er midlertidige. Du kan være ked af det i dag, men glad i morgen. Det skal ikke gå dig for meget på, at du er trist lige nu, for om en halv time har du det måske bedre, siger han.

- Jeg er i gang med at starte en nonprofit organisation op, som skal være en slags ungdomsklub og netcafé til psykisk syge og socialt svært stillede børn og unge. Et sted, hvor man bare kan komme ned og slappe af, game, hygge eller lukke af.

Det er et halvt år siden, Mikkel hørte stemmerne midt på dagen, og det har kun været, når han har haft en ekstra stressende dag. Det samme med synerne, som har holdt sig væk i lang tid. Han har medicin liggende, som han kan tage, hvis han er ekstra stresset, og stemmerne dukker op i løbet af dagen, men indtil videre har han ikke brug for det. For han har fået andet i tilværelsen end sygdom.

- Jeg føler livsglæde nu. Jeg bor på et bosted, og det kan ærligt talt godt hive mig ned, når man skal forholde sig til, at naboen nu ligger og græder igen. Men når jeg tager turen til Østerbro om morgenen og møder ind på mit arbejde, som jeg elsker, har jeg det fantastisk. Jeg er et sted, hvor jeg kan sige, at mit liv fungerer.

Ikke som på film

At han lider af skizofreni, fylder ikke noget på arbejdspladsen. Der er han bare medarbejderen Mikkel.

- Det var ikke noget, vi snakkede om til jobsamtalen, og jeg ved ikke, om mine kolleger ved det. De kender helt sikkert ikke omfanget af det, men det kommer de til nu.


- Men det gør mig ikke noget. Jeg vil gerne skubbe til folks grænser og vise, at man godt kan leve med skizofreni.

For det er netop folks fordomme omkring skizofreni, Mikkel vil modbevise. Han har selv oplevet, hvordan han blev frataget nogle opgaver som gaming-træner, fordi en kollega ikke mente, han skulle arbejde med børn. For tænk hvis han slog dem ihjel, som man ser i film.


- I Hollywood bliver folk med skizofreni fremstillet som bimlende sindssyge personer, der er til skade for samfundet. Politikere er ude og kalde terroristers bombesprængninger for "skizofrene handlinger", men jeg vil ikke smides over i den kasse. Jeg har skizofreni, jeg er ikke fucking sindssyg.

Mikkel er 20 år og vil gerne have børn en dag, selvom der er risiko for, at hans skizofreni går i arv. - Jeg ved, hvordan jeg håndterer det, hvis mit barn skulle få det. Hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, forklarer han.

Børneplaner

Selvom Mikkel kun er 20, har han og kæresten kendt hinanden i et par år og har også haft fremtiden og emnet børn oppe at vende. Og her er han ikke i tvivl.

- Jeg vil gerne have børn, og jeg tænker ikke, det er et problem, fordi jeg har skizofreni, slår han fast.

Ifølge statistikkerne er der væsentligt større risiko for at få et barn med skizofreni, hvis ens mor eller far har det. Men det ændrer ikke på hans beslutning.

- Hvis vi vælger at få børn sammen, og vi så får et barn med skizofreni, er det stadig vores barn. Jeg ved, hvor hjælpen er henne, og hvordan barnet kan få et godt liv med sygdommen, siger han og tilføjer:

- Vi har selvfølgelig talt om det, og min kæreste er mere nervøs for det og tænker "hvad nu hvis", men jeg har det sådan, at ja, hvad nu hvis du bliver kørt ned i morgen. Vi skal lade være med at være så bange for alting.

Fakta om skizofreni I Danmark lever ca. 40.000 mennesker med skizofreni – lidt flere mænd end kvinder.

De fleste er mellem 16-24 år, når de får skizofreni.

Årsagen til skizofreni er en kombination af arv og miljø. Voldsomme oplevelser kan påvirke sygdommen.

Nogle tager antipsykotisk medicin for at dæmpe stemmer og syner.

Kilde: Psykiatrifonden.dk, hvor du kan søge råd og hjælp gratis og anonymt.

Credit


Tekst og research: Rikke Bjerge, DR Ung Digital


Fotograf: Andreas Bro

Grafik: Charlotte Revsbech, DR Viden

3D: Rune L. Søndergaard, postproducer (Resetfilm)

Redaktør: Jens Grønbech, DR Ung Digital