Alex Vargas åbner op om sin søsters pludselige død: 'Det føles som et sår, der bløder hele tiden'

Dansk popstjerne bearbejder sorgen over sin storesøsters død på ny ep.

Den første reaktion var fornægtelse.

- Selvom jeg godt kunne se, at hun var død, havde jeg en eller anden bizar forhåbning om, at når ambulancefolkene kom, kunne de måske gøre noget, fortæller Alex Vargas.

- Men inderst inde vidste jeg også godt, at det var for sent.

Stemmen er lavmælt. Bag de guldindfattede briller svømmer de grønne øjne i hukommelsens oprørte vande.

- Line fik en hjerneblødning. Efterfulgt af et hjertestop. Hendes hjerte prøvede at kompensere for de blodkar, der var sprunget i hjernen. Men det kunne ikke følge med, siger han.

- Hun mærkede ingen smerte. Det var, mens hun sov. Går man ud fra. Der har i hvert fald ikke været nogen kamp. Hun så meget fredfyldt ud.

Til december spiller Alex Vargas to koncerter på Østre Gasværk med sangene fra sin EGO-trilogi. (Foto: Betina Garcia © Dr)

Nervøs over at skulle tale om sorgen

Til februar er det to år siden, Alex Vargas' storesøster Line døde. I sengen på sit hotelværelse i Vargas' daværende hjemby Amsterdam, hvor hun og resten af familien var på besøg.

Sorgen bærer Alex Vargas stadig rundt på. Men nu er han klar til at tale åbent om den. De fire sange på tredje og sidste del af hans ep-trilogi 'Ego' er netop udkommet, og de omhandler alle forskellige aspekter af sorgen over tabet af søsteren.

- Det gik op for mig, at nu hvor sangene er færdige, så skal jeg pludselig snakke om det. Det blev jeg rigtig nervøs over. Det er vigtigt for mig at tale åbent om det. Men jeg frygter det også, siger han.

- Jeg er så bange for, at det virker flæbende.

Alex Vargas' storesøster elskede hans musik. Elskede at komme til hans shows, fortæller han.

- Jeg kunne aldrig finde på at lade dét, at hun er gået bort, sætte en stopper for min musikalske udfoldelse. Det lyder enormt klichéagtigt, men det ville hun på ingen måde have ønsket.

Lyt til et af numrene fra Alex Vargas' nye ep, 'The Killing Kind', mens du læser videre:

Svært ved at vise sine følelser

I dagene efter Lines død var Alex Vargas' umiddelbare reaktion at fokusere på at fikse alt det praktiske. Retsmedicinere, bedemand, transport hjem til Danmark.

Umiddelbart hjalp det at fokusere på nogle konkrete ting, der skulle gøres. Så var der også plads til, at resten af familien kunne være kede af det. Men det havde en pris. Alex Vargas endte med at undertrykke, hvordan han selv havde det, når han var sammen med sin familie.

- Der var en aften, hvor døren kun nåede lige at smække, og så lå jeg på gulvet og var helt knækket sammen. Fordi jeg havde tilbragt en dag med dem, hvor jeg helt stædigt havde holdt fast i en eller anden irrationel og unødvendig 'styrke'.

Selvom Alex Vargas var omgivet af sine allernærmeste, var han paradoksalt nok ikke i stand til at vise sine inderste følelser.

- Jeg tror, at det er meget få mennesker, som man giver lov til at se ens sandeste sande jeg. Og når man er i den sorg med sin familie, så kan det være svært at give sig fuldstændig hen til dem nogle gange. Fordi man også vil passe på dem. Den sorg og empati, man deler, kan også komme i vejen for, at man kan åbne sig fuldstændig op om, hvordan man har det.

- Det er jo aldrig rart at finde sig selv næste morgen, efter man har drukket sig selv sønder og sammen uden helt at vide hvorfor. Det er ubehageligt for de mennesker, man elsker, fortæller Alex Vargas. (Foto: Betina Garcia © Dr)

Rev køkken ned på en time

Kort efter Lines død flyttede Alex Vargas og hans kæreste tilbage til Danmark. Den oprindelige plan var, at de skulle pendle mellem Amsterdam og København, mens deres nyerhvervede Nørrebro-lejlighed blev totalrenoveret hen over foråret og sommeren.

Men Alex kunne ikke holde ud at være i Amsterdam, så de opsagde lejemålet på deres Amsterdam-lejlighed og flyttede hjem med det samme.

Både på de indre og ydre linjer var det en kaotisk tid.

- Jeg havde meget lettere til vrede, havde enormt kort lunte og havde slet ikke overskud til at totalrenovere den lejlighed. Jeg kunne blive så rasende, at jeg kylede båndsliberen gennem rummet, fordi lakken på træet smeltede. Jeg kunne ikke få lortet til at virke, havde ikke tålmodighed til at lære nye ting.

Én ting kunne han dog godt samle sig om: At smadre ting.

- Da vi fik at vide, at vi gerne måtte tage det gamle køkken ned, så rev jeg til gengæld hele lortet ned på en time. Det var fedt. Det kunne forholde mig til.

Han griner for første gang under interviewet. Et øjebliks lettelse, der dog hurtigt afløses af en mere alvorlig mine.

- Kroppen kan jo ikke græde hele tiden. Men i de der øjeblikke, hvor man tager sig selv i at have tænkt på noget andet eller at have grinet over noget, så hader man sig selv. Fordi at man ikke var 100 procent fyldt af sorgen lige i dét splitsekund.

Han tager et diskret drag på sin e-cigaret.

- Det kan ofte føles som et sår, som bare bløder hele tiden.

Ud af sit eget hoved

Men det nytter jo ikke noget at gå og være ked af det dagen lang. Der er et liv, der skal leves. En lille datter, der skal passes. Musik, der skal komponeres. Koncerter, der skal spilles.

Alex Vargas gør det, der skal gøres. Også selvom han ikke er okay. Eller er han? Det er en løbende proces, hvor den indre sorg ligger i konstant forhandling med den ydre verdens krav og forventninger.

- Meget af tiden ved jeg ikke, hvordan jeg har det. Og hvis man så skal stå der og sige, at det er også fordi min søster er død, kan man føle, at man bruger det. For at komme ud af kniben. For at undgå hverdagsproblemerne. Det kan virke som en måde at fralægge sig ansvar.

Lyt til et af de nye numre fra Alex Vargas, 'A Way to Love Me Still'.

Arbejdet med musikken og særligt sangene på hans nye ep, 'Egomaniac', har også været en vigtig del af processen for Alex Vargas.

- I retrospekt har ep-trilogien samlet set været en måde for mig at komme ud af mit eget hoved. Og selvom sangene på 'Egomaniac' meget specifikt handler om min sorg, tror jeg nu alligevel, at det sætter ord på nogle følelser, som er mere universelle. Jeg har i hvert fald snakket med folk om mine oplevelser, og de er bare sådan, 'det dér har jeg også været igennem'.