Dropper alle klichéer om damer og stoffer: 'Det giver jo ikke mening'

Den 24-årige sanger Mads Fallentin vil ikke længere udgive sig for at være noget, han ikke er.

Stoffer, damer og massevis af alkohol.

Det er ofte ingredienserne i hiphop og rap-musik, som man kender den fra USA.

Genren har de seneste år domineret verdens hitlister, og når man er opvokset i Boston, USA, som det er tilfældet med den danske sanger Mads Fallentin, så kan det være svært ikke at blive inspireret - også selvom det måske ikke helt stemmer overens med ens eget liv.

- Da jeg startede med at lave musik, var jeg mere tilbøjelig til at sige ting i mine sange, som ikke stemte 100 procent overens med, hvordan mit liv så ud på det tidspunkt, lyder det fra Mads Fallentin, der går under kunsternavnet $HYBXI.

- Men det er svært ikke at synge om de samme ting, når man prøver at lave noget musik, der minder om den slags.

Er ikke som de andre

Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være.

Og derfor vælger $HYBXI nu i stedet at lade sine tekster afspejle sit eget liv og værdier, hvor han har accepteret, at han måske ikke passer på billedet af den stereotype hiphop- og rap-musiker.

- Hvis man ikke er typen, der stjæler folks damer, så er det federe at finde ud af, hvilken type man så er og så lave den slags musik i stedet for.

- I sidste ende tror jeg, at folk bare respekterer én for at være sig selv, fortæller han.

Mød $HYBXI i videoen, hvor han fortæller om at droppe klichéerne og føle sig anderledes.

0:00
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk