Fik millioner af streams - og hurtig berømmelse : 'Jeg blev lidt for høj på mig selv'

For to år siden stak det helt af for Adrian og Jabs.

Hvordan føles det at gå fra at være nærmest ukendt til at få flere millioner streams... på ét nummer?

Da popduoen Fool udgav 'Strapped' i 2018 betød det en rutsjebanetur mod at blive et efterspurgt livenavn og høste skulderklap.

Men den pludselige berømmelse havde også negative følger.

- Jeg blev lidt forvirret og måske lidt for høj på mig selv, fortæller forsanger Adrian, der sammen med produceren Jabs udgør Fool.

Den pludselige succes betød, at Adrian fik opmærksomhed fra folk, han aldrig havde fået opmærksomhed fra før – også kvinder - og det er ikke ubetinget en god ting, fortæller han.

- Når man kommer derhen, er man pludselig meget mere spændende. Det kan fucke lidt med ens opfattelse af, hvem man er, fortæller forsangeren fra gruppen, der er aktuel med nummeret 'Kids'.

Mød Fool i videoen, hvor de fortæller om 'Kids' – og hvor vild tiden efter 'Strapped' var.

Har du et bud på, hvem der skal være den næste Upcoming? Så skriv til os her - sammen med en begrundelse.

Facebook
Twitter