Kaaliyah ville bevise, at hun også var hård: 'Jeg fortryder intet'

Danske Kaaliyah Kumapayi repræsenterer en helt speciel form for girl-power, mener musikekspert.

Hænge ud i storcentre og på banegårde og lave åndssvage ting med vennerne, fordi man ikke lige havde andet at lave.

Sådan beskriver Kaaliyah Kumapayi sin opvækst, der i en periode var præget af det hårde miljø, hun havnede i, fordi hun oplevede at blive frosset ude:

- Jeg skulle vise, at jeg kunne lige så meget som dem. Jeg var ikke svag. Men det er jo bullshit, fordi man er ikke svag, fordi man viser sine følelser, fortæller sangerinden, der har lavet nummeret 'Wicked'.

- Jeg fortryder ikke noget, jeg har gjort. Jeg føler, at alt, jeg har gjort, har jeg lært noget af.

En dag fik Kaaliyah Kumapayi nok og kastede sig i stedet over musikken i eget navn. Og det er der flere, der er glade for i dag. Blandt andet P3-vært Pelle Peter Jencel:

- Kaaliyah leverer en glimrende fortolkning af den amerikanske R'n'B-lyd. Det er tydeligt, at hun ved, hvad hun laver, og derfor bliver det overbevisende, siger han og fortsætter:

- Hun bevæger sig i et ret tungt univers, men det er stadig feminint. På den måde repræsenterer hun også en ret speciel girl-power anno 2019.

Se videoen, hvor Kaaliyah forklarer, hvorfor hun lavede 'Wicked'.

Facebook
Twitter