(Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)

Andreas har knoklet 15 år for et hit: 'Det sætter mit pis i kog, når unge får det hele foræret'

Musikalsk succes handler om talent og hårdt arbejde, mener Andreas Odbjerg, der langt om længe har "ramt den i røven".

Selv hvis du ikke allerede har "danset for dig selv" til hans første store hit, 'Føler mig selv 100', har hans fængende popmelodier sikkert sneget sig ind i dine øregange af omveje.

For ikke nok med at han som del af duoen Moses: "Andreas" blev 'P3's uundgåelige' med nummeret 'Gazeller' tilbage i 2017, så har Andreas Odbjerg de seneste år også haft en finger med i spillet på flere store hits. For eksempel Lord Siva og Veras kæmpesucces, 'Paris', der toppede hitlisterne sidste år.

Og nu har han fået sit første store hit i eget navn.

Men succesen har været længe undervejs for 32-årige Andreas Odbjerg, der har levet som hjemløs og hutlet sig igennem tilværelsen for at kunne hellige sig musikken. I tidens løb har han skrevet "milliarder" af sange. Og nu, efter omtrent 15 år, giver det hårde slid endelig afkast.

- Det er først på 'Føler mig selv 100,' at jeg har ramt den i røven, siger Andreas Odbjerg, der betragter sig selv som en musikalsk håndværker, som ikke har skudt nogen genveje eller fået noget foræret undervejs.

Og han er stolt af, at han har taget den hårde vej til toppen. Men måske netop fordi hans vej har været så broget og lang, kan det provokere ham, når unge artister kommer let til de store hits.

- Det kan få mit pis i kog, når unge artister får det hele foræret uden at have respekt for faget eller begreb om, hvad det indebærer at lave musik professionelt, siger Andreas Odbjerg.

Vi har mødt ham til en snak om at skrive sange for helt unge musikere, om hvordan det kan være en fordel "ikke at se perfekt ud", og om hvordan coronakrisen måske har medvirket til, at hans nummer eksploderede.

Lyt til Andreas Odbjergs store hit, 'Føler mig selv 100', mens du læser videre:

0:00
  • Vi møder Andreas Odbjerg i en lejlighed i Københavns Nordvestkvarter. Her har han boet, siden han for et års tid siden flyttede ind hos sin kæreste. Væggene har hun for nylig malet i "blogger-venlige" gule og lilla nuancer. Inden han flyttede herhen, boede han i et kollektiv med blandt andre Malte Ebert. Men nu føler Andreas Odbjerg, at han er blevet for gammel til den livsstil. - Det der med at spille computer hele natten for eksempel, det gør jeg ikke længere. Eller jo, nogle gange gør jeg, men så gør jeg det alene, siger Andreas Odbjerg. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)
    1 / 9
  • Det er ikke kun på privatfronten, at tingene er blevet mere "voksne" på det sidste. Nogle gange kan Andreas Odbjerg, der plejede at varetage alting selv i forhold til sin karriere, føle sig helt "mellemleder-agtig". - Der er et voldsomt hold omkring mig. Det tæller omkring ti mennesker, som jeg kalder alle mulige fancy navne. Jeg tager det på ingen måde for givet, siger han. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)
    2 / 9
  • Andreas Odbjerg er ikke misundelig på de helt unge artister, der får pladekontrakter som teenagere, eller mens de er i starten af 20'erne. - Jeg har set folk blive signet i den alder, få udgivet tre singler, og hvis de ikke virker, ryger de ud igen. Og så står du lige pludselig der og aner ikke, hvad du skal gøre. For indtil nu var der nogen, der varetog alt, men pludselig er der ingen, der varetager noget. Jeg har oplevet, at en kunstner og hans forældre stod og spurgte: "Hvad skal vi så gøre, og hvor skal vi gå hen?". Jeg havde lyst til at sige: "Han kan starte med at gøre det hele forfra". Jeg kan godt blive lidt harm, når unge mennesker og deres forældre slet ikke har noget begreb om, hvad det kræver. Det kan godt krænke min faglige stolthed, når de går ud fra, at det er så nemt, at jeg bare kan fortælle dem, hvad de skal gøre. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)
    3 / 9
  • Men når det så er sagt, ville det ikke have gjort Andreas Odbjerg noget, hvis gennembruddet var kommet tre-fire år tidligere. - Men det er jo igen latterligt. Alder er bare et tal. Jeg betragter min karriere sådan, at den er gået enormt langsomt, men hver eneste sten, der er lagt i mit fundament, er lagt meget nøje. Jeg står meget solidt, og jeg ved præcis, hvad der er i min værktøjskasse. Omvendt stikker mange af de helt unge musikere bare hånden i værktøjskassen med bind for øjnene og trækker et eller andet op. Nogle gange er de heldige at ramme noget magisk, men ofte kan de ikke følge op. Jeg tror på, at det i sidste ende handler om talent og hårdt arbejde. Og jeg er ikke bekymret for fremtiden. Jeg skal nok klare den. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)
    4 / 9
  • Musikeren producerer aldrig derhjemme. I lejligheden slapper han af, og det meste af tiden bliver tilbragt på sofaen med podcast i ørerne eller cykelløb i fjernsynet. I studiet arbejder han ofte med at skrive sange til unge artister. På grund af sin alder og erfaring har han en ro, som er eftertragtet, når nye talenter skal hjælpes i gang, fortæller han. - Hver gang jeg møder en ny musiker, er det nærmest som en psykologisk udredning. Vi skal finde ud af: Hvem er du? Hvilke historier kan du fortælle autentisk? Og hvilke af de historier resonerer med folk? (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)
    5 / 9
  • Nogle gange ville han ønske, at man lige "sendte dem i musikskole et års tid", inden de nye artister skulle indspille. Når han hjælper dem med at skrive sange, er det hans opgave at hjælpe dem på vej. Men han føler, at han gør dem en bjørnetjeneste, hvis han forærer dem for meget. - Men det er selvfølgelig nuanceret, og der er også nogen, der bare har den fra start. Se for eksempel sådan en som Hugo Helmig, han var jo nærmest sådan: "Arh, jeg gider ikke rigtig lave musik", men så var det, som om der faldt en guitar ned fra himlen. Han tog en akkord, sang 'Please Dont Lie' og fik Danmarks største hit på radio, siger Andreas Odbjerg. Musikeren iklæder sig en frakke, regnhat og farvede solbriller og spørger, om hans sko kommer med på billederne. Hvis ikke, kunne han jo lige så godt hoppe i et par klip-klappere. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © Sebastian Stokkebo Sørensen/DR)
    6 / 9
  • Den bygning, Andreas Odbjerg bor i, er kun to etager høj. Selv bor han på anden sal. På opgangens første sal står en stol. Andreas Odbjerg har aldrig siddet på den før nu, hvor han gør det for kameraets skyld. For "man skal fandeme være stiv for at have brug for en halvleg på vej op til anden sal", som han siger. Og så stiv er han alligevel aldrig kommet hjem, selvom han godt kan lide at feste. Fester har der af gode grunde ikke været ret mange af siden coronakrisens udbrud. Men selvom Andreas Odbjerg har lidt nogle afsavn på grund af krisen, har han ikke været lige så presset som mange andre musikere, forklarer han. For imens mange musikere er dybt afhængige af indtægter fra spillejob, er Andreas Odbjergs indtægt baseret på streaming og radio. - På den måde er jeg mega priviligeret, siger Andreas Odbjerg. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © Dr)
    7 / 9
  • Faktisk tvivler musikeren på, at 'Føler mig selv 100' var blevet lige så stort et hit, hvis ikke det havde været for netop coronakrisen. - Der er nogle tekstmæssige ting, der gør, at nummeret passede godt ind i denne her nye virkelighed, hvor folk var meget hjemme og meget alene. Jeg er ikke sikker på, at sangen havde sat sig lige så meget i folks bevidsthed, hvis det ikke havde været for corona. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)
    8 / 9
  • Den 32-årige hitsmed er overbevist om, at 'Føler mig selv 100' rammer noget i tidsånden - ikke kun i forhold til corona, men også i forhold til janteloven. - Vi har en kultur, hvor man helst ikke må føle sig selv for meget. Jeg tror, nummeret fungerer, fordi jeg kommer med et glimt i øjet, skæve tænder og høje tindinger og føler mig selv maksimalt. Hvis jeg havde været en muskuløs tyr med perfekt hårgrænse og fint tøj, var det nok blevet for kvalmt. Men fordi det er sunget med selvironi, kan alle relatere til det. Og det er præcis det, jeg vil med min musik. Fortælle de ting fra mit liv, som alle kan relatere til. For alle har brug for at høre en sang, der resonerer med, hvordan de har det en gang imellem. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)
    9 / 9
Facebook
Twitter