Angst fik Lucas til at droppe musikken i et år: Jeg har accepteret, det ikke kan kureres

The Chairman er genopstået efter en lang pause fra musikken. Det har hjulpet ham at acceptere og tale om sin angst.

Lucas modtager mig med en krammer.

Selvom jeg senere får at vide, at det, at han skal mødes med sådan en som mig, er noget, der kan gøre det svært for ham at komme ud ad døren.

Jeg tager det ikke personligt. Jeg er nemlig mødt op i Lucas Berners studie for at finde ud af, hvordan det er at have det sådan. At være ængstelig, når man er musiker og er afhængig af evnen til at kunne være . I centrum. At skabe noget og dele ud af sig selv.

Lucas Berner er tilbage med ny musik, efter han sidste år trak stikket på sit musikalske alias, The Chairman, som ellers havde haft et forrygende år med to udgivelser og koncerter på SPOT Festival, P6 Beat Rocker Koncerthuset og en danmarksturné. Og der var mange flere ting i støbeskeen.

- Jeg sagde til min manager: 'Jeg kan ikke'. Den sidste dråbe var turnéen. Vi havde spillet meget, P6 og SPOT, som var fedt, og selve koncerterne er, hvad det er, men man får en lidt dårlig smag i munden i de sammenhænge.

Han tænder en cigaret, sætter sig i vindueskarmen og puster røg ud i vinterkulden.

- Man kan ikke gå nogle steder uden at blive vurderet. For mig er musikken følelser og ren terapi, og når jeg så står dér og skal spille og være så ærlig, og alle vurderer mig fra et økonomisk perspektiv... Det er supermærkeligt. Det er modpoler, forklarer Lucas Berner om at få sit værd og indtjeningspotentiale vurderet af musikbranchens øjne.

De havde kørt for hårdt på med planerne og tempoet for The Chairman. Publikum havde ikke kunnet nå at følge med, så der var ikke mange til koncerterne, og Lucas Berner havde svært ved at mærke sig selv i det.

Lyt til P6-hittet ’How It Feels’, mens du læser videre.

- Det var en periode, hvor jeg selvmedicinerede rimelig meget. Jeg skulle endelig ud og være personlig, og så var der ikke særlig meget personlighed i mig.

Der kom to album fra The Chairman relativt hurtigt efter hinanden i 2016 og 2017. Men Lucas Berner hører dem ikke længere. Han føler ikke, han var dybt nok inde i materialet, som han burde have været.

Så for ham er der ingen særlig stolthed forbundet med udgivelserne. Han lagde for meget af ansvaret fra sig - især i perioder, hvor han ikke var helt ovenpå. Men det har pausen gjort ham indstillet på at ændre.

- Nu er det kun mig. Det er nok lidt smånarcissistisk at have brug for selv at være totalt i kontrol. Jeg har arbejdet sammen med meget dygtige sangskrivere og musikere (inden The Chairman, red.), men det var så svært at gå på kompromis, og jeg blev indebrændt over, at det, der kom ud, ikke var 100 procent, som jeg syntes, det skulle være. Men det er altså ikke, fordi jeg tror, jeg har regnet den ud, griner han.

Lucas Berners angstlidelse blev forværret af en intens arbejdsperiode på turné og resulterede i selvmedicinering og en pause fra musikken. (© Tue Blichfeldt)

En fuckfinger til angsten

Det var uvist, om det var endegyldigt slut med The Chairman, da Lucas Berner trak stikket sidste år. 'Måske skal jeg prøve noget andet, måske er jeg ikke stærk nok til at være solist eller musiker overhovedet', tænkte han.

Men i efteråret begyndte den musikalske skabertrang igen at røre på sig. Efter en uge i studiet skrev han en sang på en dag, 'Elevator'. En sang om romantik og ængstelighed. Om at nære enorme mængder mistillid og at projicere angsten over på den, man elsker.

- Jeg stoler meget lidt på mit eget værd for andre mennesker. Når nogen fortæller mig, at de holder af mig og vil være sammen med mig resten af livet, så synes jeg, det er mærkeligt. Jeg har de samme følelser, men jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være gengældt. Det er en stor del af angsten for mig.

I 'Elevator' synger han og angsten til hinanden. Han prøver at give en fuckfinger til angsten og begrave den. Men ligesom de spøgelsesagtige øjne i videoen lurer angsten konstant i kulissen.

Lyt til den nye single 'Elevator'.

Har accepteret angsten

Lucas Berner kan ikke huske ikke at have haft angst. Den har altid været der. Den kan starte allerede inden, han vågner om morgenen og vise sig i mange afskygninger over en dag. Og den tynger hver gang, han skal forholde sig til noget. Også selvom det bare er en kop kaffe hos sine forældre.

- Nogle gange hænger den fast, og det er det værste. Men jeg har det bedre, fordi jeg har accepteret, at den er der. At det er noget, som nok ikke kan kureres. Jeg har accepteret, at hvis ikke jeg kan blive et 100 procent velfungerende menneske, så må jeg bare blive så velfungerende, jeg kan.

Angsten har givet Lucas noget at skrive om. Men der er mange praktiske aspekter af at være selvstændig musiker, og det kan være svært for ham at overskue det og overholde deadlines. En del af accepten bestod i at fortælle sine nære relationer og dem, han arbejder sammen med, om den.

- Vi kommet ind i en tid, hvor der er meget tale om det, og man kan se, at der er mange andre, som har det på samme måde. Det er først inden for det sidste år eller halvandet, at jeg har været åben for at snakke om det. Jeg tror, det har hjulpet, at der er kommet fokus på det. Verden er begyndt at sige, at det her er et problem, vi er nødt til at kunne snakke om.

Et modefænomen

Lucas Berner er ikke kommet frem til en endegyldig løsning på det med at komme ud ad døren eller at håndtere alle angstens facetter. Han er i gang med at finde ud af, hvordan han klarer at skrive og indspille endnu et album.

- Det bliver en lang proces. Jeg kan godt reagere ved at virke arrogant eller indelukket, men nu er der en større forståelse for, hvorfor jeg gør det. Jeg er dårlig til at minde mig selv om, at jeg skal bruge noget luft eller en pause. Så har jeg nogen, der kan sige det til mig: 'Dude, træk lige vejret'.

Ifølge Lucas Berner er den øgede fokus på angsten rigtig godt. Men det er også blevet et modeord, som mange bruger i flæng om at være lidt smånervøs. Han synes også, at den til tider er blevet repræsenteret på en meget karikeret måde i medierne, som han ikke selv kan spejle sig i.

Derfor har han indstillet sig på at bruge musikken som talerør. Han møder mange i musikbranchen, som har det skidt uden at tale om det.

- Der er mange menneskelige problemer i musikere. Jeg tror næsten ikke, jeg kan komme på nogen, jeg kender, som ikke har en eller anden form for problem med psyken.

The Chairman begraver sig selv i videoen til 'Elevator'. (© Daniel Buchwald)

På kanten af musikbranchens 'kasser'

Selvom Lucas Berner selv er rigtig glad for den nye single og har fået positiv respons, så er den svær for playliste-redaktører og festival-bookere at placere i de gængse genrekasser. Og ender den ikke på Spotifys playlister, får den ikke de flotte afspilningstal, han godt kunne tænke sig for at nå derhen, han gerne vil. Ikke for at blive kendt, men anerkendt, understreger han.

Der er meget fokus på hype i musikbranchen i dag, synes Lucas. Hvis det ikke går så hurtigt, som det for eksempel er gået for Mø eller Ulige Numre, så er det bare ikke godt nok.

- På den måde kan jeg mærke, at branchen har infiltreret mig. Men sådan er det, jeg kan ikke stoppe med at skrive på den måde, siger han om sin sangskrivning, som han selv mener ville gøre sig udmærket i en 'urban'- eller 'pop'-kasse.

- Den store udfordring er at holde sig i gang og forventningsafstemme med sig selv. Sørge for, jeg har det godt. Huske på, at det ikke er det vigtigste i verden, hvad jeg laver, men hvordan jeg har det, og hvordan jeg er over for dem, der er tæt på mig.

Vi tager afsked med en krammer.

Facebook
Twitter