Aviaja skammede sig over, hvor hun kom fra - indtil ét spørgsmål fik hende til at ændre synet på sig selv

Musikeren Aviaja har været udsat for nedværdigende kommentarer hele livet. Nu har hun udgivet en sang om at elske sig selv.

(Foto: Kiva Brynaa)

- Jeg er faktisk kun en sekstendedel grønlænder.

Det var ikke en unormal løgn for Aviaja at fyre af, når folk spurgte ind til hendes baggrund.

Aviaja skammede sig nemlig over, hvor hun kom fra.

Hun tænkte, at folk så mindre ned på hende, hvis hun løj sig mindre grønlandsk, end hun var.

- Jeg har haft en følelse af, at jeg ikke var lige så meget værd som en hvid dansker - at jeg var af lavere rang. Når jeg tænker på det nu, er det jo fucked up, at man er så ked af sit ophav, at man lyver omkring det.

Sandheden om Aviajas ophav er i virkeligheden en noget anden.

Faktisk afslører hendes navn det hele. For mens efternavnet er Larsen, som hun har fået med fra sin far, er fornavnet Aviaja og kommer fra hendes mor, der er født i Grønland.

Selv trådte Aviaja Larsen sine første skridt i fødebyen Odense.

Men selvom hun har brugt størstedelen af sit liv på at skamme sig over sig selv, har hun nu udgivet singlen 'Arctic Love', der netop handler om at elske sig selv og sit arktiske ophav.

Lyt til 'Arctic Love' her:

0:00

'Drikker du guldøl til morgenmad?'

Men årsagen til løgnene, når folk spurgte ind til hendes ophav, ligger mange år tilbage.

Det var sensommer, Aviaja var fyldt 17 år og lige startet på handelsskole i Odense.

Hun havde første undervisningstime i fransk og glædede sig til at starte. Hun var både spændt og nervøs over at skulle møde alle sine nye klassekammerater.

- Du ved, hvordan det er første dag. Man er mega nervøs, fordi man gerne vil gøre et godt indtryk.

De sad i klassen og skulle lave den klassiske navnerunde. Aviaja fortalte sit navn, hvorefter læreren spurgte, hvor hun kom fra.

- Jeg svarede, at jeg var fra Grønland, og så kom den klassiske kommentar: "Nå, har du så drukket guldøl til morgenmad?"

Hun kiggede rundt i klassen. På læreren. Eleverne. Alle dem, hun skulle gå i klasse med og have som venner.

De grinte. Hver og en.

Selvom det er godt 15 år siden, bliver Aviaja stadig tydelig berørt, når hun genfortæller historien.

- Jeg havde jo glædet mig til at møde dem, og så er dét, det første der sker. Jeg blev mega ked af det og såret og er tydeligvis stadig påvirket af det i dag.

Det var som 18-årig, da Aviaja arbejdede på en natklub, at hun fik øjnene op for dj-faget. Hendes første job var på Toldboden i København, hvor hun spillede 12 timer i streg. De sidste otte år har hun levet af det. (Foto: Lene Kronow)

Det var langt fra en enestående oplevelse for hende. Det er bare den, der har ramt hende hårdest.

Allerede som barn husker hun, at voksne kommenterede, at hendes forældre nok var alkoholikere, da de så, hun var fra Grønland.

Ligesom hun igennem hele syvende klasse hver morgen blev mødt af en klassekammerat, der heilede og råbte "Deutschland, Deutschland über alles", hver gang hun trådte ind i lokalet, fordi han mente, hun ikke havde rent blod i årerne.

De mange oplevelser påvirker stadig Aviaja i dag. Hun er altid nervøs, når hun skal møde nye mennesker. Hvad nu hvis de spørger, hvor hun er fra og kommer med en nedværdigende kommentar eller joke?

- Jeg har altid følt, at jeg skulle kæmpe ekstra meget for at blive accepteret og vise, at jeg er god nok.

Det fyldte meget for hende i ungdomsårene. Hun blev ked af det og lukkede sig inde i sig selv.

- Jeg har fået et lavere selvværd på grund af det. Det ændrede jo på mit selvbillede og gjorde, at jeg fik et mere hadefuldt forhold til, hvem jeg var.

Et spørgsmål i en taxa

En taxatur med en veninde endte dog med at blive en øjenåbner for Aviaja.

De var på vej hjem fra en fest, da Aviaja fortalte, at nogle var kommet med ubehagelige og nedsættende kommentarer om hendes etnicitet.

- Er du godt klar over, at det er racisme?, spurgte veninden.

Det havde hun ikke tænkt over. Men for første gang, efter mere end 25 år, var det, som om noget faldt på plads.

Alle de kommentarer og jokes, hun var blevet mødt med gennem hele livet. Det sagde ikke noget om hende, men derimod dem, der ytrede det.

Nu kunne hun endelig putte de mange kommentarer i en kasse, som hun kunne forholde sig til og sætte ord på. Det hjalp hende med at distancere sig fra det.

- Jeg bliver stadig ked af det, når jeg bliver udsat for det. Men jeg lader det ikke længere påvirke, hvordan jeg ser mig selv.

Og selvom det har været en lang og sej kamp, har hun endelig lært ikke at tage afstand fra, men derimod stå ved og elske sig selv – både for hvem hun er, hvad hun kommer af, og hvordan hun ser ud.

Det har taget Aviaja lang tid at springe ud som artist i eget navn. Hun har ikke været klar til det før, da det først er nu, hun tør være ærlig i sin musik. Det er vigtigt for hende, da den skal kunne røre folk. (Foto: Aviaja Larsen)

Hun tænker på, da hun forleden kiggede sig selv i spejlet. Hun kunne godt se, at rynkerne i panden afslørede, at hun har rundet de 30.

Hun begyndte at overveje botox. Lige indtil hun kiggede i spejlet igen og så noget genkendeligt.

- Jeg ligner jo min mor. Og hende elsker jeg.

- Jeg har valgt at beholde mine rynker og være stolt af dem, da de repræsenterer min mor, som jeg elsker og holder af.

Og det er netop det forhold, Aviaja efter mange år har lært at få til sig selv.

Det, hun før skammede sig over, holder hun nu af, da det repræsenterer, hvem hun er, og hvor hun kommer fra.

- Jeg har lært at acceptere mig selv. Både min kultur og min arv, men også mit udseende. Mine hænder og ben. Mit hår, mine øjne, min næse og min mund. Hvorfor skulle jeg hade det? Det er jo det, der viser, at jeg er mig.

Aviaja synes også, at synet og måden at omtale grønlændere på herhjemme er blevet bedre. Hun håber, at vi kan lære at respektere hinanden og leve sammen trods vores forskelligheder.

- Jeg håber, vi når et punkt, hvor grønlændere accepteres for at være grønlændere, og ikke for hvor danske de er.

Facebook
Twitter