Dansk popkomet udleverer sine mest pinefulde øjeblikke: 'Fuck, jeg har grædt snot'

Mags er klar med sit debutalbum, der graver dybt ned i de sværeste perioder af hendes liv.

Hvordan vil du gerne være som menneske?

Måske ser du dig selv som åbensindet, rummelig og ærlig. Du tænker, at du er en god ven, en god kæreste, kærlig, sjov og reflekteret.

Og selvom du måske også er sådan det meste af tiden, er det knap så sandsynligt, at du altid er det.

Vi har nok alle de dér øjeblikke dybt i hukommelsen, hvor vi har opført os på måder, vi helst vil glemme alt om. Fordi vi skammer os. Fordi vi ikke kan stå inde for det. Og fordi det ikke stemmer overens med måden, vi ser os selv på.

Okay. Men så forestil dig lige at grave dybt ind i hukommelsen efter de øjeblikke. Finde dem frem, vende og dreje dem og beskrive dem så ærligt som muligt. Og nå ja, efterfølgende udgive dem som sange, alle og enhver kan høre.

Det er det, 25-årige Margrethe Tang, som laver musik under navnet Mags, har gjort. Fredag udkom hendes debutalbum 'Mags'. Og vejen til udgivelsen har mildest talt ikke været lige til højrebenet.

- Det har været ret voldsomt at skrive det her album. Fuck, jeg har grædt snot, siger Mags med et lille smil.

Lyt til 'Your Girlfriend's in the Bathroom, I'm Trying to Kiss You' fra Mags' debutalbum, mens du læser videre:

0:00

Det er nemlig ikke bare overfladiske kærlighedshistorier suppleret med catchy beats. Ikke for hende. Det har nærmest været som at gå til psykolog, fortæller hun.

For det spændende ligger for eksempel ikke i, at noget har gjort hende vred. Det spændende er, hvorfor det gjorde hende vred, hvad der gjorde hende usikker i situationen, og hvordan det har ændret hende som menneske.

Og det kan være svært at gå tilbage til nogle af de situationer og relationer i ens fortid, som har fået en til at føle allermest - på godt og ondt - og analysere på, hvad der egentlig skete dengang. Også selvom det ikke nødvendigvis er kønt.

Som at gnide salt i såret

Som om det ikke er nok at kigge sig selv efter i sømmene og minde sig selv om de situationer, hvor man ville ønske, man måske havde handlet anderledes, har Mags også bragt sin fortid ind i sin nutid ved at konfrontere de mennesker, sangene handler om.

Forestil dig lige at ringe til en gammel ekskæreste for at fortælle, at du har sat ord på jeres relation i en sang, som bliver udgivet gennem et stort pladeselskab.

- Det var som at bruge et halvt år på at være i nogle af de mest udfordrende og følelsesmæssigt hårde perioder af mit liv, siger Mags og fortsætter:

- Sangskrivningsprocessen er ofte ligesom at gnide salt i såret for mig. Det er selvpineri. Selvom nogle af de ting, sangene handler om, måske skete for fem eller syv år siden, var det bare om at hoppe direkte tilbage i det og ringe nogle af de her folk op og prøve at fremprovokere de følelser, der var. Jeg har også siddet og læst digte, jeg har skrevet dengang.

- Det er ikke nødvendigvis sindssygt behageligt at se et menneske i øjnene og sige: "Jeg tog fejl". Eller sige: "Jeg føler ikke, det var fair. Jeg synes, du tog fejl, og den måde, vi afsluttede det på, sidder åbenbart stadig i mig".

Sangene handler om tidligere relationer - oftest kærlighedsrelationer -, som har udfordret og rykket hende som person. Og om de ting, man gennemgår, når man går fra at være ung til voksen. Som for eksempel at blive forladt af en og nægte at vaske sit sengetøj, fordi vedkommende har ligget i det.

Eller at erkende, at en ekskæreste har ødelagt ens favorit-pizzasted, fordi man ikke længere kan tage derhen uden at tænke på ham eller hende.

- Noget af det er helt banalt og latterligt. Men det er sårbart, og jeg har nok selv manglet idoler, som var sårbare på den måde, da jeg var yngre.

Den ældste sang på albummet er fem år gammel, så med andre ord har sangskrivningsprocessen været i gang, siden Mags var 20 år.

Med albummet har det været vigtigt for Mags at give et helhedsindtryk af, hvem hun er som person, og ikke kun hvem hun er som sangskriver, fortæller hun. (Foto: Elisabeth Eibye)

- Jeg synes, ens sene teenageår og start-20'ere er meget formative år, hvor man skal tage nogle valg om, hvilket menneske man gerne vil være. Og det er ikke altid, at det menneske, man gerne vil være, stemmer overens med det menneske, man er.

- Det er vildt skræmmende og spændende, når man ikke lever op til sit eget selvbillede. I processen er jeg blandt andet blevet konfronteret med, at jeg ikke altid er så ærlig over for hverken mig selv eller andre, som jeg troede, jeg var. Og hvorfor er jeg ikke det?, siger hun om nogle af de spørgsmål, sangene behandler.

Lyt til Mags med 'Music Doesn't Even Help' her:

0:00

Går lige til grænsen

Mags debuterede sidste år med en ep. Dengang følte hun, sangene var så ærlige og personlige, som de overhovedet kunne blive. Men den grænse har rykket sig siden, har hun erkendt.

- Det var det første, jeg udgav. Jeg var lige blevet signet på mit pladeselskab, og der var en masse underbevidste beskyttelsesmekanismer i mig: "Pas på med at dele for meget ud". Jeg kan mærke, at det simpelthen er forsvundet. Jeg er løbet tør for grunde til at sætte filter på, fortæller hun.

- Min oplevelse var også, at det var de sange, hvor jeg gik lige til grænsen, jeg fik bedst respons på.

  • Mags har brugt mange år på at få hul igennem til musikbranchen - både herhjemme og i New York. Så hun var enormt glad og taknemmelig, da hun endelig fik en pladekontrakt i hus - og endda fik mulighed for at skrive og indspille albummet i New York, fortæller hun. (Foto: Elisabeth Eibye)
  • Mags har for nylig spillet koncert for et siddende publikum i Tivoli i København. Næste koncert i kalenderen er på spillestedet Vega i København 22. januar. (Foto: Elisabeth Eibye)
1 / 2

Men det er ikke det eneste, der har ændret sig for Mags siden sidste års ep-udgivelse. På det nye album har hun også selv haft større indflydelse på produktionerne. Hun har insisteret på at lære at producere for at kunne sætte sit eget præg på, hvordan sangene i hendes elektropoppede univers kom til at lyde.

- Det har været vigtigt at være inde over produktionerne, fordi jeg selv kan vælge, hvordan en følelse skal bearbejdes. Teksten beskriver, hvordan det føltes dengang, men hvordan vil jeg gerne have, det skal føles nu? Det er derfor, det ikke bare er et akustisk album. Så ville det hele bare være trist, siger hun med et grin.

- Det har også været dejligt konkret og en kontrast til at skrive tekster, som er meget: "Mig, mig, mig" og "føle, føle, føle". Det gør, at jeg kan udtrykke mig selv bedre.

Føler sig mindre alene

Man kan måske undre sig over behovet for at genopleve noget, der allerede har gjort ondt én gang. Men efter at have haft lidt over et halvt år til at tygge på det, siden sidste sang blev færdiggjort, er Mags ikke i tvivl om, at det har været for det bedste.

Hun glæder sig til, at sangene kommer ud og får deres eget liv hos lytterne. Og til at andre måske kan relatere til sangene, for det er en lige så stor del af glæden ved at lave musik, mener Mags.

- Jeg har det bedre nu, og det er jo også derfor, man gør det. Hvor kliché det end er, er det, som om en vægt er løftet fra mine skuldre. Der er noget, som ikke trykker længere. Og det er jo også for at føle sig mindre alene, nu hvor det ikke bare er en dagbog, der aldrig bliver læst.

- Den dér ensomme følelse af, at det nok bare er mig, der har det sådan. Den forsvinder, når man udgiver det.

Facebook
Twitter