Dansk popstjerne aflyser alle koncerter i år efter stofmisbrug

Hugo Helmig aflyser resten af sine koncerter i år, lyder det i en pressemeddelelse.

Hugo Helmig er søn af Thomas Helmig og Renée Toft-Simonsen. (Foto: Betina Garcia © dr)

- Jeg bliver simpelthen nødt til at fortsætte det arbejde med mig selv, som jeg har sat i gang.

Sådan lyder det i en

opsigtsvækkende
pressemeddelelse fra popstjernen Hugo Helmig, hvori han oplyser, at han aflyser resten af sine koncerter i år på grund en hård start på året med en omfattende turné og behandling af et stofmisbrug.

- Jeg har fået en personlig

indsigt
i løbet af de sidste par måneder, som jeg bliver nødt til at tage alvorligt, også selvom det har mange omkostninger. Det beklager jeg meget over for både publikum og arrangører, og jeg kan kun håbe på deres forståelse for beslutningen, lyder det fra Hugo Helmig i
pressemeddelelsen
.

Lyt til 'Please Don't Lie', mens du læser videre.

0:00

Ifølge meddelelsen bliver der aflyst i alt 13 koncerter i Danmark og ni i Tyskland.

Manager: Det har været et hårdt år

Hugo Helmigs manager, Jakob Sørensen, siger om beslutningen:

- Det har været et utroligt hårdt år for Hugo personligt, men han gennemførte sine forårskoncerter på trods af en stor personlig nedtur og et enormt medietryk oven i, siger

manageren
og fortsætter:

- Nu har vi sammen med Hugo vurderet, at resten af året skal investeres i det personlige arbejde, der er sat i værk, og som det ikke vil være sundt at afbryde med en ny række koncerter.

Tidligere på året kom det frem, at den 20-årige sanger havde udviklet et kokainmisbrug. På trods af behandling fik han et tilbagefald og måtte blandt andet aflyse en koncert i Vejle.

Til sommer skulle han have spillet på blandt andet Roskilde Festival,

Smukfest
og Jelling
Musikfestival
.