Dansk sanger blev beskyldt for at være for lukket: 'Hvem fuck har delt mere end mig?'

When Saints Go Machine er tilbage med nyt album efter seks år.

Forestil dig, at du kunne slippe af med det, du hader allermest ved dig selv.

Det, som gør dit liv mere besværligt, end det ellers ville være.

Hvad ville du gerne sige farvel til?

For Nikolaj Manuel Vonsild fra den elektroniske trio When Saints Go Machine er det hans egen tilbøjelighed til at overanalysere og overtænke situationer.

- Al den usikkerhed, der ligger i at overveje tingene så meget. Den del af mig selv ville jeg gerne dræbe for evigt. Men hvis det så forsvinder, er der så noget andet, der også ryger med? Hvis den del af mig, jeg sætter mest pris på, som at være følsom og empatisk, også forsvinder? Så er der ikke mere tilbage, siger han eftertænksomt.

Og selvom han hverken er blevet fri fra sine bedste eller værste personlighedstræk, og at konklusionen nok egentlig er, at det heller ikke ville fungere i længden, er det en af de ting, han har skrevet om på albummet 'So Deep', der udkom fredag; elektrotrioen When Saints Go Machines første album i seks år.

Og ifølge Jonas Kenton, Silas Moldenhawer og ham selv, der til sammen udgør When Saints Go Machine, er det, på trods af at musikken måske nok er blevet mere kompleks, de mest personlige og direkte sangtekster, de har udgivet.

- Det handler også om at finde en balance i sig selv i stedet for hele tiden at løbe fra sig selv og prøve at lægge låg på ting. Sige: 'Hvad er det, jeg har brug for, for at det hele er ok?'. Jeg tror, jeg er tættere på den balance nu, end jeg nogensinde har været, fortæller Nikolaj Manuel Vonsild, som skriver og synger sangene.

- Man spejler sig i alle mulige andre mennesker og tænker: 'Bare dét er fucking svært. Hvordan skal jeg så nå alt det, alle andre mennesker når? Det kan jeg jo ikke, når det er svært bare at få sokker på'. Men det er også okay, at man kigger på alle andre, så længe man også husker på, at vi alle er uperfekte.

Lyt til 'MVL' fra det nye album 'So Deep', mens du læser videre:

Han tøver lidt, inden han fortæller om teksternes betydning. Forklarer, at han og When Saints Go Machine tidligere er blevet skudt i skoene, at de ikke vil dele noget og er lukkede omkring sig selv.

Men det er ikke sådan, det forholder sig. Nikolaj Manuel Vonsild vil hjertens gerne invitere nye mennesker ind i trioens musikunivers, understreger han. Men det falder ham ikke så naturligt.

- Man skal lige tage mod til sig for at forklare, hvad sangene handler om. Det med at sætte sig selv så meget derud... Måske er det, fordi jeg er vokset op i en anden generation, men det er svært at smide sig selv op på Instagram og i videoer, der eksisterer for evigt. Jeg ved heller ikke, hvor sundt det er, forklarer han.

When Saints Go Machine består af Jonas Kenton (til venstre), Silas Moldenhawer (i midten) og Nikolaj Manuel Vonsild (til højre). Deres album 'Konkylie' fra 2011 er for nylig blevet kaldt et af 2010'ernes vigtigste danske album af musikmediet Soundvenue. (Foto: Daniel Hjorth)

- Det er ikke for at skubbe folk væk. Men det er i den musik, vi laver, at det dybeste af mig eksisterer. Og jeg har svært ved at give mere. Ærligt, hvem fuck har delt mere, end jeg har delt?

Han fik et indtryk af, at deres lyttere forstod musikken på deres anmelderroste toer 'Konkylie' fra 2011 bedre, efter at han åbnede op om, at det blandt andet handlede om hans fars død.

Og derfor forsøger trioen nu også at åbne mere op for, hvem de er, og hvordan de ser ud. Blandt andet ved selv at optræde i deres musikvideoer, som de ikke har gjort tidligere.

- Det er en måde at sige: 'Det er sådan her, jeg ser ud i musikken, når jeg lever den. Jeg er parat til at give dig alt, hvad jeg har, og parat til at være helt tømt bagefter. Men jeg kan ikke gøre det på dine præmisser, jeg kan kun gøre det på mine egne'.

Vil ikke lave gentagelser

Der er gået ti år siden debutalbummet.

Ti år med utallige koncerter i hjemlandet og Europa, en række musikpriser og ikke mindst en lyst til at prøve forskellige ting af, der har fået trioens medlemmer til også at udfolde sig i andre musikprojekter.

Derfor har de seks år siden sidste album, 'Infinity Pool' fra 2013, ikke føltes som en decideret pause. Men ikke desto mindre var det vigtigt for trioen at parkere maskinerne for en stund.

- Vi havde kørt tre album i streg og turneret i flere år efter hver udgivelse i en sådan grad, at vi ikke havde noget liv ved siden af, forklarer Silas Moldenhawer og fortsætter:

- Vi har altid værnet om projektet for ikke at brænde det ud. Vi har en fælles forståelse af, at det er vigtigt at tappe ud for at kunne tappe ind igen. Man er nødt til at gå ud og finde ud af, hvad det er, man gerne vil sige, for ellers udtømmer man det, og så bliver det en gentagelse. Og det, synes vi, er dødssygt.

Kan du huske 'Church and Law' fra When Saints Go Machines andet album fra 2011? Lyt til den her:

- Det vigtigste for os var, at der var en god vibe omkring det at lave musik. At vi havde rigtig meget lyst, for det er svært at lave noget, man synes er godt, hvis man ikke har lyst til det. Og det tog bare lidt tid, supplerer Jonas Kenton.

- Det betyder rigtig meget, hvordan man selv har det med det. Og jeg har en følelse af, at vi igen har formået at lave noget, som skubber lidt til tingene - uden at snakke os selv for meget op, griner Silas Moldenhawer.

When Saints Go Machine har for nylig afsluttet en Europa-turné og spiller igen shows i Danmark til april, når de gæster Posten i Odense, Train i Aarhus og Vega i København. (Foto: Daniel Hjorth)

'Den måske dyreste danske plade overhovedet'

Men det er ikke, fordi mændene bag When Saints Go Machine har siddet stille i den tid, der er gået.

Allerede sidste år kom ep'en 'It's A Mad Love', som ifølge trioen selv var en test, der skulle afsløre, om de stadig havde lyst og inspiration til at lave musik sammen.

Det havde de – men måtte i samme ombæring sige farvel til det fjerde medlem, Simon Muschinsky, efter at 'være vokset fra hinanden', selvom de stadig snakker godt sammen.

When Saints Go Machine har nemlig, på trods af selv at have begået sig inden for hiphop og elektroniske genrer, udforsket den klassiske musikgenre sammen med symfoniorkestret Copenhagen Phil.

Og hvad der startede som klassiske fortolkninger af trioens tidligere sange udviklede sig til en hel symfoni bygget op fra bunden.

En symfoni, som har været grundstenen for tilblivelsen af albummet, der, på trods af sine primært elektroniske elementer, også indeholder blandt andet strygere og klaver.

- Da vi fik den her mulighed, var vi enige om, at det var vi nødt til at gøre. Vi følte os meget privilegerede over, at de gerne ville arbejde med os. Men det er det dyreste grundlag for at lave et album, siger Nikolaj Manuel Vonsild grinende med tanke på alle de mennesker, der har været involveret undervejs.

- På en eller anden facon kan man sige, at vi har lavet den måske dyreste danske plade overhovedet.