Dansk sanger fik nok af sin hjemby: 'Du var bøsse, hvis dit hår var længere end ti centimeter'

Da Jakob Emil Pedersen med kunstnernavnet Springer flyttede til København, gav det ham både et fællesskab og frustrationer.

(Foto: Kristoffer Juul © Pressefoto)

- Jeg fik myrekryb af at være i sådan en lille by.

Ordene falder tørt fra den 24-årige sanger Jakob Emil Pedersen, der til daglig laver musik under kunstnernavnet Springer.

Den unge musiker, der fornyelig blev udråbt som 'P3's Uundgåelige', er vokset op i Grenå, hvor han brugte størstedelen af sin barndom på forældrenes svinefarm. Men livet i hjembyen huede ham ikke.

- Jeg følte, jeg skulle tilpasse mig for meget. Det var sådan et sted, hvor der var Brian'er på scootere overalt, der kørte om kap omkring kirken, og du var bøsse, hvis dit hår var længere end ti centimeter, fortæller Jakob Emil Pedersen.

Som 16-årig besluttede han derfor, at det var på tide med en længe tiltrængt luftforandring. Den fandt han 250 kilometer fra hjemstavnen i København, hvor han hurtigt blev en del af byens musikalske og politiske ungdomsmiljø.

Hør nummeret 'Am I' med Springer her, mens du læser videre:

0:00

'Teenage-lort' og uskrevne regler

Jakob Emil Pedersen havde spillet musik siden barnsben og sluttede sig til flere af undergrundens forskellige rockbands. I starten var den unge jyde lykkelig for det nye fællesskab, han var blevet en del af, og brugte stort set alle sine vågne timer på at spille musik og feste med de andre unge.

Men med tiden oplevede Jakob Emil Pedersen dog også det, han kalder "skyggesiderne" af byens ungdomsmiljø.

- For mig var det i lang tid ekstremt fedt at føle sig som en del af noget større, men når man er en gruppe mennesker, der føler stærkt for noget, så kan man hurtigt komme til at lukke af for resten af verden. Man indsnævrer sig i sit eget univers og får svært ved at åbne op for ting, der er anderledes, siger han.

Det gjaldt både miljøets politiske holdninger og syn på samfundet, men også når snakken faldt på musikken, der i høj grad var sammenhængskraften i Jakob Emil Pedersens vennegruppe.

- Vi havde det sindssygt fedt sammen, men der var også et sæt uskrevne regler om, hvordan vi skulle opføre os. Der var sider af mig selv, jeg ikke havde lyst til at vise frem, fordi det ikke ville falde i god jord. For eksempel at jeg hørte en masse Mø og The Weeknd. Det gjorde man bare ikke i det miljø, siger han og fortsætter:

- Folk gik meget op i, hvad der var "rigtigt" og "forkert" musik. Du ved, det der klassiske teenage-lort, hvor det handler om at lytte til de musikere, der drikker mest whisky og var "seje" at lytte til. Vi var jo alle sammen ret unge dengang, men i dag tager jeg virkelig afstand fra den holdning til livet. I mine øjne skal tingene ikke være så sort-hvidt, og der ikke noget musik, der skal være forkert at lytte til.

Inspirationen til navnet Springer - som udtales på engelsk, ikke dansk - fik Jakob Emil Pedersen, da han fik øje på en bog skrevet af den tyske præst og heksejæger Jacob Sprenger. (Foto: Kristoffer Juul © Pressefoto)

Vendte tilbage til poppen

I slutningen af 2017 gik Jakob Emil Pedersens sidste band, det succesfulde undergrundsband Marching Church, i opløsning. I takt med, at bandets medlemmer gik hver til sit, gled den unge musiker langsomt også ud af det miljø, der havde dannet ramme om de første tre år i København.

I stedet begyndte Jakob Emil Pedersen at søge nye græsgange på egen hånd og søsatte det soloprojekt, der siden skulle vise sig at blive til Springer.

- Jeg havde turneret rundt i USA med Marching Church, og vi havde oplevet nogle virkelig fede ting sammen, men jeg var også klar til, at der skulle ske noget nyt, fortæller han.

De sidste knap tre år har han brugt på at finde frem til den lyd, der var den rette for Springer. Slutresultatet er et langt mere poppet udtryk, end det var tilfældet i de bands, Jakob Emil Pedersen tidligere har spillet i.

- Jeg har altid været fanget af popmusikken, siden jeg var helt lille, og hørt rigtig meget Michael Jackson og Usher som barn, men som teenager kom jeg lidt væk fra det, fordi det ikke var sejt nok. Men som jeg er blevet ældre, har jeg fundet ud af, at popmusik jo kan være lige så "rigtig" og ægte som alt andet.

Jakob Emil Pedersen forklarer, at det har været noget af en udfordring pludselig at skulle skrive sange i det mere poppede univers, men missionen lader til at være lykkedes. For nylig blev hans tredje single 'Protection' nemlig udråbt som 'P3's Uundgåelige' og er dermed blevet spillet flittigt i æteren.

Hør 'Protection' her, mens du læser videre:

0:00

- Det var ret surrealistisk at høre min egen sang i radioen. Jeg har jo altid bevæget mig i den rockede undergrundsgenre, hvor det aldrig rigtig var en mulighed at blive spillet på P3, så at det sker nu, er ret mærkeligt - men ekstremt dejligt, siger han om nummeret, der er første udspil fra en kommende ep, der udkommer til efteråret.

Jakob Emil Pedersen har i forbindelse med Springer-projektet blandt andre arbejdet sammen med musikeren Ronni Vindahl, som stod bag Møs anmelderroste debutalbum og tidligere også har arbejdet sammen med hitkometer som Kendrick Lamar og den afdøde dj Avicii. (© Kristoffer Juul)

Skal ikke kun handle om sex og damer

Nummeret 'Protection' handler om hans og vennernes mildest talt anstrengte forhold til ordensmagten.

- Sangen handler om nogle forskellige episoder, mine venner og jeg har haft med politiet, som ikke har behandlet os godt. Teksten i omkvædet handler om, hvor taknemmelige og glade vi er for, at politiet passer på os, men det er selvfølgelig pakket ind i en tyk, ironisk distance, fortæller Jakob Emil Pedersen, der understreger, at sangens budskab naturligvis er subjektivt.

For ham er det vigtigt at kunne synge om samfundet og dets problematikker, men tilføjer, at den slags ikke er noget, man kan fremtvinge.

- Den slags budskaber kommer kun, hvis det kommer. Men jeg vil rigtig gerne have, at min musik ikke kun handler om kærlighed, sex, damer og mænd, men også kommer fra et bredere synspunkt. Noget, der er større end blot mig selv.

Lige nu arbejder Jakob Emil Pedersen hårdt på at få slået Springer-navnet fast i Danmark, men håbet er, at han på længere sigt kan få lov til at spille sin musik i udlandet.

- Jeg håber, at jeg kan få en international karriere og komme bredt ud med min musik. Det, synes jeg, egentlig ikke er så urealistisk, for hvis det sker, så sker det, siger han og tilføjer:

- Men lige nu handler det om at få en god hjemmebase i Danmark og skrive nogle gode sange. Jeg skal bare skrive nogle fucking gode sange.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk