For feminin. For maskulin. For sexet. For højtråbende. For stille.

Det kan være svært at gøre det rigtigt, når man stiller sig frem i rampelyset. Især når man er teenager og på ingen tid går fra at være totalt ukendt til at få overvældende meget opmærksomhed.

Det var, hvad de tre søstre Noa, Naomi og Nataja Lachmi oplevede, da de pludselig brød igennem på den danske musikscene under navnet Velvet Volume i 2015.

Dengang var de kun 16 og 18 år gamle. De brændte for rockmusikken og for at indtage landets scener med et brag, efter at Danmark for alvor fik øjnene op for dem i forbindelse med en række optrædener ved blandt andet Kronprinsparrets Priser og Gaffa Prisen.

Det resulterede i koncerter over hele landet og på sommerens festivaler. Men de lærte hurtigt, at mange har en holdning til tre teenagepiger, der spiller rockmusik.

- Hvis du er for feminin, bliver du ikke taget seriøst nok, men hvis du er for maskulin, er du ikke smuk og cute nok, og så er der ingen, der vil kneppe dig - hvilket åbenbart er succeskriteriet. Man kan aldrig gøre det rigtigt, fortæller Noa Lachmi, der spiller guitar i rocktrioen, som netop har udgivet deres andet album 'Ego's Need'.

Lyt til singlen 'Carry' fra Velvet Volumes nye album, mens du læser videre:

Meningerne kom både fra musikbranchen og publikum. Og det var svært ikke at lade sig påvirke af det, husker de tre søstre fra Aarhus.

- Jeg kunne for eksempel sige: "Noa, du må ikke råbe for meget" eller: "Naomi, du må ikke have en for kort nederdel på, for så kigger mændene alt for meget", siger trioens yngste medlem, den i dag 21-årige trommeslager Nataja Lachmi.

Formaningerne var vel ment og udelukkende for at beskytte hinanden. De ville ikke virke hverken for provokerende, for skøre, for feministiske eller andre ting, der kunne skræmme nogen væk. Andre skulle jo kunne lide dem, for at de kunne blive til noget.

I dag er de enige om, at det var langt ude at have det sådan. Med årene har de lært branchen bedre at kende. Og de har indset, at det i virkeligheden er ret perverst, at voksne mænd kan finde på at skrive til dem, at de savner dengang, de var "små og søde piger".

På deres nye album giver de på én gang et stort kram og en kæmpe fuckfinger til de yngre, usikre udgaver af dem selv.

- Nogle gange har vi nok glemt at spørge os selv om, hvad fuck det egentlig er, vi vil, hvordan vi har lyst til at fremstå, og hvad det er, vi drømmer om. På det nye album har vi virkelig haft brug for at være ligeglade med, hvad andre synes, og udfolde os selv på alle parametre. Det har været naturligt for os at udtrykke os endnu mere ekstremt, endnu mere maskulint og endnu mere egocentrisk, forklarer guitarist og sanger Noa Lachmi.

Tiltrængt med ny musik

Albummet 'Ego's Need' består af sange, de tre kvinder har skrevet i løbet af de sidste to år. Og de har alle set enormt meget frem til at udgive noget, der føles mere friskt, nutidigt og relevant for dem i dag.

Debutalbummet fra 2017 var nemlig en form for opsamling af al den musik, de havde lavet, siden Velvet Volumes dannelse i 2013. Og de fleste, der har gennemgået en teenage-ungdom, kan nok nikke genkendende til, at der sker meget på kort tid i de år.

- Det har været ekstremt tiltrængt for os at skrive ny musik, som er relevant for os i dag. Vi følte, det var på tide at skrive noget, som viser, hvem vi er i dag, fortæller Naomi Lachmi, som spiller bas og synger, og suppleres af Noa:

- Selvom nogle af sangene allerede er to år gamle, er det stadig det mest aktuelle, vi nogensinde har udgivet. Det er ikke lige så umiddelbart og naivt, som det første album var. Vi har ændret os – der sker meget, fra du er 16 til 23. Det synes jeg godt, man kan mærke. Ikke at det er bedre eller dårligere, men der er klart flere overvejelser bag.

Præcis hvordan Velvet Volumes nye musik adskiller sig fra det gamle, fik bandets tre medlemmer at mærke på egne kroppe, da de sidste år fik til opgave at genindspille debuten fra 2017.

Ved siden af albumprocessen har de nemlig forsøgt så småt at få hul på en karriere i udlandet. Og pludselig var et internationalt pladeselskab interesseret i at udgive albummet i en ny version. Trioen var taknemmelige over interessen, men selve indspilningsprocessen var mildest talt en blandet fornøjelse.

- Det svarer til, at du skal finde en opgave frem, du skrev i niende klasse, og stå ved den i dag. Sige, at du har skrevet den i dag. Jeg tror, jeg græd lidt. Det var hårdt, griner Noa Lachmi.

De understreger, at de er enormt stolte af deres første album. Men det var noget, der repræsenterede dem dengang. Personligt og musikalsk har de udviklet sig så meget siden, at det blev en langt større udfordring at genindspille det, end de havde regnet med.

I modsætning til mange andre musikere har det nemlig været muligt at følge med i trioens udvikling helt fra den spæde start. Der har ikke været plads til at fejle eller at lægge noget bag sig.

- Vi har ikke haft fem forskellige teenage- og efterskolebands, hvor vi kunne øve os og lave fejl. Alle de processer, hvor man lærer at stå på en scene, lave musik, og hvad der ellers hører med … Alting har været offentligt, og det er egentlig fucked up, siger Noa Lachmi med et grin.

Står på egne ben

Alligevel vil de ikke bytte den vej, de har taget i livet indtil nu, for noget. De tre søstre fik mere ro på, da hypen omkring Velvet Volume langsomt stilnede af i løbet af 2016. De færdiggjorte gymnasiet og nåede derefter til et punkt, hvor de skulle beslutte sig for, om de virkelig ville gå all in på musikken.

Det er nemlig ikke ligefrem noget, man lever fedt af – især ikke når man spiller rockmusik, der ikke går så godt i spænd med den musikalske linje på landets store radiostationer og streamingtjenesternes playlister.

Lyt til 'Lonely Rider', som også er at finde på trioens nye album 'Ego's Need':

- Vi har taget valget om, at det er det, vi gør 100 procent, og så har vi skullet finde en ny kærlighed til musikken. Før i tiden havde vi en tryg base, for vi boede hjemme og skulle ikke betale husleje og havde nogle faste rammer i gymnasiet. Nu står vi helt alene uden alt det, så vi har skullet se indad og finde ud af, hvorfor vi gør, som vi gør, forklarer Noa Lachmi.

De er enige om, at hypen, der opstod omkring dem for fem år siden, var en stor hjælp i forhold til at få skubbet karrieren i gang. Og de ville til enhver tid gerne ride dén bølge igen. Men de er ligeledes glade for at have fået mere ro til at lære sig selv at kende som band og finde frem til, hvad de gerne vil udtrykke i dag – og hvordan.

Og så er de ikke mindst glade for, at det nu – forhåbentlig – kan komme til at handle lidt mere om musikken og ikke så meget om, at de er søstre og unge kvinder, der spiller rock.

- Vi følte indimellem, at det var det, det hele var baseret på dengang. Vores udseende og at vi var unge kvinder og søstre. Det gav os jo et skub. Men nu er vi så nået et nyt sted hen, vi skal arbejde os op fra, siger Naomi Lachmi og suppleres af Noa Lachmi:

- Der er kommet fokus på flere kvinder på den danske musikscene, hvilket er helt fantastisk. Nu er der ikke længere den der skide nyhedsværdi og overraskelse i det. Nu kan vi bare udgive musik, hvor det handler om musik.