Danske musikere i opråb: Det kan bedst betale sig at være mand

Der er flere ressourcer til mandlige musikere, end der er til kvindelige, mener blandt andre Annika Aakjær.

Musikeren Annika Aakjær har skrevet et indlæg om sexisme i musikbranchen i musikmediet Gaffa. Hun bakkes op af Lydmor og den tidligere Nelson Can-bassist Signe Tobiassen. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Det kan godt være, man i de senere år generelt er blevet bedre til at fokusere på og spørge, hvordan det er at være kvinde i for eksempel musikbranchen.

Men det er ikke ensbetydende med, at der bliver lyttet til svaret.

Det mener musiker Annika Aakjær i en kommentar i musikmagasinet Gaffa i tirsdag:

- Folk føler, de skal spørge, men gider faktisk ikke høre.

Lyt til Annika Aakjær med 'Jeg ved', mens du læser videre:

0:00

I kommentaren adresserer hun sexisme i musikbranchen og opfordrer til, at man faktisk begynder at lytte. Det gør hun i kølvandet på Sofie Lindes fortælling om sexisme i mediebranchen under Zulu Comedy Galla for et par uger siden.

Hun nævner konkret debatten om Ekstra Bladet-skribenten Thomas Treos anmeldelser, og hvilke konsekvenser hans sprogbrug kan have for kvindelige musikere og kvinder generelt. Det er en debat, som musikeren Lydmor startede i maj, og som fortsatte i blandt andet Deadline.

Aakjær argumenterer efterfølgende for, at problemet ikke stopper ved Treo.

Der hersker nemlig en ubevidst sexisme i mange andre anmelderes skriverier, mener hun. Og sexismen er også at finde på gangene hos de store pladeselskaber – og selv i de beløb, der bliver postet i henholdsvis mandlige og kvindelige kunstnere.

- Jeg sad sidste år med en mandlig erfaren dansk producer, som har leveret masser af produktioner og hits for artister på store pladeselskaber i små 20 år, og han sagde ligeud, at med de mandlige artister følger der flere penge til produktion, skriver Aakjær og fortsætter:

- Der er også flere ansatte på projektet til at hjælpe musikken frem, og derudover er der plads til flere svipsere hos dem, der er længere line. Med de kvindelige artister skulle den gerne være der med det samme.

Kan ikke genkende billedet

DR har spurgt Danmarks største pladeselskaber, Universal Music, Sony Music og Warner Music, om de kan genkende billedet, Annika Aakjær tegner i sin kommentar. De henviser til musikselskabernes brancheorganisation IFPI.

I IFPI kan man umiddelbart ikke genkende billedet ude hos organisationens medlemmer – men hilser erfaringerne og diskussionen velkommen:

- Jeg sætter stor pris på, at Annika Aakjær vælger at dele sine erfaringer, og jeg håber, andre vil træde frem, hvis de har noget at berette. I branchen har vi et ansvar for, at kvinder, der har oplevet sexisme, kan komme til orde på en tryg måde, siger Lasse Lindholm, som er kommunikationsdirektør i IFPI, og fortsætter:

- Fra min dialog med musikselskaberne og den øvrige del af branchen kan jeg ikke genkende, at der skulle være færre ressourcer til kvindelige artisters projekter. Men det betyder jo ikke, at pointen skal negligeres.

Bakkes op af kollegaer

En, der også bakker op om Annika Aakjærs pointer, men derimod "i meget høj grad" kan genkende de situationer, hun beskriver, er Signe Tobiassen, som tidligere har spillet bas i bandet Nelson Can.

- Det er helt klart mit indtryk, at pladeselskaberne bruger flere ressourcer på mandlige kunstnere. Man giver hurtigere op på kvindelige kunstnere, som Annika Aakjær skriver. Det er jo også ret åbenlyst, når man ser opgørelserne over de mest indtjenende kunstnere, om de så er fra Koda eller Gramex, så er der næsten udelukkende mænd i top 100, siger Signe Tobiassen.

Lyt til Nelson Can med 'Limelight' fra albummet 'So Long Desire', der udkom tidligere i år:

0:00

- Det er et klokkeklart bevis på, at argumentet om, at de må skrive nogle bedre sange, ikke holder. I den moderne verden er det sjældent kunstnerne, der helt selv skriver musikken. Der bliver brugt ressourcer på at få dygtige folk til at skrive sange til de her kunstnere, og noget tyder på, at pladeselskaberne prioriterer de mandlige.

Signe Tobiassen, der er tidligere bassist i Nelson Can, kan i høj grad genkende det billede af kulturen på pladeselskaberne, Annika Aakjær maler i sin kommentar i Gaffa. (Foto: Kim Matthai Leland © Ritzau Scanpix)

Signe Tobiassen tror dog ikke, pladeselskaberne handler bevidst i disse sammenhænge. Men hun mener, at de har været påfaldende stille i debatten om køn og ligestilling i musikbranchen i det hele taget. Og det er ærgerligt, for de har stor betydning i den sammenhæng, siger hun.

- Jeg tror ikke, de forskelsbehandler bevidst. Men det er jo åbenlyst. Pladeselskaberne spiller en super central rolle i forhold til, hvem der kommer frem, og hvem der i sidste ende kommer ud at spille de store jobs. De har rigtig gode muligheder for at breake nye kunstnere, og hvis de ikke ser indad og kigger på, hvor mange mandlige og kvindelige kunstnere, de har breaket på det seneste, sker der ingenting.

Det er Jenny Rossander, der laver musik under navnet Lydmor, og som kickstartede debatten om Thomas Treos anmeldelser i maj måned, enig i.

Hun mener, at vi som samfund skal blive bevidste om de strukturer, der blandt andet resulterer i de situationer, Annika Aakjær beskriver i sin kommentar.

- Det handler ikke om, at nogle enkelte "onde" bevidst gør det svært for kvinder. Jeg synes, det skridt, vi som samfund skal tage lige nu, handler enormt meget om bevidstgørelse. Vi må blive bevidste om, hvorfor vi handler, som vi gør. Det problem, Annika taler om, som jeg taler om, og som Sofie Linde taler om, det eksisterer ude i verden – men det eksisterer også i os alle sammen, skriver hun i en mail til DR.

Lyt til Lydmor med 'Shanghai Roar':

0:00

Indførte regler efter #MeToo

IFPI indførte, i forlængelse af #MeToo-bølgen og diskussionen om filmproducent Peter Aalbæk, en række etiske regler på området for at sikre nogle rammer for, hvordan branchen forholder sig til ligestilling og sexisme, forklarer Lasse Lindholm.

Reglerne, som er vedtaget af organisationens bestyrelse, indeholder blandt andet følgende formuleringer:

"IFPI finder det afgørende, at mænd og kvinder har lige muligheder for at udfolde deres potentiale, ligesom IFPI ser mangfoldighed på tværs af alder og etnicitet som en ressource. Det forudsættes, at alle medlemmer deler disse opfattelser og agerer i overensstemmelse med dem i relation til medarbejdere og samarbejdspartnere".

Lydmor satte gang i debatten om Thomas Treos anmeldelser i Ekstra Bladet i maj, fordi hun mener, at Treo gør brug af et sexistisk sprog, der har konsekvenser for, hvordan vi opfatter kvindelige musikere og kvinder generelt. (Foto: Per Lange © Ritzau Scanpix)

Lasse Lindholm ved, at de musikselskaber, IFPI repræsenterer, har kommunikeret til deres ansatte, at sexisme ikke må forekomme og skal indberettes. Men han kan ikke udtale sig om, hvordan det konkret foregår i de enkelte selskaber.

Han har ikke kendskab til, om der er blevet indberettet noget internt, men er overbevist om, at han ville have hørt om det, hvis der var.

I reglerne står der blandt andet, at "det forudsættes, at alle medlemmer deler disse opfattelser og agerer i overensstemmelse med dem". Er det ikke lidt ukonkret?

- Reglerne er brede, fordi de skal kunne favne forskellige situationer – uden dog at være vage. Reglerne er implementeret for at have noget at håndhæve, hvis der kommer en sag i branchen, hvor et medlem har haft mulighed for at agere, men ikke har gjort det. Så har de brudt reglerne, og det kan have konsekvenser.

- Derudover er det et signal, man sender til alle musikselskaberne om, at det her er noget, vi fokuserer på. Det er en del af vores formelle fundament. Og det er med til at highlighte, at man ikke skal finde sig i den slags, hvis man oplever det.

'Ingen ønsker at se stiltiende til'

Lasse Lindholm er enig med Annika Aakjær i, at man generelt skal blive bedre til at lytte og diskutere den strukturelle sexisme, Aakjær nævner i sin kommentar. Men en eventuel forskelsbehandling på baggrund af køn kan være svær at påvise og handle på.

- Det en kæmpe udfordring for hele samfundet, fordi det er så svært at påvise. Det er svært at gå ind og handle konkret på, at nogen for eksempel har fået et job frem for en anden. Men vi kan jo se, at hitlisterne er præget af mænd fremfor kvinder. I musikbranchen ved vi, at kønsbalancen i toppen af dansk musik er alt for skæv, og det arbejder vi på at udbedre. Og selvfølgelig ville vi have et problem med det, hvis et selskab proklamerer, at kvindelige artister ikke interesserer dem, siger han.

- Der er ingen ansvarlige mennesker i min organisation, som ønsker at se stiltiende til, hvis der foregår krænkelser eller sexistiske handlinger. Det betyder ikke, at der ikke kan være strukturelle problemer.

Lasse Lindholm håber dog, at diskussionen og reglerne kan være med til at åbne op for, at kvinder, der har oplevet sexisme i musikbranchen, kan fortælle deres historier uden at frygte repressalier eller dårligere jobmuligheder – og bakker op om Aakjærs pointer.

- Kommentaren fremhæver en række udfordringer, som vi skal adressere fremadrettet.

FacebookTwitter