De har slået utallige rekorder: Derfor er koreansk boyband-succes blevet så stor

Koreanske BTS har netop slået rekorden for flest YouTube-visninger på 24 timer.

(Foto: John Shearer © 2019 John Shearer)

Syv koreanske drenge, der mest af alt ligner populære dukker, der lige er blevet revet ned fra legetøjshylden, bevæger sig taktfast og præcist til musikvideoen på deres seneste single 'Dynamite'.

Og selvom de med deres velkoreograferede boyband-moves måske hurtigt leder tankerne tilbage til 90'ernes Take That, så kan de ikke sammenlignes - den koreanske drengegruppe BTS er et helt andet fænomen.

Med 110 millioner visninger på YouTube, slog BTS med deres musikvideo forleden rekorden for flest antal visninger på 24 timer. Og det er bare én rekord ud af mange.

BTS debuterede i 2013 og byder på den klassiske historie om en flok unge drenge, der kæmpede sig fra ingenting til verdenssucces - en succes, der manifesterer sig i så mange rekorder, at det nærmest ville være umuligt at nævne dem alle.

Lyt til BTS' hit 'Dynamite' her:

0:00

Skal man alligevel gennemgå et par af rekorderne, så er de det første koreanske band, der har toppet den prestigefulde amerikanske Billboard-singlehitliste. Det lykkedes endda hele fire gange på to år, hvilket ikke er set siden The Beatles.

Deres album 'Map of The Soul: 7' har tidligere i år været det bedst sælgende album i verden i 2020.

De har i mere end 190 uger indtaget førstepladsen på Billboards liste over de største artister på sociale medier og har rekorden for flest interaktioner på Twitter.

Og så omsatte de i 2019 for over 30 milliarder kroner, hvilket ville udgøre 0,3 procent af den sydkoreanske bnp (bruttonationalprodukt).

Men hvad er det egentlig for en kultur, der har skabt et så populært band som BTS?

K-pop er meget andet end musik

BTS udspringer af K-pop, der - til trods for at betyde koreansk pop - ikke så meget er en musikalsk genre, som det er et visuelt medie.

Rent musikalsk kan lyden skifte mellem alt fra pop til hiphop til R&B og EDM. Men det, der går igen, er det visuelle. Det er deres gennemførte big budget-musikvideoer. Det er koreografierne, der er indøvet til perfektion. Og det er stylingen af artisterne, der er så populær, at den påvirker modebilledet i Asien.

Det store fokus på alt det, der omgiver musikken, gør, at K-pop er som skabt til at danne stærke tilhørsforhold til fansene.

Og det er især BTS verdensmestre i, hvilket er hovedårsagen til deres store succes, mener kulturforsker med speciale i Østasien Zoran Lee Pecic.

- Du ser dem i musikvideoer, og når de optræder. Bagefter lytter du til dem og deres personlige historier. Det gør, at du følelsesmæssigt er meget mere involveret og måske knytter dig særligt til de enkelte medlemmer, siger Zoran Lee Lecic.

De syv unge mænd har nemlig hver især deres historie, som de fortæller om - både i musikken, men også i interviews og på sociale medier.

- De har et bånd til deres fans, som man normalt ikke ser, siger 18-årige Ida Lund, der har været fan af gruppen siden 2017.

- I modsætning til mange vestlige kunstnere, der kan være meget private, så snakker BTS åbent om de menneskelige problemer, vi alle oplever.

18-årige Ida Lund har været fan af BTS siden april 2017, hvor hun ved et tilfælde faldt over dem på YouTube. (Foto: PRIVAT)

Ida Lund kæmpede i en periode med angst og depression, og der var det deres åbenhed omkring de emner, der gjorde, at hun kunne hive sig selv op igen.

- De er der for mig på alle mine dårlige dage. Det er dem og deres musik, jeg går til. Man føler, at man er en del af en kæmpe familie, fortsætter Ida Lund.

Og det er man måske i virkeligheden også. Som fan af BTS har man i hvert fald mulighed for at blive en del af fanfællesskabet ARMY, der er kendt for deres store engagement. Ifølge Zoran Lee Pecic er det også på grund af dem, at BTS formår at slå den ene rekord efter den anden.

Og her spiller udbredelsen af sociale medier en kæmpe rolle.

- Var du fan i 90'erne, kunne du købe dine idolers cd'er og læse om dem i avisen. Nu har du meget mere kommunikation med dine idoler, hvilket er med til at skabe de her store fankulturer, mener Zoran Lee Pecic.

Fra perfektion til depression

Og netop de sociale medier spillede også en afgørende rolle, da K-pop i starten af 10'erne så småt begyndte at nå den vestlige verden.

Særligt i 2012, hvor den koreanske musiker Psy overtog internettet med verdensplagen 'Gangnam Style', der blev den første video på YouTube med mere end én milliard visninger. I skrivende stund har den 3,7 milliarder visninger på platformen.

Psy hedder rigtigt Park Jae-Sang og er i dag 42 år. (Foto: Fairfax Media © 2012 The Sydney Morning Herald)

Men selvom det var Psy, der var med til at udbrede kendskabet til vesten, så var sangen i virkeligheden ikke særlig karakteristisk for K-pop, men mere en parodi på hele fænomenet, der med titlen refererede til Seouls dyreste og mest eksklusive bydel, Gangnam.

Det var en satirisk kommentar til det overperfekte - alt fra de kirurgisk præcise koreografier, de ufejlbarlige vokalpræstationer og det polerede udseende og udtryk.

Lyt til 'Gangnam Style' her:

0:00

Alt sammen kendetegnende for K-pop og også noget, der har fået en del kritik. For øvelse gør mester, og det har de store selskaber bag artisterne luret.

Musikselskaberne bliver ofte omtalt som fabrikker eller maskiner, der masseproducerer den ene K-pop-kunstner efter den anden.

I Sydkorea udser man sig talenter helt ned til 12-års alderen, hvorefter de gennemgår et hårdt træningsprogram, hvor de lærer at synge, danse og ofte også udsættes for plastikkirurgi for at se helt rigtige ud.

De udvælges og sættes sammen i grupper, hvor der altid skal være en leder. De andre medlemmer kan så være fremtrædende for deres sangtalenter, danseevner eller udseende.

Mange af de unge kunstnere ansættes også på slavelignende kontrakter, hvor deres liv styres af pladeselskaberne. Det fortæller en tidligere K-pop-stjerne.

- Mange blev tvunget til at gennemgå plastikoperationer. Din vægt blev også tjekket hver uge, og pigerne blev straffet med ekstra træning, hvis de vejede for meget, sagde det tidligere K-pop-idol Prince Mak i et interview med SBS i 2017.

- Vi arbejdede i gennemsnit 19-21 timer i døgnet, og af omsætningen fik vi 10-20 procent - der vel at mærke skulle deles med de andre bandmedlemmer. Mange af os skulle også tilbagebetale de penge, selskaberne havde investeret i os, før vi fik noget til os selv, fortsatte Prince Mak.

Det store pres, de udsættes for, betyder også, at mange kæmper med depression, angst og usikkerhed, og medier har spekuleret i, om den hårde branche er årsag til, at flere af stjernerne ender med at tage deres eget liv.

Det så man for eksempel, da sanger og skuespiller Lee Hye-Ryeon - bedre kendt som U;Nee - begik selvmord i 2007 efter flere års depression, kun 25 år gammel.

Medspiller i et politisk magtspil

Sammenlignet med andre står BTS dog ud som et positivt eksempel.

I 2019 fik de en måneds ferie, hvilket er usædvanligt. De har også fået lov til at skrive deres egne tekster, og deres sociale medier styrer de også selv.

Alligevel udsættes de unge medlemmer i BTS for et enormt pres - både fra dem selv, pladeselskabet og omverdenen.

- Angst og depression er nok noget, jeg kommer til at kæmpe med hele livet, sagde bandmedlemmet Suga i 2018 i et interview med Naver.

Og det store pres skyldes ikke kun økonomiske, men også politiske interesser.

- De sociale medier er med til at forstærke de kulturelle strømninger. Det betyder, at den koreanske stat faktisk bruger K-pop til at promovere landet og deres politik, siger kulturforsker med speciale i Østasien Zoran Lee Pecic.

- På den måde bliver BTS, om de ønsker det eller ej, en medspiller i et politisk magtspil. Af samme grund er Kina faktisk begyndt at producere deres egne K-pop-bands, fortsætter han.

De syv bandmedlemmer hedder V, J-Hope, RM, Jin, Jimin, Jungkook og Suga. (Foto: RB/Bauer-Griffin © 2017 Bauer-Griffin)

Kan nå ud til mange flere

Medspiller eller ej, så når den sydkoreanske gruppe i hvert fald ud til mange fans over hele verden.

Og ifølge kæmpefan Ida Lund er det vigtigt at pointere, at BTS ikke kun er for unge piger.

- Min mor er fan af dem. Det er min mormor også. Deres budskaber kan alle få noget ud af - ikke kun 14-årige piger, mener Ida Lund.

Men selvom kun fremtiden kan vise, om Wembley er fyldt med vrikkende bedstemødre, næste gang BTS kommer til Europa, så kunne meget tyde på, at de vil slå flere rekorder fremover.

Facebook
Twitter