En af Sveriges største rappere er anholdt for kidnapning: Risikerer 18 års fængsel

Varetægtsfængslingen af rapperen Yasin har pustet yderligere til debatten om, hvorvidt man bør give taletid til kriminelle musikere.

22-årige Yasin hitter lige nu stort i hjemlandet Sverige, hvor han er en af tidens største hiphop-artister. (Foto: Screenshot fra YouTube)

Skal man give taletid til en kriminel?

Den debat har de seneste uger raset hos vores naboer i Sverige. Hovedpersonen er den 22-årige rapper Yasin, der lige nu er en af landets største rapstjerner.

Yasin har nemlig tidligere befundet sig i en kriminel løbebane og er flere gange blevet anholdt og fængslet. I 2018 blev rapperen idømt to år og tre måneders fængsel for en række grove forbrydelser med skydevåben.

Sidste år blev artisten, der ifølge svensk politi har haft banderelationer, igen anholdt, denne gang mistænkt for mord, men blev dog tre måneder senere løsladt grundet mangel på beviser.

Og nu er Yasin så igen kommet i problemer. Kort før midnat nytårsaften blev den svenske stjernerapper nemlig anholdt og varetægtsfængslet, mistænkt for at være medvirkende til kidnapning af en anden stor, svensk musiker. Det skriver flere svenske medier.

Ifølge den svenske avis Expressen skulle Yasin angiveligt have været med til at lokke den anden artist til et musikstudie, hvorefter denne blev kidnappet og truet med pistoler og knive. Hændelsen er angiveligt blevet dokumenteret med fotos, der senere er blevet delt på sociale medier.

Identiteten på den "store, svenske artist", som Yasin er sigtet for at have kidnappet, er endnu ikke blevet offentliggjort.

Rapperen nægter sig skyldig, men bliver han dømt, risikerer han ifølge Expressen op mod 18 års fængsel.

Et af Sveriges største navne

Sagen om den påståede kidnapning har allerede trukket talrige overskrifter i hjemlandet, hvor Yasin er én af landets største rapkunstnere.

I løbet af 2020 udgav Yasin to succesfulde album, der har indkasseret streams i millionklassen, og lige nu storhitter rapperen med nummeret 'Ge upp igen' sammen med sangeren Miriam Bryant, der lige nu ligger nummer tre på den svenske hitliste.

- Yasin er et af Sveriges største navne lige nu og er det svenske svar på Gilli og Branco, som laver solide popsange med urbane undertoner. Han er sindssygt dygtig til at lave gode melodier med fortællinger fra kvarteret og festsange, som rigtig mange mennesker kan relatere til. Og så er han nok lidt mystisk, farlig og spændende, og det er altid dragende, fortæller P3-vært Pelle Peter Jencel om Yasin og fortsætter:

- Men det starter og slutter med, at han er en superdygtig sangskriver. Og ligesom Gilli for eksempel er blevet en stor stemme for sin generation herhjemme, og Billie Eilish er det for rigtig mange ude i den store verden, er Yasin blevet det i Sverige.

Yasin har også fans i Danmark, og rapperen har blandt andet samarbejdet med den danske rapper Branco på nummeret 'Jiggy'fra pladen 'Baba Business 2', der udkom 1. januar – altså få timer efter, Yasin nytårsaften var blevet anholdt.

Ifølge mediet Soundvenue er Yasin dog siden blevet fjernet fra nummeret på både Spotify og YouTube. Brancos pladeselskab, Sony Music, afviser dog til mediet, at ændringen skyldes Yasins anholdelse nytårsaften.

Interview om kriminalitet udløste debat

Trods sin store succes er Yasin også blevet mødt af en del kritik grundet sin kriminelle fortid - eller nutid, for Yasin har nemlig tidligere afvist at udtale sig om, hvorvidt han stadig begår kriminalitet.

- Kan vi tage det næste spørgsmål?, lød det i et interview med svenske SVT for få måneder siden, da Yasin blev spurgt ind til, om han havde lagt kriminaliteten bag sig.

Interviewet og særligt dét svar udløste debat i Sverige, hvor SVT fik kritik for at have givet taletid til en tidligere - og måske nuværende - kriminel.

Det svenske folketingsmedlem Hanif Bali fra partiet Moderaterne frygtede, at Yasins historie kunne inspirere andre unge til at udøve kriminalitet i jagten på berømmelse - og det var han ikke ene om.

Andre roste omvendt SVT for at interviewe en artist, der "faktisk har noget på hjerte".

Hos SVT selv afviste man også kritikken og mente, at sammenhængen mellem hiphop-musik og kriminalitet ikke kunne ignoreres.

- Vi har lavet et interview med et af de største navne inden for svensk hiphop, en af de mest kontroversielle, men samtidig mest spillede artister med en stor fanskare. (...) Koblingen mellem visse udtryk i hiphoppen og kriminalitet er en del af vores samtid, som vi kontinuerligt skal dække og forholde os til, udtalte redaktør fra SVT Martin Vårdstedt.

Yasin ses her på coveret til sit seneste album, 'More To Life', som han udgav i efteråret. Yasin er en særdeles populær herre i Sverige og er blandt andet nomineret i kategorien 'Årets artist' ved den svenske udgave af prisshowet P3 Guld, der finder sted i marts. Svensk P3 har ifølge Expressen afvist at fratage Yasin sine nomineringer, efter rapperen er blevet mistænkt for kidnapning. (Foto: pressefoto)

Og dét er Pelle Peter Jencel enig i.

- Musikere vil altid være en spejling af den verden, vi lever i. Og han ville jo ikke få den opmærksomhed fra lyttere, medier og musikbranchen, hvis ikke det var, fordi han er en talentfuld sangskriver.

Radioværten mener sagtens, man kan anerkende Yasin for hans talent uden at bifalde hans kriminelle handlinger – og at man desuden kan lære en del af stemmer som Yasins, som repræsenterer et miljø, mange danskere og svenskere ikke selv kender til.

- Man skal ikke underkende, at mange kan få noget ud af at høre om, hvordan det er at vokse op i et kvarter, hvor man af alle mulige årsager virkelig skal kæmpe hårdt for at få det liv, mange af os får foræret.

- Kunstnere som Yasin – med eller uden dom – deler et vindue ind til en virkelighed, som måske ligger 20 minutters kørsel væk fra mange af os, men som vi aldrig møder. De fortællinger har en relevans og en berettigelse lige så meget som alle mulige andre kunstneres fortællinger. Alle har brug for nogen at spejle sig i.

Og så mener P3-værten, at man har det med at glemme, at mange af rockmusikkens helte heller ikke ligefrem var Guds bedste børn, mens de kritiserer nutidens rapstjerner.

- Folk glemmer – eller ved måske ikke – at mange af deres helte var narkomaner, voldsmænd og pædofile. The Rolling Stones og Beatles er blevet hyldet i stor stil, selvom de åbenlyst synger om at tage stoffer, og Elvis havde et forhold til en 14-årig. Så det er ikke noget nyt, at vores musikalske helte begår kriminalitet. Hvis man vil køre den standard på unge rappere, må man jo køre den på alle.

Debatten har også raset i Danmark

Herhjemme har debatten om sammenhængen mellem især hiphop- og rapmusik og kriminalitet også raset af flere omgange.

Så sent som i efteråret fik den fynske rapper Chatle skarp kritik for en musikvideo, der viste maskerede mænd vifte med knive og våben. Venstres tidligere næstformand, Inger Støjberg (V), mente blandt andet, at videoen var en "rekrutteringsvideo" til bandemiljøet - noget, som Chatle dog selv afviste.

En lignende sag opstod i 2019, da den aarhusianske rapgruppe Shooter Gang også fik kritik for en våbentung musikvideo, der ifølge Østjyllands Politi sendte et "forkert signal til unge mennesker".

Da den danske rapper Jamaika i 2019 udsendte ny musik, alt imens han var eftersøgt af politiet for et knivstikkeri, vakte det også undren. Dengang forsvarede rapperens pladeselskab, Universal Music, dog udgivelsen.

- Det er vores forpligtelse, som et af Danmarks største musikselskaber, at bidrage til en musikalsk og kulturel mangfoldighed i det danske samfund. Derfor er det afgørende for os også at kunne give stemme til kunstnere, som færdes i hårdere miljøer, end vi selv ville acceptere at være en del af.

- Det betyder hverken, at vi bakker op om vold eller mangler samarbejdsvilje over for politiet, skrev direktør i Universal Music Danmark Casper Bengtson dengang i et mail-svar til DR.

Vejle-rapperen Jamaika har tidligere været omdrejningspunkt for debatten om, hvorvidt man bør udgive, promovere og lytte til kriminelle kunstnere. (Foto: Christian Hjorth © Ritzau Scanpix)

Forskel på at udgive musik og acceptere kriminalitet

Ifølge Lasse Lindholm, som er kommunikationsdirektør i de danske musikselskabers brancheorganisation, IFPI, er det op til det enkelte musikselskab at vurdere, hvilken musik de vil udgive. Men han understreger, at det ikke er musikselskabernes opgave at censurere holdninger, de ikke selv deler.

- Musikselskaberne lever af at facilitere andre stemmer end deres egne. Hvis de kun skulle udgive og promovere musik, som de selv ville lave den, eller holdninger, de selv deler, ville det blive et meget fattigt musikalsk landskab, vi stod med. Musikselskaberne lever af ytringsfriheden, og den opgave tager de seriøst, siger han og fortsætter:

- Det betyder ikke, at de accepterer kriminalitet. Det betyder, at de er i stand til at lade andre stemmer end deres egne komme til orde i kulturlivet. Og der er forskel på at udgive et værk med gangsterrap og på at acceptere kriminelle handlinger.

I Sverige raser debatten dog fortsat, hvor det svenske folketingsmedlem Robert Hannah fra partiet Liberalerna på Twitter har opfordret den svenske streaminggigant Spotify til ikke længere at fremhæve Yasins musik i playlister.

Tidligere har tjenesten blandt andet fjernet R&B-stjernen R. Kellys musik fra sine egne playlister. Han er blandt andet sigtet for en række seksuelle overgreb.

Også efter dokumentaren 'Leaving Neverland', der anklagede sangeren Michael Jackson for pædofili, udkom i 2017, var der uenighed om, hvorvidt man stadig kunne spille popikonets musik i radioen.

I skrivende stund er Yasin dog fortsat at finde på Spotifys playlister.

Svensk politi siger til Expressen, at man forventer at kunne rejse tiltale mod Yasin, der altså nægter sig skyldig, til marts.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk