18-årige Mangera har altid skilt sig ud: 'Lidt mærkeligt, men også ret grineren'

Følg den store dag for den 18-årige bornholmer, der for første gang spillede på festival.

18-årige Mangera er spændt. Han giver koncert på Wonderfestiwall på Bornholm foran alle sine venner og familie.

- Det er fucking fedt, jeg glæder mig sygt meget. Jeg kender så mange, der kommer. Mine venner siger, at de nok skal tage hele flokken med, siger han.

For Mangera med fornavnet Daniel og efternavnet Orina er indfødt bornholmer. Men som barn af en bornholmsk kvinde og en kenyansk far har han altid skilt sig ud fra mængden.

- Jeg har altid været den eneste sorte dreng i klassen. Altid. Da jeg var lille, lagde jeg ikke rigtigt mærke til det, men en dag ramte det mig 'oh shit, det er lidt mærkeligt og ret grineren på en eller anden måde', husker han.

Mangera, som har fået sit mellemnavn af sin farmor fra Kenya, plejede at have stort sort afrohår, men efter en tur på Vesterbro i København fik han lavet dreads og begyndte at gå med næsering, 'fordi det så for dope ud'.

I en periode fik han også pink striber i sine dreadlocks, og det fik for alvor folk til at spærre øjnene op derhjemme.

- Jeg arbejdede på en restaurant i Rønne, og alle kiggede helt vildt på mit hår. Folk kan stadig kigge mærkeligt på mig, når jeg handler i Brugsen. Jeg tror ikke, de forstår det rigtigt, siger han.

Mange har sagt, han ligner den afdøde amerikanske rapper XXXTentacion. Det synes han ikke selv, men han har ikke noget imod, at folk synes, han ligner en stjerne. For Mangera, som lige er fyldt 18 år, har stjernedrømme. Og indtil videre går det den helt rigtige vej.

For to år siden begyndte han med sin ven Jonas Aakjær på 18, som er hans dj og producer, at lave sange, som de lagde på Soundcloud. Sidste efterår, da han gik på efterskole, blev han opdaget og fik kontrakt med Universal, og nu udkommer han snart med sin første single på Spotify, der hedder 'Hver eneste dag'.

Den handler om at have det 'fucked up på en ked-af-det-måde'. Ligesom mange af hans andre sange.

Hør Mangeras ’Lænket fast’, mens du læser videre.

Heldigvis har han opdaget, hvordan han kan komme af med de negative følelser.

- I stedet for at tale om mine problemer, kan jeg godt lide at få det ud gennem musik. I stedet for at sige 'ej, jeg har det dårligt', kan jeg bare bedre lide at sige det gennem en sang. Så det vil jeg blive ved med, siger Mangera.

På billederne herunder kan du følge Mangeras dag, da han skulle give sin store koncert på Wonderfestiwall på Bornholm.

  • Mangera sidder på sit værelse i hjemmet på Bornholm, hvor han har brugt stort set al sin fritid i flere år med sin mikrofon og computer. - Det bedste er at lave musik. Jeg foretrækker at synge i forhold til at rappe, men jeg holder mig ikke til én bestemt genre. Musikken er sådan lidt emo-melankolsk med lidt soul-vibe, forklarer han.
    1 / 12
  • Billeder fra barndommen. Mangeras mor, Charlotte Højgaard-Andersen, og far, John Orina, mødte hinanden på Diskotek Sølvknappen i Rønne, da hun var 18 og han 25. Han var lige kommet til Bornholm fra Kenya for at læse til landbrugstekniker. De fik tre børn – Mangera var en efternøler - før de blev skilt, da Mangera var fire år. Foto til venstre er fra Mangeras dåb, hvor hans farmor havde bestemt, at han skulle hedde ’Mangera’ til mellemnavn. Til højre mor og søn på tur på Bornholms klipper.
    2 / 12
  • Klokken er 12, og det er tid til at tage fra hjemmet mod studiet i Rønne, hvor de sidste finpudsninger finder sted før showet klokken 16.15. Mangeras mor Charlotte Højgaard-Andersen siger farvel og på gensyn. Hun skal selvfølgelig se koncerten senere. Mangeras ven Jonas Aakjær, som også er hans dj og producer, henter ham.
    3 / 12
  • Studiet er et baglokale i Jonas' fars butik, der reparerer mobiltelefoner. Her kan drengene skrue op for lyden og rette de sidste detaljer før koncerten. TV2 Bornholm kommer forbi for at interviewe den lokale artist.
    4 / 12
  • - Jeg skriver selv alle mine tekster. Mine sange handler meget om følelser, og hvordan jeg har det. Jeg har perioder, hvor jeg tænker dårlige tanker og bare er deprimeret. Det handler flere af mine sange om. Jeg får det altid bedre, når jeg har skrevet, fortæller Mangera.
    5 / 12
  • På vej fra studiet i Rønne til Wonderfestiwall, som ligger på den nordlige del af Bornholm, er der tid til et photoshoot ved Allinge-Sandvig. - Da jeg var lille, tog vi tit ud ved vandet og klipperne ved Gudhjem. Når man er fra Bornholm, glemmer man lidt, hvor flot her er.
    6 / 12
  • Da Mangera og Jonas er ankommet til Wonderfestiwall klokken 14, tager de direkte til backstage-området og får nogle madder og en snak om showet. Selv om de er fra Bornholm, taler de slet ikke med bornholmsk accent. Det gør ingen af deres venner. - Det ville være ret fucked, hvis vi skulle snakke bornholmsk med hinanden. Det er kun noget, gamle mennesker gør, er de enige om.
    7 / 12
  • Så er det tid til at gå fra backstageområdet til scenen. På vej derhen møder Mangera nogle venner, som er oppe at køre over, at han snart skal spille. - Hver femte person her på Wonderfestiwall er en, jeg kender. Alle kender alle, siger han.
    8 / 12
  • Før koncerten stemmer Mangera sin akustiske guitar. Han har spillet, siden han var helt lille. Klassisk guitarundervisning var slet ikke ham, så det droppede han og lærte i stedet at spille guitar via Youtube-tutorials.
    9 / 12
  • Så er klokken 16.15, og Mangera er på scenen til stor jubel fra publikum, der tæller en del venner. Outfittet er nøje udvalgt, og Mangera har fundet trøjen i en speciel genbrugsbutik i København. - Jeg vil gerne have noget på, der er lidt anderledes, når jeg skal optræde, siger han.
    10 / 12
  • Før koncerten stod Mangera og tænkte på, hvordan han kunne komme op på scenen igen, hvis han hoppede ned blandt publikum. Han fandt en løsning – at løbe rundt om scenen og op ad den trappe, han kom op ad til at begynde med – så flere gange undervejs vælger han at springe ud i crowden.
    11 / 12
  • Efter koncerten kommer Mangeras far, John Orina, straks hen for at lykønske sin søn. Det er første gang, han har set ham spille, og han er meget stolt. Selv er Mangera helt høj på oplevelsen. - Jeg synes, det gik fucking godt. Nu skal jeg bare ud og fejre det, mand, siger han.
    12 / 12
Facebook
Twitter