Urinstøvet har lagt sig, og tonerne fra scenerne er forstummet.
Roskilde Festival 2018 er lukket og slukket, og tilbage er nu kun minderne om en festival, der bød på rekordmange tilskuere til Eminem og tørkelignende tilstande på teltpladsen.
Her er nogle af de koncerter, vi tager med hjem i mindebanken fra årets Roskilde Festival.
Benal
Pelle Peter Jensen, vært på P3
- Benals koncert på Arena fredag eftermiddag var magisk, og jeg fik faktisk tårer i øjnene undervejs.
- De tog skridtet op fra at være et lidt semi-hemmeligt undergrundsnavn til at lave en decideret folkefest. Det havde ikke særligt meget med alle deres gæster at gøre, men i stedet det, at de musikalsk og showmanship-mæssigt kunne tiltrække og forføre 30.000 mennesker.
- Jeg havde det lidt som om, at de lidt overtog en fane, som Maik de Koijn og Suspekt tidligere har båret, og beviste, at nu er de de unikke. Nu er det dem, der har den.
- Jeg tror virkelig, det er Benals tid, og det blev jeg for alvor overbevist om under koncerten.
David Byrne
Tilde Bang Hansen, vært på P6 Beat
- Min festival peakede fredag aften med David Byrne og hans 12 m/k store band, som iført grå jakkesæt og påmonterede instrumenter fremførte en gennemkoordineret koncert.
- Til trods for at alt var planlagt ned til mindste detalje, skabte koncerten eufori og fik en tåre frem i øjenkrogen hos mig.
- Det var kæmpe stort at se min store musikalske helt, og jeg vil aldrig glemme den koncert.
Sampha
Andrew Moyo, vært på P3
- Det var ekstremt dejligt at være vidne til nogen, der har arbejdet med deres live-set!
- Sampha havde lavet alternative versioner og tænkt over, hvordan numrene skulle glide sammen. Og så var det tydeligt, at de ikke bare var her, fordi de havde fået en stor, fed check for det; De var her for at give folk en oplevelse.
- Samphas stemme og nærvær var fantastisk at opleve, for han magter både være stærk og skrøbelig på samme tid.
- Et helt særligt tidspunkt i koncerten var under nummeret '(No One Knows Me) Like The Piano', hvor det var som om, at alle bare blev enige om, at nu skulle der krammes. Så stod vi der og svajede med.
Heilung
Carsten Holm, vært på P6 Beat
- Den københavnske trio gav en koncert, der var noget helt andet, end man plejer at se.
- Bandet dyrker den nordiske mytologi både musikalsk og i deres visuelle udtryk, og det er tydeligt, at det er et band med ambitioner.
- Deres koncert var en hel performance, og der var blandt andet et helt vikingekor med på scenen.
The Blaze
Mads Axelsen, vært på P3
- The Blaze er nok det Roskilde-navn, jeg har talt allermest om de sidste par måneder i radioen. Så mine forventninger var skruet helt op, da de gik på scenen onsdag nat.
- Heldigvis synes jeg, at de formåede at eksekvere den samme kontrast imellem hårdhed, intimitet, styrke og følsomhed live.
- Det var en meget rørende koncert, og det var elektronisk musik, når det er absolut smukkest og bedst leveret - der hvor det griber ind i følelserne og sætter sig fast.
Operap
Karen Lerbech, journalist på dr.dk
- Roskilde er i høj grad en festival, hvor man kan gå på musikalske opdagelsesrejser, for der er plads til leg derude på Dyrskuepladsen. Det var tydeligt på Roskilde Festivals sidste dag, hvor seks klassiske sangere, seks rappere, en dj og et klassisk musikensenble mødtes på Avalon-scenen i en slags sampling-koncert, der formåede at forny og udfordre både hiphoppen og de klassiske hits.
- Operap er et forsøg, der tager det bedste fra hiphoppen og den klassiske musiks verden og sampler de to, og jeg elsker, at der er plads til at vise den klassiske musik frem på en festival som Roskilde - for den har en masse at tilbyde et musikelskende publikum.
- Det var smukt og forførende at se, hvordan de to genrer legede med hinanden, og det var decideret rørende at opleve, hvordan hele teltet gav den op for sopranen, der livescratchede sig igennem den krævende Nattens Dronnings arie fra Mozarts Tryllefløjten.
St. Vincent
Frederik Bjerre Andersen, redaktør på dr.dk/festival
- Med farvede guitarer, flængende riffs og både smukke og rå sange forførte St. Vincent i den grad, da hun optrådte på Arena onsdag.
- Jeg har set den amerikanske guitarvirtuos live to gange før, begge gange med det stramt koreograferede show efter 'St. Vincent'-albummet. Da virkede det som om, der ikke blev taget et tilfældigt skridt i latexdragten.
I 2018 er der stadig masser af koreografi og konceptkunst i St. Vincent, men masker på de mandlige musikere og en kunstnerisk billedside på storskærmen. Men der var også plads til ægte sved på panden og smil på læben, mens der blev fyret op under både glam-inspirerede ballader, avantgarderock og popbaskere skabt i Madonnas billede.
'Masseduction' hedder hendes seneste album - et s fra "masseforførelse". Det s udgør St. Vincent selv.
Denne artikel har tidligere indeholdt endnu en video, der ikke længere er tilgængelig på grund af rettighedsaftalen med kunstneren.