Chef for alle superstjernerne: Mød manden der styrer ikonisk Roskilde-scene

Tekniske problemer, ultimativ forløsning og en fyreseddel. Thomas Andersen har været stage manager på Orange Scene i 19 år - og har oplevet det meste.

’You’re so fucking fired!’.

Råbet skar igennem støjen fra høj musik. Der var ikke noget at tage fejl af.

Den amerikanske musiker, der stod og gav koncert som hovednavn på den store Orange Scene på Roskilde Festival, fyrede sin lydtekniker på stedet - lige der på hovedscenen under det orange telt.

Thomas Andersen tænker tilbage på nogle af de mindeværdige øjeblikke, han har været ude for i sin tid som ’Stage Manager’ på Roskilde Festivals ikoniske scene.

Han husker ikke bandet og årstallet. Men han husker helt klart det sekund, hvor teknikeren fik en fyreseddel. Mundtligt. På scenen.

I 19 år har Thomas Andersen haft ansvaret for, at festivalens hovednavne træder ud på Orange Scene til tiden og dermed sikre, at de er klar til at give mindeværdige øjeblikke til publikum. Alt skal være klappet og klart på sekundet – i samarbejde med artisternes egne folk, managere, teknikere og assistenter.

Denne eftermiddag, hvor jeg møder Thomas Andersen, har han været på arbejde siden klokken 5 om morgenen. Han har først fri igen klokken 5 næste dag efter 24 timer under teltdugen.

Stage Manager-tjansen er en nemlig en døgndriftsvagt på scenen, der aldrig sover. For selvom der ofte kun er to eller fire navne, der optræder på Orange Scene om dagen, er der en konstant puls af arbejde bag scenen.

- Ofte ankommer næste dags hovednavn klokken 2 om natten med seks store lastbiler, hvor vi starter med at loade al deres udstyr fra lastbilerne og ind på scenen, mens aftenens hovednavn stadig spiller koncert, fortæller Thomas.

Thomas Andersen. 49 år. Stage Manager på Orange scene siden 2000 (Foto: Kasper Månsson © Kasper Månsson)

Sammen med 70 frivillige ’stage-hands’ bliver der løbet, skubbet og løftet store tunge flightcases med instrumenter, lydpulte og videoskærme ind under den orange teltdug.

Imens Thomas Andersen fortæller, kommer en lydmand hen og afbryder. Han har brug for hjælp til en lille detalje. Thomas Andersen sørger for, at der kommer en person til assistance.

Dagens første band er på scenen for at lave lydprøve – dagens næste to navne er allerede ved at stille op bagerst på scenen – flere timer før de skal optræde. Produktionerne er blevet større med årene – og forarbejdet derfor mere omfattende.

- Da jeg startede, var udstyret mere rustikt. Der er klart kommet mere teknik ind, og produktionerne er blevet væsentlig mere avancerede. Det hænger også sammen med, at artisterne ved, at det er på turneerne, at de tjener pengene. Derfor bliver produktionerne også større.

Har arbejdet siden jul

Det er ikke usædvanligt, at de største navne på festivalen kommer med 6-8 lastbiler fyldt med grej. Alt er nøje afstemt og både festivalens og bandets ’crew’ ved, hvilken type udstyr der ankommer, og hvad der er plads til.

Orange Scene i 2018. (Foto: Kasper Månsson © Kasper Månsson)

Det bliver klaret i ’pre-production’ – mailudvekslinger igennem 4-5 måneder inden festivalens start. Når lastbilerne ruller ind bag Orange Scene, starter klargøringen – nogle gange 24 timer inden bandet selv ankommer til festivalpladsen og skal stå på scenen.

Bag Orange Scene er pladsen dækket med jernplader og grus. Det hektiske arbejde med at flytte rundt på kasser, grej og lastbiler skaber store støvskyer i luften.

Der er plads til ni lastbiler ad gangen. Så det er et stort spil tetris at få alle lastbiler på rad og række og i den rækkefølge, som de skal ud af pladsen igen.

Thomas Andersen er rolig. Det er han af natur – men også fordi, han kender til alt, hvad der foregår under den orange teltdug.

Eminem krævede prøveafsprængninger

Han begyndte, da han var 30 år – i dag er han 49. Han har et kaldesystem lige ved sit højre øre, som kommer med meldinger flere gange i minuttet. Mens vi taler, lægger han en hånd over højtaleren, og den skingre lyd af en stemme drukner i en sagte mumlen.

  • Flightcases på det bagerste område af Orange Scene. (Foto: Kasper Månsson © Kasper Månsson)
  • Pedaler, mixer, kabler. Udstyr til en af artisterne på Orange scene. (Foto: Kasper Månsson © Kasper Månsson)
  • En tekniker er i gang med at få styr på lyden (Foto: Kasper Månsson © Kasper Månsson)
1 / 3

Årets største produktioner var Eminem og Bruno Mars. Udover, at der var mange mennesker på scenen og en stor videoproduktion, var der også fyrværkeri.

Under normale omstændigheder er det ikke det store problem – men i år, hvor der er afbrændingsforbud i hele landet, skabte det lidt ekstra udfordringer.

- Både Eminem og Bruno Mars havde fået lov til at fyre fyrværkeri af. Så den del var der styr på. Mange timer inden koncerten lavede vi prøveafsprængninger sammen med politifolk og brandfolk, så vi vidste lige præcis, hvad vi havde med at gøre.

Da Paul McCartney besøgte Roskilde for tre år siden, var det den største produktion, Thomas Andersen har været med til. Gulvet til scenen skulle laves om, så McCartney optrådte på et ’video-gulv’, der skiftede i farver under koncerten.

Koordination med at få gulvet på plads på Orange på dagen startede omkring juletid. Et forarbejde, der fysisk skulle udføres henover natten, hvor Orange Scenes normale gulv blev pillet af og erstattet med det gulv, der passede til McCartneys produktion.

- Det handler om, at vi kan lave det udtryk på scenen, som bandsene gerne vil have. Og som de er trygge ved. Noget, der ligner det, de kender fra deres show i går, og det show de skal spille i morgen.

For lavt til loftet

Ofte bliver produktionerne på Orange skaleret ned i forhold til mange af artisternes øvrige koncerter.

Eminem spillede en koncert på et stadion i Stockholm, inden han kom til Roskilde – dér var der mere plads til al udstyret, end der er på Orange Scene – selvom den scene virker kæmpestor.

  • Lydprøve med et af dagens artister (Foto: Kasper Månsson © Kasper Månsson)
  • Lys og lyd. (Foto: Kasper Månsson © Kasper Månsson)
  • Et af de tre tårne, der danner Roskilde Festivals varetegn (Foto: Kasper Månsson © Kasper Månsson)
  • Lys. (Foto: Kasper Månsson © Kasper Månsson)
1 / 4

Det er mest i højden, udfordringerne ligger på Orange Scene. De fleste bands egne scener er ofte høje, så der er plads til en stor videoproduktion og et hav af lamper. Orange Scenes udformning slår et knæk nedad midt på teltdugen, som gør, at der simpelthen er lavere til loftet.

Prince sagde: 'I'm going in'!

Der er ikke usædvanligt, at der bliver indgået et kompromis. Og det er her, hvor Thomas Andersens forhandlingsteknik for alvor skal i brug. Det kræver typisk mange samtaler turnemanagere, teknikere og assistenter. Det er til gengæld sjældent, at han møder stjernerne personligt.

- De fleste af de store stjerner kommer i limousinen og er omgivet af deres assistenter. Det er praktisk talt umuligt at komme i nærheden af dem, inden de skal på scenen - og når de kommer af scenen igen. Så er det direkte ned i limousinen og væk igen.

Men Thomas Andersen har stået og sludret lidt med Mick Jagger fra Rolling Stones inden og under deres koncert for nogle år siden. Og Prince! Holdet havde problemer med at få en teleprompter til at fungere, hvilket udskød koncerten i nogle minutter.

- Jeg stod ved siden af Prince, og vi snakkede lidt om, hvad problemet var. Han var helt klart træt af at vente, så han sagde ’Fuck that – I’m going in’. Så han gik i gang med at spille og efter fem sange, fik hans folk styr på teleprompteren. Derfra gik det problemfrit.

Der er stress på, og man kan mærke stemningen bliver mere presset, når det er ved at være showtime. Men ligegyldigt hvilket band, der skal på, er det Thomas Andersen, der er chefen. Det er ham, der er problemknuseren.

Der er fuld koncentration i hans blik – også når bandsene går ud fra bagscenen og ind til de titusinder af ventende fans foran det orange vartegn. Det øjeblik følger han, så tit han kan. Stående ude i den ene side med hænderne i lommen, mens han kigger ud på det jublende publikum.

Det er sådanne øjeblikke han gemmer på – hvor band møder publikum og de rørende øjeblikke opstår. Også selvom han er på arbejde og skal kæmpe med lastbiler, flightcases og emsige turnemanagere, der mener, at de selv ejer hele verden.

- Der er øjeblikke, hvor der er nogle følelser, der kommer op. Man står og kigger på et eller andet på scenen, som man ikke havde forventet, og tænker ’WOW’. De ramte lige et eller andet, og det behøver ikke at være de største navne, fortæller Thomas Andersen.

For mange følelser er involveret

Men ét navn har stadigvæk været det allerstørste for Thomas Andersen. The Boss fra New Jersey – Bruce Springsteen. Stage manageren på den orange scenen har nemlig været Springsteen-fan i en menneskealder.

Han så Bruce Springsteen, inden han gik på scenen på Orange i 2012 og havde egentlig mulighed for lige at gå hen og sige ’goddaw’. Men han holdt sig i skindet. Det ville blive for akavet, følte han. Der var for mange følelser involveret.

- Det er noget ganske særligt at opleve musik, som man har hørt i mange år, har rejst efter og har dyrket – lige pludselig udfolde sig for sine øjne på dette sted, hvor jeg har arbejdet i så mange år. Men når jeg er på arbejde, så åbner jeg mig ikke. Jeg får ikke en koncertoplevelse – det er noget andet.

Thomas Andersen instruerer en 'stage hand' i næste opgave (Foto: Kasper Månsson © Kasper Månsson)

Det er stadig tidligt på dagen for publikum. En lille skare har taget plads oppe foran scenen, hvor de hører lydprøven fra det navn, der skal spille nogle timer efter. I det fjerne forsvinder søvn- og varmedøsige personer ind imellem hinanden i støvdisen ude på festivalpladsen.

Thomas Andersen har været i gang længe. Det har hans hold også. År efter år tropper de alle troligt op under den orange teltdug. Kæmper med søvnmangel, ømme muskler, manglende koncentration. Regn, blæst og i år tørke.

De er alle sammen om at passe på Roskilde Festivals vartegn. De tre orange spidser der tårner sig op og kan ses på mange hundrede meters afstand. Det skal ikke bare kunne fungere. Arbejdet her skal udføres optimalt.

Skal passe på Orange Scene!

Orange Scene et pejlemærke for alle. Både for dem der arbejder på scenen, arbejder på festivalen, er publikum eller artister, der optræder for menneskehavet. Et enkelt glimt af scenen og dine minder kommer væltende. Et brand, som er de fleste festivaler forundt.

Det er scenen, der samler hele festivalpladsen. Scenen, der giver mindeværdige øjeblikke for publikum, for hvem Roskilde Festival også fungerer som en dannelsesrejse.

- Den skal vi passe på. Vi skal bevare denne følelse! Lyder det bestemt fra Thomas Andersen.

Det er de sidste ord, Thomas når at komme med, inden næste afbrydelse. Denne gang er afbrydelsen endegyldig. For mens vi har snakket, er der opstået en lille kø af mennesker, der har brug for at tale med ham.

Opgaver skal udføres. Udfordringer klares. Bandet, der skal spille om 24 timer, banker allerede på, alt imens spænding, nervøsitet og forventningens følelse kommer sivende fra de bands, der står og venter på at få deres tur på Orange Scene.

Facebook
Twitter