Clarissa brugte alle sine penge for at spille Roskilde: - Jeg har drømt om det her i 10 år

25-årige Clarissa Connelly har arbejdet på at blive et Roskilde-navn, siden hun var 15. Søndag lykkedes det endelig.

(Foto: Freya Jo © PR)

- Jeg er bare usikker på, om det er det rigtige valg at have to stille numre lige efter hinanden. Kunne man bytte om på de to?

Clarissa Connelly nærstuderer notesblokken. Den håndskrevne rækkefølge af sangtitler bliver vurderet én efter én, men nej: Set-listen forbliver, som den er.

Hun tager en dyb indånding. Der er lidt over en time til koncertstart, og 25-årige Clarissa Connelly står ude foran den trailer, der i anledning af Roskilde Festival er omdannet til backstageområde og garderobe for den lille scene 'Rising'.

Her er hun en af de mange nye musikere, der gør deres Roskilde-entre.

- Det er svært at ændre på rækkefølgen, når man er så mange mennesker på scenen. Folk har jo øvet deres skift. "Så, mellem de her to numre tager jeg min banjo." Det skal man også respektere.

Storhedsvanvid og angst

Clarissa Connelly er komponist og producer og har netop færdiggjort sit første år på kompositionslinjen på Rytmisk Musikkonservatorium i København.

Det er første gang hun skal spille på Roskilde Festival.

0:00

Hun er blevet kaldt en dansk version af Enya på grund af sine drømmende kompositioner, der sender tankerne mod keltiske myter og tågede bakkelandskaber i det skotske højland.

Men det er måske ikke så underligt, for det keltiske ligger i hendes blod med en far, der både har irske og skotske aner.

For som så mange andre unge og nye danske musiknavne, så er Roskilde en big deal for Clarissa.

Det er de færreste danske musikere, som stryger direkte på plakaten for musikdagene, og en koncert i opvarmningsdagene er på den måde blevet et naturligt skridt på vejen til én af hovedscenerne.

- Roskilde har været drømmen, siden jeg var 15 år. Jeg havde en plan om, at jeg skulle spille herude i 2016. Det nåede jeg ikke, men nu er jeg her endelig, siger Clarissa Connelly.

- Og jeg har været lige dele ramt af storhedsvanvid og angst over den her koncert. Man tænker både: "Nu skal jeg vise dem, hvordan musik skal lyde!" og "Åh nej, kommer det nogensinde til at gå det her?".

2000 kroner på rosenblade

I området omkring Rising-scenen fortsætter ventetiden. Clarissa Connelly og hendes band, der i dagens anledning tæller fem strygere, bas, guitar og trommer, går til og fra sceneindgangen.

Nogle får massage, andre sidder og venter i skyggen. Klædt i forskellige nuancer af beige begynder fokuseringen frem mod den snarlige koncert.

Der lyder hornmusik og afrobeats gennem den varme eftermiddag. Der er gang i de to små scener, Rising og Countdown.

Clarissa Connelly og hendes band har selv været ansvarlige for at køre instrumenter herud. De skal også selv være med til at stille instrumenter op og gøre scenen klar til koncert. Og meget af det praktiske omkring sådan en koncert foregår også for egen regning.

- Hvis jeg ikke allerede havde brugt alle mine penge på den her koncert, så ville jeg elske at bruge 2000 kroner på friske rosenblade, som skulle spredes ud over scenegulvet. Det ville se så fedt ud, fortæller Clarissa Connelly, der hurtigt bliver enig med sig selv om, at det må blive næste gang.

For sent til mad

Da klokken bliver ti minutter i seks er scenen klar til at Clarissa Connelly og bandet kan begynde at gøre klar til koncert. Hun er kommet i tanke om, hun ikke har spist siden klokken 12.

- Men det er for sent nu. Jeg skal ikke spise så tæt på, jeg skal på scenen.

De har tre kvarter til at få gjort alt klar og få lavet lydprøve. Øverne er foregået tilbage i København, og det er ikke noget med, man lige tager et nummer at varme op med.

Foran Rising-scenen ligger campingområde Vest, og de første publikummer har allerede stillet sig klar.

Klokken 18:50 begynder koncerten. Tyve minutter senere end først planlagt, men der er luft nok i den anden ende. Bandet, der skal spille efter Clarissa Connelly, er rykket frem på grund af VM-kampen mellem Danmark og Kroatien.

Da musikken går i gang, flokkes flere og flere foran scenen. 45 minutter senere er det hele slut.

'Nu har jeg lyst til en stor gin og tonic!'

- Det var så fedt! Jeg har lyst til at gøre det hele igen!

Der bliver uddelt krammere ved sceneindgangen, hvor aftensolen står ind. Smilene er store, og det skarpe fokus, der var i bandet for bare en time siden, er forduftet.

- Der er altid noget, man gerne vil ændre, men jeg er glad! Det var rigtig nok med de to stille numre midt i settet. Der burde jeg have ændret på rækkefølgen.

Men Clarissa Connelly er tydeligt glad og lettet. Det er første gang, hun har stået på scenen med så stort et band. Men det lykkedes.

- Og så fik jeg bare snakket helt vildt meget mellem numrene. Det er altså underligt, jeg plejer aldrig at snakke særlig meget, når jeg er på scenen.

Efter endnu et par krammere er det tilbage til virkeligheden. Instrumenterne og hele set-uppet skal pakkes ned igen og ud i bilen, så det kan blive kørt tilbage til København.

- Og så skal jeg altså have en stor gin og tonic. Og noget mad, siger hun som det sidste, inden hun går tilbage på scenen for selv at pakke ned.

Facebook
Twitter