Dansk sangerinde debuterer på Roskilde i dag: Jeg frygter der ikke kommer nogen og ser mig

Jada bliver sentimental over blomstrende syrener - og har en lille nervøsitet for tomme sale på sin første turne.

På dybt vand? Jada skal på sin første soloturne til efteråret, og glæder sig til at se, hvor mange der kommer. Allerede søndag står hun på scenen til Roskilde Festival som del af programmet i opvarmningsdagene. (Foto: Sarah Liisborg © Pressefoto)

Når det nye danske popnavn Jada søndag eftermiddag stiller sig op foran publikum på Roskilde Festivals Countdown-scene, er det med kun to udgivne sange i bagagen.

De to singler 'Keep Cool' og 'Sure' er til gengæld blevet spillet masser af gange i radioen, så publikum på Roskilde skal nok kunne nynne med.

Lyt til Jada, mens du læser videre:

Og heldigvis er der masser af andre sange i Jada live. Hun giver sig bare god tid, før hun udgiver det:

- Når jeg følger min intuition med musikken, så lyder det præcis som jeg gerne vil have det, siger Jada, der i civil hedder Emilie Molsted.

- Det er noget med at være stille nok til at høre, hvad for noget musik, mine knogler spiller. Men det går meget godt med at lytte til mine knogler, så der er meget musik færdig - og jeg glæder mig meget til at udgive det.

Vi har spurgt Jada om forbilleder, frygt, fremtidsudsigter og sentimentalitet - og hvad hun bare ikke fatter:

Mit forbillede: Lillesøster Frida

- Hun er det ældste menneske jeg kender!

Siden hun blev født har hun været en lille buddhafigur, man kan have i sit liv. Hun er så god til at følge sin mavefornemmelse og sine egne følelser, uanset hvor besværligt det er for andre. Det synes jeg er så mega prisværdigt og inspirerende.

- Eksempelvis da vi skulle med min far i Bonbonland. Der er købt billetter og madkurven er pakket. Men pludselig kan Frida mærke at det vil hun faktisk ikke. Hun er 8 år, og siden da har hun været god til at sige "jeg vil ikke med, så må I finde ud af hvad I gør".

(Foto: moneycoach/Flickr)

Det gør mig sentimental: Blomstrende syrener

- Duften af syrener når de springer ud. De blomstrer så kort, der er et eller andet...altså, skræmmende sentimentalt og hammer-agtigt der rammer mig lige mellem øjnene hver eneste år.

Jeg får lyst til at græde og grine på samme tid og stå med næsen op i en syrenbusk. Det gør mig helt blød i smørknæene. Det minder mig også om min mormor, der havde en syrenbusk udenforan vinduet.

(Foto: Sophia Juliane Lydolph)

Det glæder jeg mig til: Min første tour

- Vi skal først ud og spille en masse koncerter på festivaler. Når det er overstået, skal jeg ud på min første tour og det har jeg så meget optur over.

- Indtil videre har jeg spillet som opvarmning. Folk kom for at se for eksempel Phlake, og så var jeg sådan ekstragaven. Den her sommer og efterår bliver det første gang, jeg skal eje det selv. Det er så dejligt!

(Foto: Cristian Iohan Ştefănescu)

Det frygter jeg: At er ingen kommer

- Der er en lille stemme inde i mit hoved, der siger "der kommer ikke nogen". Jeg frygter, at jeg står til efteråret og så er der solgt én billet - og det er til min mor.

Det tror jeg ikke, og håber jeg ikke, for jeg elsker at splle for et helt publikum.

(Foto: Josep Tomás)

Det fatter jeg ikke: Mænds manglende tiltro til kvinder

- Jeg forstår ikke, at mænd bliver ved med at tro, at kvinder ikke kan en skid. Bare i dag er jeg blevet spurgt så mange gange, hvem der laver min musik. Folk vil altid have det er nogen mænd, der har lavet det.

-Jeg får selvfølgelig hjælp, for jeg elsker at arbejde som et hold, Men det er så utroligt, at man ikke kan tro på, at jeg laver det her fra ende til anden. Det er mig, der vælger lyde og producerer. Det er mig - jeg gentager det bare, til folk husker det!