- Drenge, jeg ved godt, det her lyder fuldstændig vanvittigt, men der er ikke solgt nogen billetter.

Det var den besked, et ungt, aarhusiansk band fik fra koncertarrangøren, da de for første gang besøgte Filippinerne i Asien.

Året var 1995, og før Michael Learns To Rock havde et vestligt band aldrig besøgt de filippinske provinsbyer. Selvom bandet hittede stort i området, ville indbyggerne ikke tro på, at koncerten rent faktisk var ægte.

- Nu siger jeg noget helt vildt, men det ville være superfedt, hvis I er med på at hoppe op på et lad, og så kører jeg jer gennem byen, så folk kan se, I rent faktisk er her, fortsatte arrangøren.

Lyt til Michael Learns To Rock med 'Unconcerned' fra 2018, mens du læser videre:

Og køreturen på ladet virkede.

- Det strømmede ud af butikkerne, og folk stod og hang ud af vinduerne og tænkte: 'What! Det er dem, vi har set på MTV'. Det var fandeme sindssygt, fortæller Mikkel Lentz, guitarist i Michael Learns To Rock, om oplevelsen og suppleres af bandets trommeslager, Kåre Wanscher:

- Dagen efter var der udsolgt.

- Efterfølgende fandt vi ud af, vi var et af de første vestlige bands, der spillede der. Det er derfor, vi er blevet legender. Vi har legendestatus i Asien, siger Jascha Richter, bandets sanger og keyboardspiller.

Og det var kun starten på en nu årtier lang kærlighedsromance mellem Asien og popbandet Michael Learns To Rock, som gik hen og blev det bedst sælgende danske band i Asien, og som stadig spiller for fulde arenaer for mange tusinde mennesker i en lang række asiatiske lande.

Spiller for tre generationer

Men det er ikke kun i Asien, at MLTR, som bandet også kaldes, hitter. Det beviste de torsdag aften på Vig Festival.

'He takes you out, and he takes you up'.

Det danske publikum fangede straks, hvad der nu skulle ske, da Michael Learns To Rock, som sidste år fejrede 30 års jubilæum, gik i gang med at spille deres største hit fra 1991 halvvejs i koncerten på festivalen.

'I'm not an actor, I'm not a star'.

Hele teltet var med det samme med, armene røg i vejret, og koret fra publikum formåede næsten at overdøve lyden fra mikrofonen.

Lyt til storhittet 'The Actor' fra 1991 med Michael Learns To Rock:

Det var tydeligt, at danskerne langt fra har glemt trioen, som vandt deres hjerter i 1990'erne.

På trods af at det kneb med at genkende de nyere sange, faldt ældre hits som 'I Still Carry On', 'That's Why You Go Away' og 'Someday' i god jord hos de festhungrende festivalgæster.

Selvom både bandet og fansene fra dets storhedstid er blevet ældre, var de tre bandmedlemmer ikke nervøse for modtagelsen forud for deres optræden på Vig Festival.

Sidste år fik de på en danmarksturné nemlig slået fast, at der stadig er stor interesse for dem herhjemme. De har simpelthen formået at holde folk til ilden over årene.

- Vi kan mærke, at mange mennesker er vokset op med vores musik. De skamlytter det nok ikke hver dag, men de vil gerne se os, når vi kommer til deres by. Det er som om, der kommer flere og flere mennesker til koncerterne, jo længere vi bliver ved, fortæller Mikkel Lentz om sidste års turné, som trioen er enige om var en overvældende oplevelse, og griner:

- Folk vil gerne lige se os, inden vi dør.

- Nogle gange er der mange ældre mennesker til koncerterne, andre gange oplever vi, at folk tager både deres børn og børnebørn med. Det er virkelig smukt, når vi spiller for tre generationer, tilføjer Kåre Wanscher med et smil.

Hitter på karaokebarer

Det er ikke mange danske musikere, der kan se tilbage på en karriere magen til medlemmerne i Michael Learns To Rock.

Udover at have solgt mange plader og spillet velbesøgte koncerter er bandet nemlig blevet en etableret del af en stærk, asiatisk karaoke-tradition.

- På karaokebarer har vi bladret i udvalget og opdaget, at der er rigtig mange sider bare med vores sange. Efter arbejde tager man ud og synger popsange og drikker whisky derovre. Der er karaoke overalt i Asien. Det har vi jo slet ikke i Danmark, fortæller Jascha Richter om en af de afgørende forskelle, de oplever mellem hjemlandet og Asien.

De har desuden indtryk af, at den klassiske popmusik er stærkere forankret i østlige lande. Her reagerer publikum kraftigst på bandets ballader, hvor danskerne foretrækker de mere rockede sange med mere gang i.

Og så er der en ting, der går igen ved bandets koncerter i Asien, som kan være svær at forestille sig, hvis man har været gæst på større, danske festivaler:

- Det et meget lyttende publikum. Selvom der er stor forskel på, hvor man spiller i Asien, så sidder de oftest ned til alle koncerter, lytter og synger med – på det hele, siger Kåre Wanscher.

Jascha Richter fortsætter:

- Vi spillede engang for 8.000 mennesker i Singapore, hvor der var fuldstændig stille mellem numrene, når folk var færdige med at klappe. Der var ingen snak eller baggrundsstøj.

Publikum har dog ikke altid siddet ned til bandets liveoptrædener. Det var ikke mange, som kunne holde kroppen i ro, da bandet kom frem i 1990'erne, og de tre medlemmer kan både berette om sene telefonopkald og fans, der listede rundt uden for deres hotelværelser, når de var på turné.

Alt det er de dog afklarede med at have sagt farvel til. I dag er de alle tre i halvtredserne, er gift og har børn og føler sig mere erfarne, selvsikre og rolige i det hele end nogensinde.

Og så har de ikke så travlt, som de havde dengang, fordi de ikke vidste, hvor længe succesen ville vare.

- Sådan er livets gang som musikere. Men vi har lært, at musikken kan stå tidens distance, siger Kåre Wanscher med et smil på læben.

- Musikken lever, og den kan overleve alle mulige andre strømninger og tendenser, selvom vi ikke er det nyeste band i byen.