Drama på Tinderbox: Dansk stjerne kæmper sig gennem koncert - og 3 andre ting du gik glip af

Alex Vargas måtte kæmpe sig igennem sidste del af sin koncert torsdag på Tinderbox.

(Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

OBS! Enkelte videoer kan ikke afspilles, da DR ikke længere har rettigheder til at vise dem på dr.dk.

Småsyg Alex Vargas mistede stemmen

Den danske singer-songwriter Alex Vargas var torsdag eftermiddag med til at varme op under festivalens første dag med sin sødmefulde og sørgmodige pop.

Alex Vargas var dog ifølge ham selv ikke helt på toppen under koncerten. I dagene op til koncerten havde den danske sanger ligget et par dage i sengen efter en omgang rejsesyge, fortalte han til 'Festival på P3'.

-Jeg er ved at komme ovenpå igen, og jeg har fået noget hjælp af nogle gode menesker og noget medicin. Men da jeg kom til sangen 'Solid Ground' i koncerten opstår problemerne. For jeg føler, jeg synger, men der kommer ikke noget ud. Det var et dramatisk og meget frygtindgydende øjeblik på scenen. Der stod valget mellem at sige: 'Vi spiller kun én sang til eller også brager vi igennem og ligger under dynen i morgen. Og lad mig sige det sådan: Jeg ligger under dynen i morgen, forklarede sangeren til P3 umiddelbart efter koncerten.

Hør ham optræde med nummeret ’Cohere’ på Rød Scene i Tusindsaarskoven her.

Knastør festival advarer mod bål og brand

(Foto: Mads Claus Rasmussen © (c) Ritzau Scanpix)

Årets Tinderbox Festival i Odense åbnede i strålende solvejr og varmegrader, der sneg sig over de 25. Men det tørre vejr har også givet arrangørerne en udfordring. Der er nemlig afbrændingsforbud i Odense Kommune på grund af den brandfare, det tørre vejr medfører.

Det betyder ikke bare, at festivalen i år løbende advarer publikum mod at smide cigaretskodder i det tørre græs. Afbrændingsforbuddet betyder også, at flere af de optrædende har måttet droppe flammekastere og ildkugler i sceneshowet.

Dakke-dakfest afbrudt

(Foto: Christian Ellegaard © (c) DR)

Tinderbox' populære Magicbox Scene tiltrak torsdag så mange danskeglade publikummer, at festivalen måtte lukke for adgangen midt under en koncert med den elektroniske duo 'Vini Vici'

'Indgangen er lukket resten af koncerten' lød beskeden til festivalgæsterne via Tinderbox' app.

Hør Vini Vici med nummeret 'The Tribe' herunder.

0:00

Sikkerhedsvagter på pladsen måtte med anråb gennem store megafoner guide de mange skuffede gæster, der var troppet op for at se koncerten med Vini Vici,og bede dem om at komme tilbage senere, når adgangen til scenen igen blev åbnet.

- Når sikkerhedsfolkene i området vurderer, at der er fyldt, så lukker de for indgangen, indtil der igen er plads, forklarede Charlotte Frølich, pressekoordinator hos Tinderbox, til Fyens Stiftstidende.

Magicbox scenen, der har været lidt af et tilløbsstykke på festivalen, byder blandt andet på navne som Whomadewho, Kato og Snavs i de næste dage.

Vinderduo spillede anden koncert nogensinde

(© PRIVATFOTO)

Duoen Efternøler spillede bandets anden officielle koncert sammen nogensinde, da de åbnede teltscenen på festivalen foran op mod 2.500 gæster.

Hør Efternøler spille deres mest akustiske nummer, der hedder ’Hun har’, mens du læser artiklen:

0:00

Efternøler blev tilføjet festival-programmet efter at have vundet Tinderbox Band Battle-finalen på Studenterhus Odense tilbage i april som et af de tre vinderbands.

- Det er vildt, mand. Det føles sgu ret overvældende som ens anden koncert at skulle stå foran et forhåbentlig stort publikum og i hvert fald på en stor scene, siger en af de to frontfigurer i bandet Kristian Hyrlov, inden koncerten.

FacebookTwitter