Festivalerne eksploderer i Danmark: Derfor elsker vi livemusik og oplevelser

Danske festivaler har kronede dage, og intet tyder på, det er på vej i den anden retning, mener tidligere udviklingschef og talsmand for Roskilde Festival.

Mere fritid, flere penge og lysten til at føle os unge hele livet gør festivalerne attraktive for en stor del af befolkningen. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Da Shit & Chanel med Anne Linnet i front sang 'Smuk og dejlig' på Roskilde Festival i 1979, var det et fåtal af danskere, der havde opdaget, hvor skøn en nøgen græsmark egentlig kan blive, når man fylder den med mennesker, musik, mad og mjød.

Det var for eksempel først året efter, at Smukfest - dengang Skanderborg Festival - første gang skød op i en bøgeskov.

I morgen begynder den 9. udgave af Northside Festival i Aarhus. Og særligt i de senere år er der dukket et væld af nye festivaler op herhjemme. Både mindre festivaler som Avernax Festival på Avernakø og større tiltag som Heartland Festival på Fyn og Haven Festival i København.

- Festivalerne har udviklet sig eksplosivt i Danmark. Det er helt vildt, siger Esben Danielsen.

Han er tidligere udviklingschef og talsmand for Roskilde Festival, og arbejder i dag som direktør for Lokale og Anlægsfonden.

- Det er både fordi, ordet spreder sig: Altså, når man er ude at løbe med Kronprinsen, så er det nærmest en festival. Men musikfestivaler og oplevelsesfestivaler er der kommet mange af, at man tror, det er løgn, siger han til P6 BEAT.

Et genialt koncept

Hovedårsagen til de mange festivaler er vores behov hver især, mener Esben Danielsen.

- Vi vil gerne mødes i nogle nære fællesskaber med nogen, der har de samme interesser som os selv. Vi vil gerne ud at opleve noget sammen med andre mennesker, og der er en festival jo et genialt koncept, hvor man kan komme lige, når det passer ind.

Mens mange tager på festival for musikkens skyld, er flere festivaler de senere også begyndt at fokusere på helhedsoplevelsen, hvor eksempelvis gastronomi og kunst også er i højsædet. Her er det den ikoniske Orange Scene fra Roskilde Festival. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Scanpix)

Derudover giver en festival os noget helt specielt, siger han.

- Der er rigtig meget identitet i at gå på festival. Her kan man være ung hele livet. Det er et frirum fra en travl hverdag, som mange af os har. Jeg tror, det erstatter noget andet. Tidligere gik vi til én koncert - nu er vi i juni, og der er jo festival hver dag op til og omkring weekenden - det er jo helt vildt!, siger Esben Danielsen.

Flere penge til forbrug

Festivalboomet handler dog også om, at vi både har fået flere penge og mere fritid, siger Fabian Holt, der er lektor i visuel kultur og performance-design på Roskilde Universitet.

- Den teori, der er mest holdbar er, at flere mennesker har flere penge til forbrug. Så det er et velstandsfænomen. Derudover har vi generelt også fået mere ferie - altså mere fritid. Og det kommer festivalerne til gavn, siger han.

- Dertil kommer så, at der er en dygtig branche, som har udnyttet det og er blevet meget bredere. Og det er sket ikke bare i Danmark, men i store dele af Europa og Nordamerika, lyder det fra Fabian Holt.

Skal være noget særligt

De mange festivaler har dog også gjort noget ved den interne konkurrence festivalerne imellem.

Tidligere sloges man om ganske få, særlige navne og var nødt til at være få festivaler for, at det kunne lade sig gøre.

- Der bliver betalt meget høje honorarer for de store artister i Danmark. Derfor vil de også gerne komme flere gange. Det ville de ikke før. Men derfor er man stadig nødt til at positionere sig og være noget særligt. Man skal virkelig være skarp på at lave sin festival, siger Esben Danielsen.

- Derfor ser vi også at nye festivaler går ned med et brag, fordi man kan ikke længere bare nøjes med at præsentere toppen af danske artister, der var på turne det år, som man kunne i gamle dage, hvor alle havde et ens program, siger han.

Publikum elsker det særlige

En af de nye festivaler i Danmark er Haven Festival i København, der havde sin debut sidste år.

Selvom det er svært at starte en ny festival op, så er det gået rigtig godt, siger pressechef og talsmand Sigurd Hartkorn Plaetner.

- Man skal altid lige lære sin plads og sine gæster at kende. Der er helt sikkert nogle ting, vi skal have bedre styr på i år, som køer til mad og toiletter og den slags.

Haven Festival slår sig op som en festival, der vil fusionere eksperimenter i kunst, musik, mad og øl. Ifølge Sigurd Hartkorn Plaetner spørger medierne tit til, hvordan Haven vil klare konkurrencen med de andre festivaler:

- Sådan ser vi det ikke. Der er plads nok til os alle, siger han, og understreger at Haven bliver endnu mere 'nørdet' i 2018:

Haven Festival på Refshaleøen i København blev afholdt for første gang sidste år. Udover musik vil de blandt andet også give publikum nogle særlige gastronomiske oplevelser. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

- Oplevelsen sidste år var, at jo mere nørdede vi blev på øl, mad og musik, jo bedre kunne folk lide det. Og det er vi selvfølgelig helt vildt glade for. Så i år vil man opleve, at vi bliver endnu mere nørdede. På musikdelen har vi flere navne, der ikke er så kendte, og mad og drikke vil blive endnu mere 'weird'.

Nichefestivaler på vej frem

Men med et næsten helt uoverskueligt antal festivaler rundt omkring i det ganske land, kan man spørge sig selv, om det kan bliv ved med at gå godt?

En analyse fra revisionsfirmaet PWC forudsagde sidste år, at markedet for livemusik i Danmark vil gå en smule tilbage i de kommende år frem mod 2021.

Men faktisk er det de enkeltstående koncerter, og ikke festivalerne, der vil bløde lidt. PWC fremhævede blandt andet Roskilde Festival og nordsjællandske Musik I Lejet som koncepter, der tiltrækker masser af publikum.

Ifølge lektor Fabian Holt kan de mange danske festivaler da heldigvis også noget forskelligt:

- De store festivaler klarer sig stadig godt. Det er her, man kan få 'det store sus' og her, de kendte og medierne kommer. De små festivaler giver mere mulighed for personligt samvær, og det er mere intimt, siger han.

Esben Danielsen mener også, at festivallandet vil fortsætte:

- Dengang jeg var hos Roskilde Festival, der blev vi sådan set hvert andet år dømt til at 'nu dør I, for nu er der så mange festivaler, at det kan ikke lade sig gøre, og nu må Roskilde være den, der dør', siger han.

- Man har hele tiden snakket om, at nu er der for mange. Men der er ikke noget, der tyder på det. Det tyder i stedet for på, at hver interessegruppe får sin særlige nichefestival, og der så bliver færre af de store, brede festivaler.

- Lige om lidt skal vi måske til 'skak- og tangofestival'. Altså det bliver helt ude i ekstremerne, og det, tror jeg, fortsætter et godt stykke tid endnu.

Hør 'P6 Beat elsker festivaler' med Anders Bøtter og Tilde Bang-Hansen her.

Toppen af poppen: Her er de fem største festivaler

  1. 1

    Roskilde Festival: 80.000 partout-billetter og 20.000 endagsbilletter (5000 per dag). 130.000 deltager i alt på årets festival.

  2. 2

    Smukfest: 28.000 partout-billetter og mellem 5000-7000 endagsgæster om dagen. Dertil kommer omkring 14.000 medhjælpere, optrædende m.m. Alt i alt deltager omkring 53.000 på Smukfest.

  3. 3

    Tinderbox: Hvis festivalen bliver udsolgt, hvilket det ifølge arrangørerne tyder på, så kommer der 45.000 til Tinderbox i år.

  4. 4

    Jelling Festival: 35.000 var i år med på Jelling Festival, der blev holdt den 24.-27. maj.

  5. 5

    Northside: Der er kapacitet til 35.000 på Northside i år. Der er tæt på udsolgt, så talsmand John Fogde forventer, at det bliver deromkring.

Interviewet med Esben Danielsen blev optaget til programmet 'P6 Beat elsker festivaler 2018'.

Facebook
Twitter