Stådreng og falske tatoveringer: Kom med når dansk band indtager metalhelvedet

Kom med fra øvelokalet til scenen, når det danske black metalband Orm spiller på Copenhell.

(Foto: Martin Fält © dr)

Onsdag mødes fire sortklædte mænd i et kælderlokale i Esromgade på Nørrebro i København.

Her øver de for sidste gang de mørke melodier, de to dage senere skal slynge ud over publikum på Copenhell-festivalens næststørste scene, Pandæmonium.

De fire mænd er bandet Orm.

Orm i øvelokalet (Foto: Martin Fält © dr)

Siden ungdomsårene har de fire bandmedlemmer langsomt bevæget sig længere ud i nichen metal. For at finde sig selv og kernen i en større musikalsk tilfredstillelse.

- Vores musik er black metal i sin lyd og i sin æstetik. Det skal være hidsigt og råt og lidt koldt. Samtidig skal der være så meget dynamik i det, så man får nogle billeder inde i hovedet af det, siger guitarist Simon Andersen.

Bassist Troels Nielsen (Foto: Martin FŠlt © Dr)

Lyt til Orm, mens du ser videre på billederne:

Copenhell er et stort sted at spille, når man spiller black metal. Derfor har bandet forberedt sig god til koncerten på Refshaleøen.

- Vi har fået lavet falske tatoveringer hos dem, der laver vores merchandise, siger Troels Nielsen og laver en cirkel med sine tommel- og ringefingre for at vise størrelsen på dem.

Orm har blandt t-shirts og LPer fået trykt falske tatoveringer til deres merchandise-udvalg. (Foto: Martin Fält © dr)

Orm sælger også t-shirts, nøgleringsoplukkere, de nævnte falske tatoveringer og debutalbummet fra sidste år.

På coveret ser man Bornholms vartegn, Hammershus slotsruin, i flammer - og Midgårdsormen, der vrider sig i malmstrømmen nedenfor.

De to guitarister og vokalister Simon Andersen og Theis Poulsen samt bassist Troels Nielsen er alle vokset op i Rønne på Bornholm.

Det er også her, de har fået deres musikalske skoling fra Metallica og det bedste hårde rock DRs Boogielisten kunne diske op med.

- Vi havde en periode hvor vi kun hørte Iron Maiden og Metallica som det eneste. Jeg købte en iPod til 3.500 kr for min børneopsparingspenge, og den var kun fyldt med Metallica-pladerne, fortæller Simon Andersen.

Orms to guitarister Theis Poulsen og Simon Andersen (Foto: Martin Fält © dr)

Før de hed Orm, spillede de sammen i deathmetal bandet 'By the Patient'.

Efter 10 år med stor succes på den danske metalscene, pladeudgivelser og koncerter på både Roskilde Festival og tyske Wacken Festival, blev kunstneriske uenigheder grunden til, at bandet gik i opløsning.

Men en del af bandet havde stadig musik tilbage i sig. Derfor stiftede de blackmetal bandet Orm sammen med trommeslager Adam Schønemann.

Og på grund af deres netværk i metal-branchen gik det ret hurtigt med koncerter og et debutalbum.

(Foto: Martin FäŠlt © (DR))
(Foto: Martin Fält © dr)

Fredag eftermiddag er Orm klar til at spille på Copenhell Pandæmonium-scene. Lige i mellem de svenske dødsmetallere ”At the Gates” og det amerikanske alternative metalband ”Deftones”. To bands, der trækker mange mennesker, så der er ekstra nerver på i danske Orm.

I takt med at trommeslager Adam Schønemanns lydprøve går i gang, stiller fans sig op helt op til gitteret foran scene. Nogle er velkendte ansigter, så der bliver udvekslet et nik og et horn eller to med bandet.

(Foto: Martin FŠlt © Dr)

Kvartetten når knap nok at gå af scenen fra deres lydprøve før konferencieren kalder dem ud igen.

Denne gang for at fyre op under en skov af mennesker, der er kommet for headbange og rocke med på deres egne luftguitarer.

(Foto: Martin Fält © dr)

Den musik, der for alvor opstemmer medlemmerne i Orm, er den sorte og rå gren af metal-genren.

Med store symfoniske flader og en stærk nordisk tematik.

(Foto: Martin Fält © dr)

Det er en rå, nordisk black metal, deres fans tydeligvis også elsker.

(Foto: Martin Fält © dr)

På scenen fredag eftermiddag på Copenhell. er de fire Orm-medlemmer sorte metal-helte...

(Foto: Martin Fält © dr)

Men uden for scenen har de også en helt almindelig hverdag. Med arbejder som projektansat, studerende og bartender.

Og det er ikke altid, deres kolleger forstår musikken.

. Hvis man er fuldstændig fremmet for metalmusikken, så er det svært. Når man snakker med nogle af sine kollegaer og skal forklare hvad det er man spiller og de hører det på Youtube, Så vil de ikke kunne finde hoved og hale i det, siger bassist Troels Nielsen.

- Der skal jo være kontraster, ellers ville der ikke være plads til en sort kunstform. Så ville det hele bare være gråt, siger Simon Andersen.

(Foto: Martin Fält © dr)

Koncerten på Copenhell er overstået.

Der kom råb og djælvletegn i vejret fra publikum efter stort set hvert nummer.

Trommeslager Adam Schønemann forlader scenen i bar, svedig overkrop.

(Foto: Martin Fält © dr)

For Orm var det en stor forløsning, at der var så mange til koncerten, og at publikum var så meget på.

Alligevel bliver bandets medlemmer også nødt til at give en hånd med, da scenedekorationerne skal pakkes ned.

(Foto: Martin Fält (DR) © dr)

Før de allesammen selv kan feste videre til andre af de dystre, hårde navne på Copenhell.

(Foto: Martin Fält © dr)
Facebook
Twitter