Suspekt-medlem og rockhoved ser tilbage: Hiphop styrer verden - men hvor blev heavy metal af?

Engang kæmpede heavy metal og hiphop på lige fod. I anledning af Copenhell kigger P6 beat-vært Carsten Holm tilbage.

I de kommende dage lægger Danmark hus til både en fejring af heavy metal og en af hip hoppens mest fremtrædende repræsentanter.

Den københavnske festival Copenhell præsenterer over 50 koncerter med hårde navne som Ozzy Osbourne, Deftones og Alice In Chains, der spiller for 20.000 dedikerede heavyfans, inklusive mig selv.

Lyt til Alice in Chains, mens du læser videre:

Men ganske få kilometer derfra står verdensstjernerne og ægteparret Beyoncé og Jay-Z på scenen i Telia Parken under deres aktuelle OTR II-turne på lørdag.

Særlig Jay-Z repræsenterer noget af det ypperste indenfor hiphopkulturen med alt, hvad den indeholder af tunge beats, bling og kæmpe hits.

  • Heavy rockens stamfader, Ozzy Osbourne, kommer til Copenhell denne weekend ... (Foto: Frazer Harrison © 2016 Getty Images)
  • ...mens ægteparret Beyoncé og Jay-Z lørdag giver koncert i Parken, København. (Foto: Mario Anzuoni © Scanpix)
1 / 2

Målt i salg og streaming er hiphop uden tvivl den mest sælgende musikgenre i verden lige nu, og den har fat i et meget bredere publikum end den hårde metal.

Men engang battlede jeg og heavy-kulturen på lige fod med hip hop-fans om opmærksomhed på hitlisterne, om musikvideoerne på MTV, om spalteplads i musikmagasinerne og om at skille sig ud i gadebilledet i de danske byer.

Så hvad var det der gjorde, at det blev hip hop, der de seneste år er strøget til tops på hitlisterne, mens heavy metal mere er forbehold en hård kerne?

Er det tøjet? Er det teksterne? Musikken? Attituden? Spørgsmålet melder sig, med jævne mellemrum. Hvorfor er hip hop og heavy metal relevant for folk – og hvorfor er hip hoppen blevet så populær?

Kamp om musikmagten i S-toget

I slutningen af 80’erne oplevede jeg den musikalske kamp mellem heavy metal og hip hop udspille sig i S-togets Linje H fra forstæderne mod hovedstaden.

I min og mine kammeraters walkmen, var der "tråd": Hård heavy metal, skruet op på max, så andre passagerer måtte flygte til en anden kupé.

Så kunne vi sidde der, med vores lange hår, skægstubbe og spraglede t-shirts med et ubeskriveligt bandlogo på, og kigge på den gruppe knægte i højre hjørne, der også havde hovedtelefonerne skruet lige så højt op.

Deres tøj var anderledes – store bukser med plads nok til to personer, hættetrøjer og omvendte kasketter: Hiphop.

Det var den gyldne tid for heavy metal og hård rock. Musikken begyndte at ligge på toppen af hitlisterne, dog ført an af blødere mellemvarer som Bon Jovi og Van Halen.

Iron Maiden kunne sagtens fylde KB Hallen i København med 3.000 fans en tirsdag aften og Gentofte Stadion var i en årrække fyldt med 25.000 ligesindede til Monsters of Rock, hvor Suicidal Tendencies, Metallica og AC/DC trak tænder ud.

I min vennekreds, samlede vi os om musikken og det visuelle univers på pladerne. Og teksterne. Ofte halsbrækkende fremmedord og formuleringer, skrålet, sunget eller brølet ud med en stor opretstående langemand til systemet og alt det eksisterende.

Det var datidens kamp mod "the establishment".

  • Slayerfans et sted i 90'erne. Klik og se, hvordan den type fans ser ud i dag (Foto: David Corio © 1995 David Corio)
  • Slayerfans til Copenhells 2017. Gennemsnitsalderen er vist lidt højere, men stilen er den samme. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)
1 / 2

Sådan var det også i den anden lejr. Hiphopperne tegnede heller ikke ligefrem et skønmaleri af verdens gang.

Deres vrede var ofte vendt de samme steder hen som vores, men det lød bare anderledes og blev ikke understøttet af hurtige trommer, en hvæsende sanger eller en ekvilibrist på en rungende guitar.

Mødte Cypress Hill der røg bong.

En anden, der tog S-toget fra forstæderne til hovedstaden dengang, var Rune Rask. Han er beatmageren og produceren i et af Danmarks mest succesfulde hip hop navne, Suspekt.

Men dengang tog han toget ind for at høre både heavy metal og hiphop.

- Det kunne godt være Iron Maiden den ene dag og Cypress Hill den næste, siger Rune Rask.

Umiddelbart inden koncerten med Cypress Hill, havde han forvildet sig en tur ud på Christiania. Under et halvtag sad medlemmerne fra det amerikanske hip hop-band og røg bong.

Rune Rask faldt i snak med dem og blev ramt af et element, der i alle år og dage har været essentielt i hiphopmiljøet: Beef'en! At man har en uoverensstemmelse med et andet hip hop navn.

- Jeg tror, at det var dengang Cypress Hill havde en beef med Ice Cube. Men det har aldrig sagt mig noget – at nogen havde beefs med andre. Det har i mine øjne altid været åndsvagt og det var ikke det, der drev det for mig. Det var musikken, siger Rune Rask.

På samme vis opfatter han heller ikke heavy og hiphop som så forskelligartede.

Begge genrer kommer fra et sted, hvor der skulle skabes noget banebrydende ud fra det eksisterende - en flugt fra virkeligheden igennem musikken:

- Jeg kan lide det rå udtryk, der er i begge genrer. Der er en fandenivoldskhed over dem begge, og der er helt klart noget hip hop og noget heavy metal, der hver især er for blødsødent for mig, siger Rune Rask.

Dr. Dre ejer alt muligt

Men med tiden undergik hip hop en udvikling, som gjorde, at hip hop i dag kan betegnes som den mest sælgende musikalske vare, med Kendrick Lamar og Drake som de mest succesfulde på den konto lige nu.

Ifølge Rune Rask ligger kimen til det formentlig et sted i midten af 80’erne. Her krydsede Run DMC, et af datidens største hip hop navne, klinger med rockbandet Aerosmith og deres 70’er hit ’Walk This Way’.

- Det var som om nogle musikforretningsfolk havde sagt "Det er dét, de unge vil have". Så satte de et fedt hip hop band sammen med et falleret rockband – og så blev det et kæmpe hit, siger Rune Rask.

Hør 'Walk this way' mens du læser videre:

Aerosmith og Run DMC’s udgave af ’Walk this Way’ gav nye vitaminer til Aerosmith, der havde haft en storhedstid 5-10 forinden. Nu blev deres karriere sat tilbage på sporet og blev et af verdens største rock navne.

Det øjeblik i musikhistorien har engelske The Guardian skrevet en hel historie om. Og selvom Aerosmith nok fik mest ud af fusionen end Run DMC, så viste det sig, at hiphoppen på sigt fik meget mere gavn af samarbejdet end rockmusikken:

- Hiphop kan proppes ind i stort set alle genrer, fortæller Rune Rask.

- Det kan også laves meget simpelt, med stort set bare en trommemaskine og noget rap. Simpelt og let at gå til – hvis man ser bort fra AC/DC, så er meget heavy metal væsentlig mere komplekst bygget op.

Kendrick Lamar fans under en koncert på Roskilde Festival 2013 (Foto: Kasper Palsnov/Scanpix 2013) (Foto: Kasper palsnov © Scanpix)

På den måde er hiphoppens kultur stille og roligt blevet flettet ind i poppens verden, hvilket har været med til at åbne fleres øjne op for rapmusikkens miljø.

Det er vokset til en stor industri og det er en temmelig anseelig forretning, hvor tøjmærker kaster sponsorater og penge efter nogle af de store navne, som igen er med til at brande rapmusikken i mange forskellige kulturer – også de, der ikke henvender sig til musikfans.

Som Rune Rask selv siger, med henvisning til det tidligere N.W.A.-medlem, der blandt andet står for et populært hovedtelefonfirma:

- Dr. Dre ejer jo alt muligt!

Købte heavy-kassettebånd ud fra coveret

Den udvikling er gået noget anderledes i heavy metal.

Her handler det ikke om at have det rigtige ’brand’ på trøjen eller skoene. Her handler det om at have det rigtige band på brystet. De fleste metal fans iklæder sig deres musikalske uniform, når de traver til koncert - med stolthed!

Derfor kan det til gengæld godt opfattes, som at du skal have den rigtige band-t-shirt på, for at blive en del af klubben. De fleste metalfans vil rigtig nok også gerne kunne mærke en snert af ægthed i dig: At du interesserer dig for musikken, at du kender dit band og at du vil fællesskabet, som blandt andet bliver dannet til Copenhell.

Netop det visuelle var med til at få Rune Rask med på metalvognen i sin tid.

  • Coveret til Iron Maidens 'Somewhere in time', som Rune Rask faldt for i kassettebåndsudgaven. Klik foir at se et andet cover, der skuffede ham ...
  • ...da han hørte musikken. Nemlig Meat Loaf.
1 / 2

- Jeg har sikkert set en knallertbande køre rundt i Albertslund med rygmærker med Iron Maiden. Jeg tænkte, det så sejt ud – sådan noget vil jeg også! Så engang, da jeg var i Tyskland, så jeg er kassettebånd med Iron Maiden’s album ’Somewhere in Time’ og tænkte, det så sejt ud: "Det skal jeg have".

Senere købte Rune også et bånd med Meat Loaf – det havde lidt af det samme dramatiske udtryk på coveret – men det var alt for blødt til hans smag.

I stedet har han kritisk vugget fra metal til hip hop og stopper op ved ét band!

- Det band, der virkelig kunne forene de to genrer, var Rage Against The Machine. Deres musik var så hård og rapperen Zack De La Rocha var virkelig en god rapper, siger Rune Rask.

Vælger helvede frem for Jay-Z

I denne weekend kan den granvoksne Rune Rask så vælge mellem koncerter med hip hop eller heavy metal i København.

Men Suspekt-medlemmet og hiphop-produceren er ikke stor fan af Jay-Z og heller ikke Beyoncé. I stedet kaster han sig over navne som Deftones, Ozzy Osbourne og Exodus på Copenhell, sammen med mig og mindst 19.998 andre heavy fans

En festival, der repræsenterer en folkeskare, der er dedikerede til deres musik og kultur, som få.

En særegen kærlighedshistorie, hvor du må brøle sidemanden lige op i fjæset for derefter at give ham en krammer. Bandnavnet på brystet og en euforisk saglighed, der sænker sig over pladen, når de første toner bliver slået an fra scenen.

Uanset, hvad hitlisterne siger.

Facebook
Twitter