Det varmeste navn i Danmark: Stjerne-duo får frådende publikum til at gå amok

Succesen nåede nye højder for rap-duoen Benal, der torsdag optrådte på Tinderbox.

- Den er helt go'!

Meldingen kom fra Benjamin Hav, der udgør den ene halvdel af rap-gruppen Benal, efter en triumf af en koncert på dette års Tinderbox i Odense.

Sammen med den anden halvdel, produceren Albert Wanscher, cementerede de deres position som det måske største hiphop-navn på den danske musikscene netop nu.

Under afslutningsnummeret 'Nu Her' blev duoen mødt af et frådende publikum, der kunne hver en stavelse af kæmpehittet.

I 2017 vandt Benal hovedprisen ved P3 Guld, og det var da også til at se og høre, at publikum var vilde med succesparret oppe på scenen.

Se, hvordan det gik for sig, da Benal bragede igennem på Tinderbox med deres afslutningsnummer 'Nu her' i videoen øverst i artiklen.

Facebook
Twitter