Musik

Flere fans fjernet fra koncert: Forfærdet Dua Lipa sender nu kærlighed og støtte

Dua Lipas fans blev angiveligt fjernet for at vifte med flag, der skulle signalere, at de var for homoseksuelles rettigheder.

Dua Lipa ses her, da hun spillede i Berlin i sidste weekend. (Foto: HAYOUNG JEON © Scanpix)

Den verdenskendte engelsk-albanske sangerinde Dua Lipa sender nu en stor hyldest til sine mange fans, efter hendes koncert i Shanghai onsdag, der endte på en ærgerlig måde.

Dua Lipa var et af hovednavnene på Roskilde Festival i år. Hør et af hendes store hits her:

Til koncerten blev flere fans nemlig tvunget væk fra deres sæder og ud fra koncerten - angiveligt fordi de viftede med nogle flag, der skulle signalere, at de støttede rettigheder for LGBT+ personer. Det skriver The Guardian, hvor man også kan se en af de videoer, der blev optaget blandt publikum til koncerten.

I klip fra koncerten udgivet på flere sociale medier, kan man se, hvordan flere fans bliver nærmest hevet væk fra deres pladser af vagterne.

- Jeg vil elske at komme tilbage

I begyndelsen var det angiveligt uklart, hvorfor popsangerindens fans blev smidt ud, men flere af de, der var med til koncerten forklarer, at det netop var fordi, det offentligt viste deres støtter til LGBT+.

Twitter og Instagram skriver Dua Lipa blandt andet:

- Jeg er stolt af, at I har følt jer sikre nok til at vise, hvad I står for til min koncert. Jeg står bag jer alle. Jeg vil elske at komme tilbage, når tiden er til det, og jeg håber, at jeg så ser et rum fyldt med regnbuer.

Dua Lipa har også arbejdet sammen med Calvin Harris. Hør hittet her:

Hun adresserede også hændelsen under showet og virkede synligt oprørt, da hun sagde:

- Jeg vil skabe et sikkert miljø, hvor vi kan have det sjovt. Jeg vil have, at alle skal danse, synge og have det rigtig godt.

Facebook
Twitter